KAPITEL 22:   Kend dig selv før du leder andre

Fuld bevidsthed om sig selv og sit lederskab

Vi er alle ledere i vores eget liv. I dette kapitel skal vi genbesøge lidt fra psykologiens verden og snuse til lidt filosofi for at komme et lag dybere i ledelseselementerne end de øvrige kapitler.

Man kommer nemlig ikke så langt som formel eller uformel leder, med mindre man har et oprigtigt ønske om at arbejde med sig selv på de indre planer. For der igennem at blive og være en leder, som udøver PisseGod Ledelse.

I kapitel 1 skrev vi, at en PisseGod Leder først og fremmest… 

• kan lede sig selv

Og at dette ikke helt er nok. Den PisseGode Leder…

• kan lade sig lede af andre, som er mere kompetente til at udføre opgaven
• styrer formål, ikke mennesker
• passer godt på sig selv, sit helbred samt egen og andres trivsel
• tager ansvar for proaktivt at gøre noget ved ting, der ikke fungerer
• praktiserer Livslang Læring

Hvis du kender en, der er ny eller uerfaren i ledelse (måske dig selv?), så brug evt. et splitsekund på at overveje: 

Kan man være en god leder uden at udvise forståelse af sine egne tanker, følelser, motiver, personlighedstræk, holdninger, moral, evner, styrker og svagheder? Altså uden at udvise en vis indsigt i sig selv?

Det tror vi ikke. Det kaldes i psykologien at være selvbevidst, når man har ovennævnte indsigter i sig selv.

Og tænker du, at man kan lede andre uden at kunne lede sig selv ordentligt? Kan andre have tillid til et menneske, der ikke kan lede sig selv? Vi vil mene, at svaret bør være et nej.

Og er det vigtigt at have et højt niveau selvbevidsthed, uanset om man har et formelt ledelsesansvar eller ej? Dertil vil vi svare ja.

Desværre er der stadig mennesker, som udøver ledelse uden særlig høj grad af selvbevidsthed. Oftest reagerer de instinktivt og er bagudskuende. De handler uden rigtig at forstå, hvorfor de gør, som de gør. De er ikke nødvendigvis bevidste om deres mindre flatterende sider og hvordan de virker på andre.

PisseGod Ledelse bygger på et fundament af høj selvbevidsthed. Paradoks 8 siger: “Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du formindske din ubevidsthed”. Man kunne også sige…

For at opnå større selvbevidsthed må man “veksle” dele af sit ubevidste til noget bevidst.

Derfor er et grundlæggende kendskab til emnet bevidsthed super vigtigt for den PisseGode Leder.

Vi vender tilbage til flere vigtige relaterede begreber lige om lidt.

Brian:

Jeg kom ret hurtigt ind i formel ledelse og jeg var nok en ‘ubevidst ledertype’ i flere år. For jeg forsøgte at gøre det, som de andre ledere gjorde, men fik dog gradvist opdyrket en egen fornemmelse for, hvad jeg syntes var rigtigt og forkert.

Specielt pga. mine relationer til andre mennesker, men også pga. mine egne indre oplevelser, blev jeg gradvis mere analyserende og refleksiv. Og det var herigennem, at jeg opnåede selvbevidsthed og dannede min selverkendelse, mit selvværd og selvrespekt.

Det bevirkede også, at jeg blev endnu mere nysgerrig på mig selv og på andre. Ikke overraskende har jeg derfor brugt coaches og terapeuter gennem de seneste 15 år og prioriterer det fortsat. Hvem, jeg lader mig coache af, afhænger af mine problemstillinger. Det er ikke så meget feedback, de har givet mig. Ved at stille de rette spørgsmål har de hjulpet mig til at danne bevidsthed omkring min egen person. Nogle gange har jeg også brugt mine coaches som ‘et spejl’ ift. min tilgang til oplevelserne. Derved har de hjulpet mig til at forstå, hvordan andre måske opfatter mig.

Arbejdet med coaches har også inspireret til, at jeg selv har uddannet mig yderligere med flere uddannelser og kurser af forskellig varighed.

Det er tydeligt for mig selv, hvordan jeg er blevet meget bevidst om de ting, jeg foretager mig, og jeg har en god forståelse af, hvordan jeg tænker og agerer. Jeg prioriterer fortsat min selvudvikling og udvikler mig hele tiden.

