Paradoks 2. Hvis du søger magten over andre, kan du miste den over dig selv

KAPITEL 4:   Har du smagt på magt

Lederhjerner

Når magt forandrer hjernen, får man lederhjerne. Der er de senere år lavet meget hjerne- og social-psykologisk forskning (se ref. kap-4-1), som bl.a. viser, at…

  • Alle mennesker er disponerede for at misbruge magt. 
  • Vores hjerner er gode til dels at demonstrere vores magt og dels at demonstrere undertrykkelse af andre.
  • Hjernen er designet til at overleve – jo større og stærkere vi instinktivt føler os, jo større chance har vi for overlevelse.
  • Magt kan resultere i en hensynsløs adfærd. Den magtfulde hjerne er mere impulsiv og mindre empatisk overfor andre mennesker.

 Det var den dårlige nyhed.

Magt hæmmer de empatiske centre i hjernen, den gør os mere grådige, mere afstumpede, mere dominerende, mindre lyttende, viser forskning inden for både socialpsykologi og hjerneforskning.

Torben Sangild, tidl. universitetsforsker [ref. kap-4-1]

 

Der er heldigvis også en god nyhed.

Den får du efter denne historie fra det virkelige liv.

 

Leise:

Vi nåede aldrig til hjernen

Jeg har haft fornøjelsen i mange år at arbejde som formelt udnævnt ’leder med personaleansvar’ og havde rig lejlighed til bevidst eller ubevidst at udøve magt.

Jeg har desværre haft flere pissedårlige ledere end PisseGode Ledere.

Jeg har dog haft et par gode ledere, som jeg har brugt som forbilleder for en stil, jeg gerne selv ville praktisere uden anvendelse af magt, men baseret på dialog og samarbejde.

Inden mit første formelle lederjob ønskede jeg at vide, om kollegaer vurderede, at jeg ville blive, hvad de ville betegne som en god leder. Jeg ønskede simpelt hen ikke at være medskyldig i al den dårlige ledelse, uetisk tvang og demotivation, som jeg selv havde været udsat for igennem min tid som ikke-leder (medarbejder).

Resultatet af et længere lederkursus-forløb blev, at jeg godt turde begive mig ad ledervejen.

Jeg fik mit første lederjob i en stor global virksomhed med dertil hørende magtsymboler: Fri bil. Eftertragtede kurser. Dyre forretningsmiddage. Et indflydelsesrigt netværk.

Jeg fik smag for livet med magt og ekstra-goder.

Jeg var derved ubevidst godt på vej til potentielt at blive en pissedårlig leder.

Ingen havde nemlig lært mig noget om hjernen i forbindelse med, hvad magt kan gøre ved et menneske.

Magtsymbolerne var en del af problemet. Men det var ikke kun det. Det var hjernen! Jeg vidste det desværre bare ikke.

Der var ikke forsket så meget i hjernen på det tidspunkt. Fænomenet ‘lederhjerne’ var i hvert fald ikke nået til de udmærkede instruktører, som tog sig af den løbende lederuddannelse, der heldigvis var en obligatorisk del af mit job.

Mit råd er: Tag altid seneste hjerneforskning til dig. Så er du godt på vej til at blive en PisseGod leder!

Jeg var selv ved at komme på afveje.

Det kommer jeg nærmere ind på lidt senere.

 

Her kommer så den gode nyhed:

Vores hjerner kan blive bevidste om lederhjernen

Vores hjerner er i stand til at registrere  de uheldige egenskaber ved lederhjernen. Derved har vi mulighed for at træne hjernen op i at tage en bevidst beslutning om at udvise en mere hensigtsmæssig adfærd i bestemte situationer.

I denne kontekst er det måske på sin plads at genopfriske Paradoks 1: Hvis du vil lede andre, skal du først lede dig selv. Du kan her lede dig selv til at beslutte at udvise en hensigtsmæssig adfærd.

Når vi nu ved, at magt instinktivt er med til at sikre menneskets overlevelse (styret af krybdyrhjernen), kan vi bevidst sætte noget i stedet for, som gavner ikke blot vores egen overlevelse som art, men også gør livet meget bedre for vores relationer og omgivelser.

Vi kan bevidst udøve det modsatte af magt og gøre det til en ny vane at sætte andre fri.

