Hvad i alverden er en pissegod leder
- Kan du kalde dig ‘leder’?
- Pinagtige eksempler på dårlig ledelse
- Skaber du nogensinde noget?
I bogen Pissedårlig ledelse beskriver Alexander von Oettingen og Karsten Mellon ledelse som “et fænomen, som er interessant, motiverende og udfordrende.” Og at det samtidig også er “et møde med alt, hvad der kan gå galt.” Se [ref.1].
I denne bog får du vores vurdering af ledelse og vores oplevelser af, hvordan ledelse kan være både god og dårlig afhængigt af perspektivet.
Oettingen og Mellon skriver, at
“Ledelse er et uafklaret ord, og kan strengt taget betyde alt eller intet”
Måske skriver de sådan, fordi forskere i ledelse ikke kan blive enige om, hvad begrebet indeholder.
Dèt er jo interessant at vide, når man sidder og gerne vil givet et bidrag, der skal handle om “Pissegod Ledelse”. Især når noget med så flyvske og så modsat rettede definitioner har en ufattelig stor indflydelse på alle menneskers liv og velbefindende.
Men vi blev hurtigt enige om, hvordan vi opfatter ledelse, og definerer det således:
Ledelse er at opnå resultater alene, gennem andre eller sammen med andre.
Som en del af ovenstående definition sætter vi ledelse i kontekst af eksempelvis selvledelse, projektledelse, mellemledelse, teamledelse, topledelse, adfærdsledelse, politisk ledelse, ledelse i foreningslivet samt politisk- og militaristisk ledelse – kort sagt alle former for ledelse.
I en kronik med titlen “Hvad enhver bør vide om flodheste” bragt i Berlingske den 23. Januar 2021, skriver Christian Ørsted (forfatter til bogen Livsfarlig Ledelse [ref. 2]), dette om ledelse :
“God ledelse handler om at skabe noget, der ellers ikke ville ske af sig selv. Sammen med andre. At skabe noget godt. Noget bedre. Noget mere. Gerne noget ordentligt, værdifuldt og varigt. Noget, vi kan være stolte af … Ledelse er ikke en titel eller et navneord forbeholdt ledere, det er et udsagnsord. Det er en handling og bunder i et fælles ansvar for løsningen af vores opgaver.”
[ref. https://www.berlingske.dk/kommentar/hvad-enhver-boer-vide-om-flodheste]
Vi er altså ikke langt fra Christian Ørsteds opfattelse af, hvad ledelse er.
Vi er enige om, at ledelse er at skabe noget (resultater), og at det evt. sker sammen med andre. Ikke kun gennem andre!
Vi mener endvidere, at man også skal kunne lede sig selv, hvis man ønsker at udøve ledelse sammen med andre.
Vent lige lidt… at lede sig selv?
Ja. I denne forbindelse taler vi om dig, og fx ikke om selvledende teams eller lignende. At lede sig selv er et af de centrale begreber og den røde tråd i denne bog, som vi løbende kommer ind på i mange af kapitlerne. Det handler om dig som individ først og fremmest. Først derefter handler det om, hvordan I fungerer sammen i et team.
At lede sig selv betyder i praksis at lære sig selv at kende. Man skal kende sine egne reaktionsmønstre og bevidst kunne vælge at reagere hensigtsmæssigt.
Det kan sammenlignes lidt med handlingen i filmen Karate Kid fra 1984. Teenageren Daniel lærer fra sin mentor, den gamle, vise karateekspert, japaneren Miyagi. Men hans mentor lærer ham ikke karate i begyndelsen. Daniel bliver i stedet sat til at udføre diverse praktiske opgaver som fx at male plankeværk. Undervejs fortæller Miyagi ham om sin livsfilosofi. Først meget sent går det op for Daniel, at alle mentors opgaver indirekte havde trænet ham op i de grundlæggende karatebevægelser. 10-øren falder omsider for Daniel i scenen, hvor han skal male mentors hus horisontalt [se scenen i ref. 3], og han finder ud af, at han uden at vide det allerede kan kombineree fire bevægelser.
Leise:
Da jeg fik mit første lederjob i Nokia Danmark troede jeg, at jeg som det første skulle lære at lede andre. Men jeg tog fejl. Det første af en række interne ledelseskurser handlede om coaching. I tre dage lærte vi om os selv – at forstå os selv og vores adfærdsmønstre. Da jeg undrende efter sidste dag spurgte underviseren, hvornår vi skulle lære at lede andre var svaret “I kan ikke lede andre, hvis ikke I kan lede jer selv. Og det tager tid at lære.” Hun havde ret. Det var starten på et årelangt forløb med personlig udvikling. Ikke for dem, som jeg havde fået det formelle ledelsesansvar for, men for mig selv. Hvordan jeg de følgende år kom til denne erkendelse, skriver jeg mere om i de næste kapitler.