Det bør altid være klienten, der styrer, hvor man skal hen under et coachingforløb. De dygtigste coaches og terapeuter bliver i deres egen ‘model af verden’ og respekterer samtidig klientens. Klienten har styringen, hvad angår indhold og resultatet, mens coachen er den, som sikrer processen.

I dag er jeg så også selv coach og terapeut og elsker at bidrage til andres udvikling.

For mig har mine egne kriser været de mest udviklende. De har givet mig de dybeste indsigter og selvrefleksioner, som det tog lang tid at opnå. De har også været ret ubehagelige. Gaven kommer nogle gange i en forfærdelig indpakning.

Jeg har lært at sætte pris på mine egne kriser i situationer, hvor det nu ikke kan være anderledes.

Leise:

Det kan ikke siges for tit: At lede andre på den gode måde kræver, at man kan lede sig selv, at man kender sine egne reaktionsmønstre og kan vælge at reagere hensigtsmæssigt. Dette gælder især, når man befinder sig i en udfordrende, ny eller specielt krævende situation.

Min egen personlige udviklingsvej startede med et fantastisk kursus i mental træning, Silva Mind Control (se Jose Silva’s bog Silva Mind Control). Vi lærte, hvad vores hjerner rent faktisk er i stand til, når blot vi ændrer vores forestilling om, hvad vi kan og ikke kan. Dèt var starten på et livslangt udviklingsforløb, som aldrig slutter. Jeg bruger stadig Silva’s mental-træningsteknikker med lige stort udbytte hver gang. Og Silva gav os teknikker til at udvikle vores egne teknikker.

Herefter begyndte jeg at meditere efter TM metoden (Transcendental Meditation). Det har givet mig en stor indre og ydre ro, en tro på mig selv, meningen med livet samt balance og flow selv i pressede situationer.

I mit første formelle lederjob i Nokia Mobile Phones, brugte vi i ledergruppen en intern joke: “Kommunikation er noget, vi sælger”, underforstået at det ikke var noget vi var særlig gode til at udøve selv. Men også at vi var bevidste om det. Silva-metoden havde lært mig, at når man kritiserer andre for at være dårlige til noget, så er det nok en god idè først at kigge indad. Jeg syntes den gang, at mine kollegaer generelt var elendige til at kommunikere. Derfor startede jeg selvfølgelig med mig selv og tog en 2-årig NLP Masteruddannelse. Mens jeg blev bevidst om min egen adfærd og opfattelse af andre, oplevede jeg gradvist til min store glæde, at vi alle blev bedre til at kommunikere. Det var jo netop det, som er Josè Silvas pointe (start altid med dig selv – du kan ikke ændre andre mennesker, kun dig selv).

Den efterfølgende 2-årige Enneagram Masteruddannelse blev mit næste store skridt på stigen mod større selvbevidsthed. Med nye erkendelser og løbende praktisering af det, vi lærte, tog mit liv igen en stor positiv drejning. Enneagrammet gjorde mig endnu klogere på mig selv og hvordan jeg fungerer med andre mennesker. Med stor respekt for de andre otte Enneagramtyper bruger jeg nu viden om, hvad der motiverer og demotiverer de forskellige typer til fx teamudvikling, coaching og mentoring af individer og grupper, facilitering af store og små events, krisehåndtering, kulturforandringer, forandringsledelse, mv.

Hvordan opnår man selvbevidsthed

Nogle af hovedbudskaberne i dette kapitel er vores bud på, hvordan man kan opnå at øge sin selvbevidsthed og lære sig selv at kende. Du skal selvfølgelig finde din egen vej, men vi vil gerne bidrage med lidt inspiration i de næste afsnit ved at fortælle om…

• Med opmærksomhed på indimellem at bryde tilstanden kan man komme noget af vejen. 
  
• Gå med de muligheder, der åbner sig for  væsentlig forandring (metamorfose).
• Man bør først og fremmest arbejde på at gå fra at være ubevidst til at være mere bevidst om, hvad der foregår inde i en selv.
• At kende mere til selvbevidsthedens fundament og være nysgerrig og reflektere for at kunne flytte sig og bryde en tilstand. Reflektionen går på ens adfærd, evner, færdigheder, overbevisninger, værdier, tanker, følelser, livsmission og generelt over ens personlige kerne. 
• Arbejdet med sine skyggesider samt kernekvadranten (forklares sidst i dette kapitel) kan afdække spændende nye sider af en selv.
• Ved at modtage feedback får man udefra kommende vurderinger og flere nuancer på indre refleksioner.
• Hvordan arbejdet med begreber som selvindsigt, selvrespekt, selvværd, selvtillid og selverkendelse også bidrager til højere selvbevidsthed.

