Kapitel 5 – Nærvær

Personligt nærvær

• Hvorfor er nærvær vigtigt? 
• Hvordan opnår man nærvær i forhold til sine kollegaer?
• Forstå hvordan der etableres harmoniske relationer og hvilke måder, du kan lytte på.

Der er rigtig mange ting, der konstant kalder på vores opmærksomhed.

Måske er du på arbejde og lader dine tanker drive. Måske er du allerede begyndt at spekulere på, hvad du skal lave til aftensmad eller hvilke sommerblomster, I skal have i haven i år. Og så var der også lige den snak, du havde med din veninde i går, hvor du blev en smule irriteret. Hvad var det egentlig der gik galt?

Nu kan det jo være, at dit arbejde også indebærer en vis rutine. Og at det derfor er muligt for dig at lade tankerne vandre for at beskæftige sig med andre ting imens. Men uden nærvær i forhold til jobbet og dets arbejdsopgave kan du også risikere at miste glæden ved at udføre gerningen. Heldigvis bliver døde ting som genstande, der indgår i arbejdet, ikke følelsesmæssigt påvirket. Det er dog derimod noget helt andet, når det handler om mennesker:

Har du oplevet hvad der sker, når du ikke er nærværende i forhold til din partner?

Det kan godt være frustrerende for modparten, ikke? Måske har du endda selv oplevet ikke at blive mødt med nærvær?

Lige præcis her er vi inde på grader af lytning i samtalen. Man kan lytte overfladisk, og man kan lytte dybt. Man kan også lytte svarende til et niveau midt imellem. Vi kommer tilbage til emnet om lidt.

Måske kender du tendensen til at ville multitaske. Hvad gør det egentlig ved dig, når du – i tankerne og måske også i din handling – forsøger at være flere steder på én gang? Der er dog ikke tale om egentlig (sand) parallelisering af arbejdsopgaver, men om hvad psykologer kalder for ”switchtasking” (eller “task switching”), altså hyppige og korte skift mellem flere opgaver, så det næsten ser ud som om, at tingene foregår samtidig. Det ændrer dog ikke ved, at det også har en negativ påvirkning på mennesket.

Det er meget oppe i tiden at dyrke mindfulness. At være ”mindfull” handler om at ”være tilstede” og om at være nærværende. Det handler om at dedikere sig til én ting ad gangen. Det er vores erfaring, at det er befordrende for os som mennesker.

Vi vil i dette kapitel berøre den planlægningsmæssige del af det, der knytter sig til et typisk arbejde, nemlig planlægning, der sikrer et vist nærvær. Vi vil dog fokusere mere på det at være nærværende i forhold til andre mennesker og at være tilstede i nuet. Vi vil også berøre emner som rapport (at ‘være på bølgelængde’) og lytning. Sidst, men ikke mindst, vil vi komme ind på betydningen af meditation i forhold til pissegodledelse.

Rapport og lytning

Vidste du, at mennesker også kan være i resonans? Resonans er når ”vi svinger” samtidig. Det er et fænomen, der har rod i fysikken. Hvis du forestiller dig, at du smider en sten i vandet, vil du kunne observere den ring, der breder sig på vandoverfladen. Hvis du smider to sten i vandet – nær ved hinanden – vil resultatet afhænge af, hvor præcist – målt i tid – de bryder vandoverfladen. Bryder de den på præcist samme tidspunkt, vil cirklerne nærmest blive stakket, og resultatet bliver en endnu større ring. Hvis den tidsmæssige forskydning er således, at den ene bølge topper, når den anden er på lavpunktet, vil det samlede resultatet være, at de ophæver hinanden, og at der nærmest ikke ses nogen ring. Resonans opstår, når vi bliver synkrone, og ”stakker” vores bølger.

Når vi er på bølgelængde med hinanden er vi i rapport (ordet er af fransk oprindelse og betyder et venskabeligt og harmonisk forhold). Vi begynder at matche og spejle hinanden med vores kropssprog, stemmeføring og ordvalg. Hvis den ene sidder med et ben over det andet, er der en god chance for, at den anden også gør det. Hvis nu din veninde fortæller dig om en sørgelig historie, er der en god chance for at du lytter empatisk og nærmest per automatik lægger ansigtet i nogle passende alvorlige og medfølende folder, der sikkert, uden at du tænker over det, matcher din venindes ikke-verbale kommunikation.