…
I bogen Pissedårlig ledelse beskriver Katrin Hjort, Dr. Phil., professor emerita ved Syddansk Universitet, hvordan en dårlig leder også kan være en god leder. Forstået på den måde at dårlige ledere kan (citat) ’få en organisations medlemmer til at holde sammen indadtil og udadtil, så organisationen overlever, selvom den fungerer som en dysfunktionel familie’ [Ref.1, kapitel 3].
Men nej, vi mener ikke, at ledere, som skaber en “dysfunktionel familie” samtidig kan udøve god ledelse. Det som Katrin beskriver, er et sammenhold, der skabes når man har en fælles fjende inde i organisationen – nemlig en dårlig leder. Udfordringen er for os at se, at dette sammenhold er giftigt for organisationen, da det eksempelvis fremmer sladder (om den dårlige leder), og dermed legitimerer ukollegial adfærd. Og selvom sladder kan føles godt i det øjeblik man gør det, så skaber det forråelse hos en selv, og muligvis dem som lytter. Og hvem er så den næste vi er sammen imod? Når alt kommer til alt vil sådan en dårlig ledelsestil resultere i kulturelle skader, som koster kassen at genoprette.
Leise:
Da jeg startede i en mindre dansk virksomhed, mødte jeg først direktøren. Jeg husker med gru hans velkomstreplik ”Velkommen til vores familie”. Uha, tænkte jeg, som det første. Jeg har da ikke brug for en ny familie, men snarere nogle dygtige og glade kollegaer, som kan lide sit job. Det skulle vise sig, at det netop var en dysfunktionel familie, jeg var kommet ind i. Og det var ikke mine kollegers skyld. Direktørens personlige mål var at sørge for, at ejerne havde så få udgifter ved at opretholde virksomhedens drift. Det gik fx på længere sigt ud over vores faglige niveau. Der blev ikke brugt penge på efteruddannelse, og resultatet blev, at mange medarbejdere fandt nye græsgange.
I 2021 opfatter vi dette som indbegrebet af dårlig ledelse. Direktøren havde misforstået det firmamæssige familiebegreb. Katrin Hjort vil måske kalde ham en god leder, men det var bestemt ikke kollegaernes opfattelse. Han blev opfattet som en dårlig leder, var nærmest frygtet, og var hverken respekteret eller vellidt. Vel nærmest medarbejdernes fælles fjende, som vi i det mindste kunne samles omkring.
…
Livslang læring
Begrebet livslang læring er siden 1980’erne betragtet af mange forskere som nødvendig for at tilpasse sig udviklingen i samfundet.
Du bør derfor efteruddanne dig igennem hele livet for at følge med. Både for din egen skyld, for dine kollegers skyld og for firmaet naturligvis.
Og det begynder umiddelbart efter du har afsluttet din seneste uddannelse.
Du har måske hørt historien om de to chefer, der er uenige om uddannelsesbudgettet, og den ene siger: Forestil dig, at vi bruger penge på at uddanne medarbejderne, hvorefter de smutter over til konkurrenten. Hvortil den anden leder svarer: Forestil dig, at vi ikke bruger penge på uddannelse, og at de bliver hos os.
Gør op med dig selv, hvorvidt du vil investere tid i at efteruddanne dig. Også selvom du måske skal betale det selv.
Vidste du i øvrigt, at din kostbare viden bliver forældet i løbet af 3 år? Det går fx stærkt med at få resultater fra ny forskning, nyhedsstrømmen er tiltagende takket være de sociale medier, osv. Du er nødt til hele tiden at følge med.
Hvorfor lægger vi ikke mere vægt på evnen til at tilegne sig ny viden? Vi vil da til hver en tid hellere prioritere disse evner til en ansættelsessamtale.
Skal man være udnævnt og ansvarlig for andre for at være leder?
Nej, det er ikke en forudsætning, når vi taler om ledelse anno 2021.
Beklager, hvis vi tog en illusion fra dig, men det fratager dig ikke for et ledelsesansvar.
Ledelsesbegrebet har altså udviklet sig de sidste 30+ år, og er ved at blive vendt 180 grader på hovedet. Bogstavelig talt. Det har bare taget ufattelig lang tid for traditionelt ledede virksomheder at opdage dette. Eller også handler det om at tillade det nye ledelsesbegreb. Problemet er, at virksomhedernes organisationsdiagrammer stadig er præget af den magt, som er indbygget i de hierarkiske ledelseslag: Man er begrænset af, hvem som refererer til hvem, og hvem må tage hvilke beslutninger.
Flere og flere fremadsynede virksomheder har nedbragt antallet af ledelseslag af formelt udnævnte ledere. De klassiske mellemledere går derved en udfordrende tid i møde.
Bemærk dog, at mængden af ledelsesopgaver ikke nedbringes tilsvarende!