Man kunne godt lege med ordene og sige, at vi også har magten til at sætte andre fri, men lad nu det ligge. Vi kan beslutte at udvise hjælpsomhed og respekt for andre. 

Her er et par kendte eksempler på, hvad forskere har fundet ud af, at hjernen er i stand til:

 

  • Penge: I et simpelt forsøg med Matadorspil fik tilfældigt udpegede spillere dobbelt så mange penge til at starte med som de andre plus en række andre fordele som flere penge, når de passerede start og en ekstra terning. Det viste sig altid, at netop spillerne udstyret med de største fordele kort tid inde i spillet udviste en adfærd, som var langt mere grådig, dominerende, brovtende, egoistisk og pralende samt langt mindre medfølende og empatisk end dem, som tilfældigt havde fået færrest fordele. Personerne med initielt største fordele efterrationaliserede det endda til at handle om, at de havde større evner mht. at spille spillet. Kilde: Social-psykolog Poul K. Piff.
  • Statussymboler: Man observerede, hvordan folk der kørte i dyre biler i højere grad opførte sig ’møvende’ overfor andre i trafikken. Kilde Social-psykolog Poul K. Piff.
  • Magt: Stanford Prison Eksperimentet er et berømt social-psykologisk eksperiment, som var berammet til at vare 14 dage og skulle vise, hvad mennesker kan føres til at gøre, når de får status og magt over andre. De, der havde fået rollen som fangevogtere, begyndte at udvise psykisk terror mod dem, der havde fået rollen som fanger. Det gik så galt, at man efter kun 6 dage måtte afbryde eksperimentet. Kilde: Philip G. Zimbardo udførte eksperimentet i 1971. Der er i øvrigt lavet en spændende film om det.

Brian:

Alfahanner og alfahunner

Jeg tænker ofte på, om ikke ‘lederhjerne’ skyldes en form for evolutionær kodning.

At man – som den stærke alfahan/alfahun på savannen – helst ikke skulle udvise nogen form for svaghed. For derved ville alfaen blive udfordret af konkurrenter og måske opleve at blive afsat af sin flok.

Men, altså… skulle vi nu ikke udnytte, at vi er kommet videre og vælge at gøre noget andet og bedre? Burde det ikke i højere grad handle om samarbejde og ‘compassion’ (at give omsorg)?

Magt korrumperer 

I podcast’en ‘Lederhjerne – Magt og Indflydelse’ fortæller psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen den 25. november 2020: Som ledere har vi magt alene i kraft af vores position og titel“.

De beskriver den tænkning, hvor ledere og medarbejdere er to forskellige kategorier af folk, hvor lederne er det nye aristokrati. Denne tænkning er en af årsagerne, eller måske den direkte årsag, til, at magt og magtmisbrug af ledere er et stort problem. Psykologerne beskriver også, at magt korrumperer (ødelægger eller skader moralsk), når vi føler os udstyret med særlige privilegier. 

Vi er alle ledere (se kapitel 1), og der er specielle gruppedynamikker i selvledende team, hvilket desværre ikke gør problemet med magt mindre. Tværtimod. 

Det kan måske være nødvendigt med nogle promillegrænser for magtanvendelse.

I næste kapitel diskuterer vi promillegrænser for anvendelse af magt eller om der findes bedre måder at samarbejde på.

Men hvad er egentlig magt? 

Magt er at bestemme over andre.  Men det er også mange andre ting.  Det går vi også i dybden med i næste kapitel.

    • Hvordan kan vi begrænse magtmisbruget?
    • Hvordan vil du undgå at få lederhjerne?
    • Har du nogensinde været tæt på at misbruge din magt?

Praktiske øvelser  – dem får du i kapitel 6.

    Læs videre i kapitel 5

    Hvad er magt for en størrelse

    Referencer

    [Ref. 1] Artikel: https://nyhedscentrum.dk/forskning-magt-og-penge-kan-aendre-din-hjerne/ [tilgået den 7. november 2021] xxxlinket virker ikke – brug den nye ref. nedenfor)

    [Ny Ref. kap-4-1] Artikel: https://www.zetland.dk/historie/s8DPyrMy-ae2KvJdE-288b1 (tilgået 13. november 2021)

     

     

    (Midlertidigt afsnit:) Noter til kapitel 4

      • Note [kap 4-1]: xxxxx