Læg også mærke til, hvordan tempoet og tonen i sproget matcher. Og måske også ordvalget.

Vi behøver reelt ikke at tænke særligt over det. Rapport er det bedste udgangspunkt for en samtale, og udgør sammen med din lytning selveste fundamentet for nærvær mellem mennesker. Hvis ikke der er rapport tilstede, vil du kunne mærke det som et ubehag. Noget er ikke, som det skal være.

Du vil opnå fordele, hvis du gør det muligt for din samtalepartner at spejle og matche dig. Så hvis du sidder på kontorets højeste kontorstol ved kontorets største skrivebord, og din samtalepartner sidder på en bittelille skammel, er det nok ikke specielt befordrende for jeres samtale, idet der ikke er tilstrækkelig rapport. Ej heller når du nærmer dig en kollega og nærmest tårner dig op foran vedkommende, mens du taler på en måde, der godt kan opfattes som irettesættende.

Det siges i øvrigt, at måden vi mennesker udviser empati på, er ved ”at skrue” på vores rapport. Specielt for vores ansigt, hvor vi søger at lægge ansigtet i de samme folder som den person, der er genstanden for vores empati. Op mod 200 små muskler skulle der være i ansigtsområdet (jf. Paul Ekman, ref. [1] – kapitel 3 ”Hjernens spejle”), så der er virkelig noget at finjustere på. Det er dog de færreste, der har fuld, individuel kontrol over alle disse muskler, selvom det kan opøves.

Vi kunne have skrevet endnu mere om rapport og om vigtigheden af det, men der kan høres mere om emnet i podcasten iBlowyourmind (ref. [2]), hvis man har interesse i at dykke lidt dybere ned i emnet.

Brian:

Inden vi bevæger os lidt videre, vil jeg gerne tilføje en personlig oplevelse, hvor der indgik rapport. Jeg lærte fx af en Inder, hvilken positiv effekt det kan give at matche kropssproget. Vi danskere kan godt blive sådan lidt ”danskerdovne”, og uformelle som vi er, er det mere reglen end undtagelsen, at man, såfremt der kommer en kollega forbi én på arbejdet, bliver siddende på vores kontorstol, mens kollegaen står op og taler til én. Jeg bemærkede, hvordan den pågældende inder konsekvent rejste sig op, når jeg kom hen og talte med ham. Man kan selvfølgelig mene, at der var tale om underdanighed, men jeg tror mere det – for ham – var et spørgsmål om almindelig, menneskelig / kulturel betinget høflighed. Det havde i hvert fald en positiv effekt på mig at opleve, at vi var i øjenhøjde. Omvendt kunne jeg have sat mig ned, men det er der ikke altid mulighed for. Denne oplevelse medførte i øvrigt, at jeg selv ændrede praksis, selvom jeg af og til godt kan opleve et tilbagefald (som regel tager jeg heldigvis mig selv i det).

…

Det at lytte har sammenhæng med rapport.

Det siges, at man overordnet set kan lytte på 3 niveauer: Konversations lytning, aktiv lytning og dyb lytning.

Lytning på konversations-niveau er en overfladisk form for lytning. Du har tankerne på noget andet, og er ikke helt tilstede (nærværende) i samtalen. Det kunne eksempelvis være de samtaler, du hopper ind og ud af omkring frokostbordet på jobbet. Eller når din partner taler til dig, mens du laver noget andet (måske har du endda forladt rummet). Der er ikke nødvendigvis etableret fuld rapport.

Ved aktiv lytning er du mere nærværende i forhold til din samtalepartner. Det er en mere aktiv form for lytning, hvor du stiller opklarende spørgsmål, og enten vha. ord eller lyde indikerer, at du har hørt, hvad der bliver sagt. Der er etableret god rapport, og der er måske også øjenkontakt, hvis samtalepartnerne sidder overfor hinanden.

Ved dyb lytning giver du din samtalepartner din fulde opmærksomhed, og du virker derved meget nærværende. Du etablerer fuld rapport, og er måske endda bevidst om det. Du lader hovedsageligt din samtalepartner tale, og bekræfter mest hvad der bliver sagt.

Hvis du har noget vigtigt på hjerte, du gerne vil tale med en god kollega om, vil du nok gerne mødes med en dyb form for lytning. Har du nogensinde prøvet at blive mødt med en mere overfladisk form for lytning i en sådan situation? Det kan være temmelig frustrerende, kan det ikke?