Antallet af virksomheder, som eksperimenterer med Self-management (selvledende teams uden formelt udnævnte ledere), er stigende. Vi ser traditionelle hierarkiske organisationer bevæge sig imod team-indsatser og større agilitet. Enkelte går hele vejen og bliver en netværksorganisation, et netværk af teams.
(her indsættes et diagram senere)
Så nej, i 2021 skal man ikke være formelt ansvarlig for andre for at være leder. Men det kræver nogle ledelseskompetencer.
Vi omformulerer det at være leder i denne bog til, at …
- Man optræder ansvarligt overfor andre. Giver dem plads. Kan derved opnå at blive betragtet af andre som en leder.
- Man løser de ledelsesmæssige opgaver sammen med eller på vegne af andre.
- Man tilbageholder ikke vigtige oplysninger overfor andre. Heller ikke data og viden.
Som nævnt er antallet af formelt udnævnte ledere for nedadgående. Samtidig er mængden af ledelsesopgaver ikke tilsvarende faldet. Hvordan bliver opgaverne så løst?
Det er faktisk det, som denne bog handler om:
Dilemmaet løses ved at alle udøver pissegodledelse
Er du en god leder eller en dårlig leder?
Om du er en god eller en dårlig leder afhænger af, hvordan du bliver vurderet af andre. Det er nogle gange historien, der skaber perspektivet – altså om du vil blive husket som en god leder eller en tilsvarende dårlig. Tag nu blot frihedskæmperne under besættelsen, der af store dele af befolkningen var ugleset og blev kaldt ballademagere. Nu ser vi dem i et andet og mere positivt lys.
Alene det faktum at du er nået hertil i bogen, kunne godt indikere, at du har et ønske om at blive en god leder. Du har udvist nysgerrighed og undren. Du har måske ladet dig provokere af nogle af vores indledende påstande. Måske føler du dig også inspireret og forhåbentligt tilskyndet til at læse videre. Du tillader sikkert dig selv at have en sund skepsis overfor det, vi har skrevet, hvilket vi synes er godt
Afslutningsvis får du her vores bud på en fællesnævner for forskellige typer af ledelse. Altså, hvad vi synes der skal være tilstede for, at det er relevant at tale om ledelse:
- Kollegiale relationer
- Fælles opgave og/eller mission eller mål
- Behov for transparens [se tidl. 4-stjernet general Stanley McCrystal’s bog Team of Teams, ref. 4]
- Tilvalg af ledelse, dvs. frivillighed i modsætning til tvang og magt (ses typisk ved udøvelse af Command & Control, hvor man inddeles i ledere, som er tænkerne, og medarbejderne, som skal gøre hvad lederne har udtænkt – se også afsnittet Terminologi)
Tips & tricks
- Gør dig det klart, hvad du selv forstår ved ‘ledelse’. Også selvom du måske ikke er formelt udnævnt som leder. Det kan hjælpe dig til at forstå, hvad der forventes af dig i dine forskellige roller. Det kan også hjælpe dig til at vælge det (for dig) rigtige job i den rigtige virksomhed. Det skulle jo helst være sådan, at dit eget billede af begrebet ledelse stemmer overens med den virksomhed, som du arbejder i. Så… hvad forstår DU ved ‘ledelse’?
- Hvis kolleger gentagne gange peger på dig til at gå forrest med noget på teamets eller deres egne vegne, ser de dig i en lederrolle i udvalgte situationer. Vær ydmyg omkring den udviste tillid. Den er til låns for korte tidsrum ad gangen og vær opmærksom på, at intet er nemmere end at svigte kollegers tillid. Så… Er DU egentlig blevet peget på?
- Uerfarne kollegaer kan godt føle sig utrygge i starten ved at skulle påtage sig så stort et ansvar for eget arbejde, som vi lægger op til i denne bog. Måske beder han/hun dig om at være hans/hendes leder eller mentor. Sig altid ja til en sådan mulighed. Henvis evt. til en anden tillidsfuld kollega, hvis du ikke ønsker at påtage dig den rolle. Og husk, at rollen ofte er midlertidig.
Det er iøvrigt også en god idè at bede en mentor selvom man har en vis erfaring i ledende roller. Så… har du overvejet at få en mentor?
Referencer
[1] Alexander von Oettingen og Karsten Mellon, 2020. Pissedårlig ledelse.
[2] Christian Ørsted, 2013. Livsfarlig Ledelse
[3] Filmklip fra actionfilmen Karate Kid fra 1984. Instrueret af John G. Avildsen, produceret af Jerry Weintraub, og med manuskrip af Robert Mark Kamen.
https://www.youtube.com/watch?v=9O-cigbF9Tc (tilgået 20. juli 2021)
[4] Stanley McCrystal. 2015. Team of Teams.
Trackbacks/Pingbacks