Der er forskel på, om vi lytter for at forstå, eller om vi lytter for selv at tale. Det sidste forekommer ofte mellem mennesker, og det føles ikke specielt nærværende for samtalepartneren. ”Søg først at forstå og dernæst søg at blive forstået” siger Stephen R. Covey i bogen ”7 gode vaner” (ref. [3]).

 

Brian:

Jeg har lyst til at give et eksempel på, hvordan det er også er muligt at føle sig overbelastet af det ikke-verbale kropssprog under en samtale. Jeg havde en gang en chef, der var overdrevent animeret – specielt i hans ansigtsmimik.

Jeg havde den oplevelse, når jeg talte med ham, at mit sanseapparat var travlt beskæftiget med både at tune ind på ordene men også på netop ansigtsmimikken. Jeg følte mig oftest sansemæssigt overbelastet under vores samtaler, dvs. signaleringen var alt for kraftig for mig. Jeg begyndte at tage mig selv i at bryde øjenkontakten. For derved kunne jeg nøjes med at fokusere på det verbale, og så gik det straks meget bedre. Jeg begyndte gradvis at overgå mere og mere til telefonsamtaler med ham af samme årsag.

Om det var helt godt, er jeg ikke sikker på. Jeg giver det blot som et eksempel på, hvordan vores system oftest fanger flere former for kommunikation. Jeg ønsker med eksemplet at gøre opmærksom på, at man også bør tage et ansvar som afsender. Man kan jo også anføre, at der ikke var tilstrækkelig rapport tilstede. Jeg kunne så have valgt at ændre min ikke-verbale kommunikation og skruet op for min ansigtsmimik. Men dette er imidlertid vanskeligt for mig, da jeg af natur har en mere rolig mimik, så måske er alternativet, at det er afsenderen der må være sig bevidst om dette. Det vil i dette tilfælde være mere hensigtsmæssigt hvis denne chef skulle sidde i en alvorlig samtale, der kræver dyb lytning. For er et meget animeret ansigt i grunden den mest hensigtsmæssige og passende rapport i en sådan situation?

…

 

At være en nærværende leder

Det handler først og fremmest om at være nærværende i forhold til sin udførende jobfunktion. Dette gælder også for en eventuel ledergerning og at dedikere sit nærvær helt til den. 

Det handler om at være nærværende i forhold til de mennesker, du omgiver dig med, og det gælder både, hvis det er på jobbet og privat. Man virker for eksempel ikke særligt nærværende, hvis man tager mobiltelefonen mens man allerede sidder i en personlig samtale. Omvendt udviser man nærvær ved ikke at tage telefonen, eller endnu bedre at huske at sætte den på lydløs.

Afhængigt af din situation og kulturen på din arbejdsplads, er du måske ikke så meget tilstede på kontoret, som du ville ønske. Meget fravær i form af øget mødeaktivitet kan betyde, at der går for mange informationer og beslutninger gennem dig som leder. Derfor har vi lyst til at opfordre til, at du i det mindste kan tilstræbe at være nærværende, når du nu alligevel virker tilgængelig: Sikrer du at prioritere, at der også er adgang til dig, eller er du fysisk tilstede men signalerer samtidig, at du har alt for travlt til at tale og lytte på dine kollegaer? Så skal du såmænd ikke bliver overrasket, hvis ikke der kommer nogen og taler med dig.

Der eksperimenteres med forskellige processer og tilgange, der bl.a. også adresserer og sikrer tidsperioder med fokus, dedikation og nærvær. Du kan f.eks. finde dem i den agile verden. Pomodoroteknikken bruges også. Pomodoro betyder tomat på spansk. Du kan købe nogle minuture, der er formet som tomater. Teknikken består i, at du ”sprinter”, dvs. arbejder dedikeret og er nærværende i forhold til din opgave i 25 minutter ad gangen. Sølle 25 minutter, men det kan være lang tid, afhængigt af, hvordan du er som person. Efter de 25 minutter belønnes du med 5 minutters pause. Efter 4 sådanne sprint i træk, tager du en længere pause (20-30 minutter). Vi mener, at Pomodoroteknikken også har sin berettigelse for ledere, idet der også vil være arbejdsopgaver, som kræver en længerevarende koncentration.

Nogle af de steder hvor det praktiseres, er man ligefrem gået over til at markere, vha. et grønt/rødt signallys ved arbejdspladsen, om man er i sprint eller i pause. Udgangspunktet er, at man ikke forstyrrer en kollega midt i sit 25 minutters sprint, med mindre det er en nødsituation. Under pausen kan du så tilstræbe at være nærværende i forhold til dine kollegaer eller de personer, der omgiver dig.

Teknikken hjælper også til at bryde opgaven ned i overkommelige bidder og til at afhjælpe træthed. For det kan være krævende at være fokuseret i længere tid ad gangen end 25 minutter.

Du kan læse mere om pomodoroteknikken i ref. [4].

Det kan være en balancekunst at være nærværende både i forhold til arbejdet og til kollegaerne. Specielt i et storrumskontor. Men det gælder om at finde nogle passende måder at adressere begge situationer på. Pomodoroteknikken er én mulighed, men du kunne jo sikkert også på anden vis sikre dit nærvær. Hvad med fx at tilstræbe at have én ugentlig arbejdsdag, hvor du ikke deltager i møder, men er åben overfor ad-hoc samtaler, eller i hvert fald som minimum sikrer tid i sin kalender, der ikke går med møder? Eller kunne man forestille sig, at man ved at tage sig god tid om morgenen tager kontakt med kollegaerne og i det mindste er nærværende inden arbejdet begynder?

Der findes kirurgiske teams, der inden en vigtig operation giver hinanden hånden og ser hinanden i øjnene (kilde ukendt). Ved at få kontakt (og sikre rapport) tuner man ind på hinanden. Er der måske én, der har en dårlig dag, og som kræver ekstra opmærksomhed? Det skulle hjælpe til at give internt nærvær og i øvrigt undgå fejl. 

Brian:

I mit seneste job som formel leder, begyndte jeg på et tidspunkt at reflektere over, hvordan man ofte gav hånd i de kredse, hvor jeg havde min færden. For det første var der familien, hvor vi praktiserede det. Dernæst skete det, når jeg deltog i fællesjagter. Og der tager man endog hatten af, hvis man har en sådan én på. Jeg deltog også i et kursus på dette tidspunkt, og underviserne stod hver morgen i døråbningen og gav hånd til kursisterne.

Så var det, at jeg begyndte at reflektere over, hvorfor jeg ikke gjorde det samme ift. mine kollegaer? Betød de da mindre for mig? Mennesker som jeg sommetider har været mere sammen med end min egen familie. Fra dette øjeblik besluttede jeg mig for at ville give hånd til alle hver morgen.

Indrømmet: Det føltes ret akavet i begyndelsen. Men jeg gik altså rundt og så alle 15 lokalt ansatte i øjnene, gav hånd og fik lige udvekslet et par nærværende ord. Sommetider gik det ret hurtigt, og andre gange langsommere. Men det måtte tage den tid, der var nødvendigt. Besøgte jeg én af vores udenlandske lokaliteter, gjorde jeg det samme. Til sidste blev det en vane, og føltes ret naturligt for mig.

Jeg havde engang oplevet noget lignende, hvor alle på kontoret gav hinanden hånd og smalltalkede, når de mødte om morgenen. Det var i Nice i Frankrig. Det gjorde et stort indtryk på mig at se, hvordan de startede arbejdsdagen på en sådan måde. Det var noget de prioriterede.

Det lykkes mig desværre aldrig, at påvirke kulturen til, at de øvrige kollegaer også gav hinanden hånd herhjemme. Omvendt var det heller ikke mit mål, idet det blot var et ønske om blive bedre til at udvise mere nærvær. Jeg spurgte i øvrigt ind til det hos en kollega, og hun svarede, at hun troede, jeg ville signalere, at jeg var leder, altså at jeg ville demonstrere magt via denne daglige handling. Det var jo ikke formålet, så jeg forklarede mit rationale. Men det ligger åbenbart ikke til arbejdskulturen i Danmark, hvilket jeg personligt synes er en skam. Personligt så jeg gerne, at vi ændrede på dette, da jeg – erfaringsmæssigt – synes det er en god måde at sikre nærværet på.

Man kunne også overveje at gøre noget lignende, når man går hjem. Men det nåede jeg desværre aldrig til.

…

Vær tilstede i nuet

Der er en vis klogskab i at være i nuet. Intet er nogensinde blevet skabt i fortiden, og intet er nogensinde blevet skabt i fremtiden. Der findes kun nuet. Prøv at tænke tilbage på nogle af dine livsmæssige eller arbejdsmæssige strabadser eller bekymringer. Hvor ofte har det ikke været tilfældet, at det er bekymringer, der handler om din fremtidige situation?

At være tilstede i nuet vil også være befordrende for det at være nærværende. For hvordan kan du være nærværende overfor en situation i nuet, hvis du tankemæssigt er tilbage i din fortid eller i din forestillede fremtid?

Du kan evt. læse mere om emnet i Eckhart Tolles bog ”Nuets magt” (ref. 5]).

Brian:

Jeg kan ikke udelukke, at jeg fra naturens side er udstyret med et vist talent for at være til stede i nuet, og en situation jeg ofte har tænkt på, er i forhold til mine mange erhvervsrejser. Her oplevede jeg ofte, hvordan jeg, inden jeg tog afsted, mindede mig selv om at huske at gøre forskellige ting, især omkring familiens hverdag, som jeg jo tager aktivt del i, og som “skal huskes” – også selvom jeg er bortrejst. Så meget for de gode intentioner, for jeg oplevede stort set hver gang, at jeg med ”kontekstswitchet” og præference og evne til at være tilstede i nuet, glemte de fleste af disse gode intentioner eller i hvert fald nedprioriterede dem i perioden, til fordel for at være nærværende der, hvor jeg nu var. Det med at være eet sted fysisk, men tilstede flere steder i tankerne, tror jeg grundlæggende ikke på, at der kommer noget godt ud af.

 …

Om at lade batterierne op – afslapning og meditation

Har du prøvet at vågne om morgenen og være træt efter en lang nats søvn? Har du prøvet at være hammer nervøs lige inden du skulle være i centrum og fyre et foredrag af? Har du været ramt af negativ stress, og er du måske endda blevet sygemeldt på grund af det? Har du svært ved at falde i søvn dagen før du skal præstere noget, der får stor betydning for din karriere? Føler du dig totalt udkørt, når din arbejdsdag er slut? De fleste af os kender i hvert fald andre, som beskriver ovenstående.

Har du måske oplevet, at du får gode idèer i brusebadet? At du er mest kreativ, når du motionerer eller beskæftiger dig med din hobby eller andet, som du holder rigtig meget af?

Vi har allerede indirekte været inde på nogle af årsagerne til negativ stress. Her er nogle mere eksplicitte bud på mulige årsager til stress, som kan få uheldige konsekvenser:

• Arbejdspresset i virksomhederne stiger konstant. Vi skal være effektive og skabe resultater.
• Vi skal være venlige og assertive (du-er-ok og jeg-er-ok). Samtidig skal vi være innovative og tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Og det forlanges ofte, at vi også har det fulde overblik selv i et hæsblæsende tempo. 
• Vi har tendens til at ”switchtaske”, hvilket stiller store krav til vores arbejdshukommelse og udgør en mental belastning.
• At have et lille selvværd kan være problematisk, da det kan føre til mentale nedture. Læs evt. mere om selvværdsproblemstillinger og manglende selvtillid i kapitlet om selvindsigtens betydning [giv. ref. til kapitlet om Selvindsigt her xxx].
• At savne en mening eller et formål med sit arbejde. Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen har skrevet en hel bog om det såkaldte ‘pseudoarbejde’ [ref. 8].
• At der er indre forventninger om ‘det perfekte liv’ med ‘den perfekte partner’, ‘de perfekte børn, ‘det perfekte hus’ og ‘de perfekte ferier’. Her handler det om status og at signalere status til omgivelserne. Dette medfører et konstant pres.
• At vi har en tendens til at bekymre os lidt for meget om fremtiden, eller hvad der er sket i fortiden. Dvs. at ikke være fuldt til stede i nuet.
• At mangle reelt beslutningsmandat eller kompetencer i forhold til en arbejdsopgave, som man holdes ansvarlig for.

Der er flere indbyggede paradokser i virksomhederne fx imellem det, vi skal præstere og det pres, vi accepterer at være underlagt i løbet af arbejdsdagen/aftenen. Dette gælder uanset om der er en ydre eller indre forventning til det, der skal præsteres. Problemet er blandt andet, at

Når hjernen er presset, kan den ikke innovere; den har svært ved at fokusere, slappe af og den fungerer ikke optimalt.

Så det er en udfordring at skulle leve med dette paradoks og samtidig være et sundt, rask, optimalt fungerende og tilfreds menneske.

Lad det være sagt med det samme: Flere af de nævnte årsager til stress ligger indenfor din egen indflydelse. Dermed er ikke sagt, at arbejdsgivere ikke har et ansvar for at sikre meningsfulde arbejdsopgaver, en kultur hvor det er okay at sige fra, og at dit mandat og dine kompetencer matcher din kerneopgave.

Derfor er dette afsnit vigtigt for alle – også den, der skal lede sig selv samt den nye og uerfarne leder. Det er vigtigt, at hverken du eller dine kollegaer brænder ud.

 

Hvordan lader du dine batterier op?

Nogen lader op ved at dyrke sport. Andre sætter sig foran TV’et og ser en god film. Måske går du en tur med hunden i skoven eller tager til stranden og kigger ud over vandet for at få klaret tankerne. 

Et af de vigtige nøgleord her er afslapning. Nu tænker du måske, kan man slappe af på en løbetur?

Leise:

Jeg tror, at det er individuelt, hvordan vi oplever begrebet ‘afslapning’. Når jeg havde trænet min dressurhest fokuseret i 50 minutter (inkl. en masse pauser for hesten, naturligvis) havde det ganske vist været fysisk anstrengende også for mig, men min hjerne føltes efterfølgende totalt afslappet og fri for dagens bekymringer og tanker, fordi den havde været brugt på en helt anderledes måde end på kontoret, hvor jeg arbejdede med IT udvikling.

Langdistanceløberen Eliud Kipchoge er det første menneske, der har løbet en marathon-distance på under 2 timer (sammen med sit team af verdens bedste løbere). Han fortæller i en dokumentarudsendelse (DR den 17. juli 2021), at når han løber, kommer han i en form for tranche – Zen – dvs. en mediativ tilstand, hvor sindet falder til ro [læs mere i ref. 10]. Kipchoge sagde iøvrigt i udsendelsen “Jeg vil ikke være leder, men jeg vil gerne lede”. Hans ‘Purpose’ i livet er at inspirere menneskeheden og vise, at Menneskets evner kender ingen grænser. Så måske ville Kipchoge bekræfte, at sindet godt kan slappe af på en løbetur.

 …

Det er blevet meget populært at dyrke Mindfulness, som via mange forskellige øvelser lærer dig at fokusere og styre din opmærksomhed. Mange har stor glæde af dette i den travle hverdag, og der er fx udviklet nogle evidensbaserede behandlingsformer til dæmpning af angst og depression ved brug af Mindfulness [ref. 9]. Begrebet er efterhånden studeret mange steder [ref. ?].

 

Leise:

Jeg er sådan en, som godt kan lide, at der findes en vis form for evidens for, at min meditationsteknik virker. Derfor passer det mig særdeles godt, at ‘min’ teknik, Transcendental Meditation, TM er den meditationsform, som der er lavet flest videnskabelige forsøg med, og at de er dokumenteret i mange hundrede videnskabelige artikler [ref. 11]. Vi ved, hvad der rent faktisk sker med hjernen, når man transcenderer* (se nedenfor).

Jeg har mediteret ved brug af metoden Transcendental Meditation, TM i over 30 år. Det er en årtusindgammel Indisk teknik, som i modsætning til Mindfulness udføres helt naturligt og ubesværet samt uden forsøg på at hjernen skal styre eller styres til noget som helst. 

*) Det er videnskabeligt bevist, at TM virker pga. at hjernen transcenderer – dvs. at den mentale aktivitet helt ubesværet sænkes indtil “man oplever det mest stille og fredfyldte plan i bevidstheden” [citat fra ref. 11]. Der er i TM intet krav om at skulle tømme hjernen for tanker eller bevidst at skulle tænke på noget bestemt hele tiden. Tværtimod. Det skal ske uanstrengt.

Når man mediterer (TM) en til to gange dagligt i 20 minutter, oplever de fleste i hverdagen at være mere årvågne, at kunne klare stressede situationer med større overskud end tidligere, at hurtigere finde gode løsninger på udfordringer, at forbedre sine relationer til andre mennesker, at opnå større ‘flow‘ i en hverdag med færre bekymringer. Jeg får personligt også mere energi på de rigtige tidspunkter, er mindre angst for ting jeg ikke har prøvet før, eller som tidligere kunne gøre mig nervøs (fx lige inden jeg skal holde et foredrag). Og så er jeg blevet meget bedre til at håndtere situationer, som før jeg begyndte at meditere kunne gøre mig så stresset, at jeg var temmelig anstrengende at være sammen med. Derudover får jeg vildt mange idèer, er blevet rigtig god til at fokusere på det vigtige i enhver situation, og har fået mod og lyst til at kaste mig ud i eksperimenter, som tidligere ville have gjort mig skrækslagen blot ved tanken. Før i tiden kan jeg se i bagklogskabets klare lys, at jeg var meget lidt risikovillig. Det er jeg ikke længere.

Et lille fif: Vær opmærksom på, at rigtig mange andre meditationsteknikker påstår, at den pågældende teknik virker med henvisning til de videnskabelige TM artikler. Problemet er blot, at teknikkerne i de fleste tilfælde ikke får hjernen til at transcendere, og derfor holder de andres bevisførelse ikke.

 …

Brian: 

Jeg mediterer uregelmæssigt og bruger ikke nogen bestemt metode. Min form for meditation handler om at betragte mine tanker, uden at jeg behøver at identificere med med dem, og at gå ind i dem. ‘At være mindful’ er ligeledes noget jeg dyrker, hvilket dog for mig blot handler om at være nærværende ift. den aktivitet jeg er i gang med.

For mig er det lige så meditativt at sidde i en skydestige på et jagtområde, køre en lang tur i bilen hvor tankerne driver, gå en lang tur eller nogle gange foretage mig noget komplet ‘hjernedødt’.

Vi kan også kalde det for trance, for hypnotisk trance er i virkeligheden en indadvendt, fokuseret tilstand. Du oplever det sandsynligvis flere gange i løbet af den dag. For eksempel i bilen, hvor du pludseligt er kørt fra A til B, uden helt at tænke over det. Man kan også have det på samme måde med sit arbejde, og jeg må trække på smilebåndet, når jeg tænker tilbage på min karriere som aktiv sofwareudvikler: Kollegaerne kunne godt fange mig i et øjeblik hvor jeg sad og hamrede løs på tastaturet, mens jeg sad med åben mund og polypper. ”Han er i zonen” kunne jeg så høre dem sige.

…

Man kan vælge at dvæle lidt ved vores metafor om, ‘at lade batterierne op’. Én måde at forstå den på kan være, at du møder ind på jobbet med et – forhåbentlig – fuldt opladet batteri. Men at du herefter bruger afladningen og kommer hjem med et rimeligt fladt batteri, som du så igen må genoplade (i din fritid).

Der skal dog ikke være tvivl om, at vi foretrækker den forståelse, hvor du ligesom i en bil, løbende lader batteriet op, mens du samtidig bruger det. Tænk, hvis man kunne have et job, hvor man både aflader og oplader undervejs?

Hvilke aktiviteter i løbet af din arbejdsdag tærer på dit batteri, og hvilke lader det op? Er der balance?

Kort fortalt

Som vi skrev tidligere, så kan hjernen ikke præstere optimalt og være kreativ, når den er presset. Det modsatte er heldigvis også tilfældet, som beskrevet i afsnittet med meditation. Vi har også skrevet tidligere, at man kan ikke lede andre, før man kan lede sig selv.

En af de pointer, vi gerne vil give dig med fra denne bog er, at du skal starte med dig selv.

Hvis du ikke allerede kan det, så træn dig selv til at blive god til at udvise personligt nærvær og være tilstede i nuet. Der findes mange gode teknikker, som kan hjælpe dig på vej. Lær at lytte. Lær at skabe rapport med andre mennesker. Husk at lade batterierne op – helst hver dag. At udøve Mindfulness kan være en måde at restituere på. En meditationsform, hvor hjernen transcenderer (fx TM), er en enkel teknik til at hjælpe til at øge dit personlige nærvær, og man kan faktisk godt beskrive det med:

Do Less – Accomplish More (gør mindre – og opnå mere)

 

Tips og tricks

• Overvej, hvad du kan gøre for at bidrage til et større nærvær på din arbejdsplads. Om du skal forsøge at indføre håndtryk om morgenen, arrangere enkelte ”walk-and-talks” efter frokost eller noget andet, må du selv overveje. For mange mennesker er morgener dog tidspunktet, hvor de har det største overskud. Hvordan kan du udnytte det til at øge jeres indbyrdes nærvær? En anden metode til at være mere nærværende i forhold til din nærmeste kollegaer er som nævnt at insistere på, at du har en helt mødefri dag om ugen (“no meetings accepted”). Endeligt er der også den store synder, du ved den, der handler om, hvordan mange af os hele tiden skal checke og besvare vores e-mails? Hvad vil det gøre for dit nærvær, hvis du “batchprocesserer” dem et par gange om dagen (behandler dem i et afsat tidsrum)?

• Du kan træne dig op til at blive bevidst om, hvordan du selv matcher og spejler. Gør det blot engang imellem under samtalen, ved at ”løfte dig op over samtalen”, for at undersøge om alt er, som det skal være.

• Du kan øve dig på, at være nærværende i din lytning, i at blive bevidst om dit kropssprog og i at lytte for at forstå. Du vil måske blive overrasket over den positive effekt på samtalepartneren og du vil opøve evnen til at være mere nærværende.

• Træn din evne til at lytte og i at blive bevidst om lytteniveauet. Hvis du ofte oplever, at du selv ”kommer for meget på banen” og gerne vil lære at lytte mere aktivt eller dybt, så prøv udelukkende at stille uddybende spørgsmål til samtalepartneren. Veksl gerne mellem åbne og lukkede spørgsmål. Hvis du stadig finder det svært, kan du overveje ”Jørn Hjorting metoden”. Jørn Hjorting var en kendt radiovært der i en meget høj grad evnede at holde en samtale i gang ved blot at gentage det udsagnsord han hørte som et spørgsmål: Hvis din samtalepartner fx siger ”Og så kom han over til mig og irettesatte mig for min håndtering af kunden i går”, svarer du simpelthen ”Irettesatte?”. 

• Overvej at tage en tur på skydebanen (eller finde en lignende aktivitet). Om det er med et luftgevær eller noget større er uden betydning. Akkurat her kan du teste dit nærvær, for du kan aflæse det mere eller mindre direkte ud fra dine skyderesultater. Flakker du i dit fokus, rammer du ved siden af eller rammer i hvert fald dårligt.

• Hvis du ofte rammes af tanker om fremtiden, herunder bekymringstanker, så kan det for nogen hjælpe at sætte tid af til bekymringerne. Beslut fx at der kun må tænkes bekymringstanker mellem kl. 19 og 21. Dukker en bekymringstanke så op udenfor ”åbningstid” må du være disciplineret og udskyd den til kl. 19. Når du så evner at være konsistent, skru da langsomt ned for den tid, du har afsat til bekymringerne. Psykolog Pia Callesen skriver mere om det i sin bog “Lev mere tænk mindre”(ref. [6]).

• Find en meditationsteknik som virker for dig. Sørg såvidt muligt for at teknikken udføres uanstrengt, og hvis du vil være sikker på, at den virker, så vælg en teknik, hvor hjernen transcenderer. Hvis du ikke mener at kunne afse tid til at slappe af hver dag, så er vores råd, at du i det mindste giver det en chance i et kortere tidsrum, for at se om det kan fungere for dig og din familie på den ene eller anden måde. Leise: Min kloge farmor sagde altid, at tid er ikke noget, man har – det er noget, man tar’. 

 

Referencer

[1] Daniel Goleman, YYYY, Social Intelligens

[2] iBlowyourmind, YYYY, podcast episode 1: https://anchor.fm/iblowyourmind/episodes/001–

[3] Omgangsformer–rapport–matching-og-spejling-e3rter

[4] Stephen R. Covey, YYYY, 7 gode vaner

[5] Pomodoreteknikken, YYYY, https://altomledelse.dk/pomodoroteknikken/

[6] Eckhart Tolles, YYYY, Nuets magt

[7] Pia Callesen, YYYY, Lev mere tænk mindre

[8] Anders Fogh Jensen & Dennis Nørmark, YYYY, Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting 

[9] Annette Aggerbeck, 2014. Mindfulness som behandlingsmetode,  https://netdoktor.dk/sunderaad/mindfulness-som-behandlingsmetode.htm [tilgået 22. juli 2014]

[10] Buddhistisk Samfund, 2021, https://buddhistisksamfund.dk/vores-praksis, [tilgået 22. juli 2021]. Zen har rødder i den Buddhistiske tradition.

[11] Foreningen for Transcendental Meditation®, 2021, Transcendental Meditation, https://transcendental-meditation.dk/, [tilgået 21. juli 2021] . TM er ble­vet overleveret fra mester til dicipel i Indiens årtusindgamle vediske videnstradition.