Bryd tilstanden og gå med metamorfosen

“Havet…” svarede den ældre fisk “…er her, hvor du er nu“:

Vores erfaring er, at det kan være svært at forholde sig objektivt til sig selv og sine nærmeste omgivelser. Især så længe man er en del af det system, hvor det hele udspiller sig.

En virksomhed er et eksempel på et system. Det kan føles lidt ligesom med fisken at være i virksomheden: Den svømmer rundt i sit element, vandet, der omgiver den udefra såvel som indefra. Spørgsmålet er, om den for alvor kan fornemme sit element og ydergrænsen. Men bryder den vandoverfladen evt. kun for et par sekunder, kan den pludselig fornemme sin verdens afgrænsning. 

På samme måde kan det være svært for mange at se afgrænsningen for det system, man befinder sig i (arbejdspladsen). Det handler om at forsøge at forholde sig til det system, som man indgår i. Det kommer der en refleksionsøvelse om længere nede i kapitlet.

At analysere systemet “udefra” opstår ofte som en mulighed under væsentlige transformationer, der som en anden metamorfose (larven der udvikler sig til en sommerfugl) gennemgår en forandringsproces. Denne handler om, at noget af det gamle må dø, for at der kan blive plads til det nye.

For at det nye kan opstå, må det gamle dø 

Hvad er analogien fra historien med fisken til en selv og sin selvbevidsthed? Man skal fx tilstræbe at træde ud af sit vante system eller i hvert fald på anden vis bryde den nuværende tilstand for at opnå de dybere indsigter, der som regel følger med en transformation. Nogle af os har f.eks. oplevet, hvordan der kan følge – ofte dybe – indsigter, efter at vi er blevet opsagt eller er blevet syge af arbejdet.

Andre oplever at opnå selvbevidsthed lidt i flæng, mens man er i job. Her kræver det ofte, at man bryder rutinen og fx fjerner sig fysisk fra arbejdsstedet i en periode. Af samme årsag er der også nogle fordele ved at holde refleksive og strategimæssige workshops uden for den bygning, hvor man normalt færdes.

Også på det mere jordnære plan er ‘bryd tilstanden’ en virkningsfuld strategi. Mærker man, at energien er lidt lav fx under et møde, så kan man vælge at ‘bryde tilstanden’ og gøre noget andet. Eksempelvis rejse sig og samles omkring tavlen. Det hæver automatisk energien.

Mit livs væsentligste overgange

Uanset om jeg har stået i en situation, hvor jeg har været almindelig medarbejder eller om jeg har haft en form for ansvar for andre, har jeg fundet, at vejen mod dygtiggørelse bygger på det fundament, som man selv udgør i kraft af sin personlighed, væremåde og måder at reagere på. Intet sted mærkes det så tydeligt som under kriser.

Mit eget forløb har været sådan, at jeg tilsyneladende havner i de samme udfordringer, indtil jeg har lært af udfordringen. Når jeg bliver bevidst om det, er det en passende lejlighed for mig til at dykke ned i mit ubevidste og forsøge at tilvejebringe bevidsthed ind i det, der måtte være nødvendigt.

Det er ikke for at forklejne vigtigheden af at lære om strategier, virksomhedsøkonomi, branding, marketing, kommunikation/information og meget andet som fx de mange MBA eller diplom uddannelser også omfavner. Disse ting er sådan set også aktiviteter, der involverer ens bevidsthed.

Men jeg finder alligevel, at nøglen til mærkbar og stor forbedring i mit liv og de dermed forbundne resultater, handler om noget andet end de nævnte fag-discipliner. Nøglen er selvbevidsthed.

Personlig indsigt og udvikling er et område, der favner rigtig mange ting. Hvor ligger mine talenter? Hvilke egenskaber er knapt så heldige (og hvordan kan jeg kompensere for dem)? Hvad forsøger mine følelser eller tanker at fortælle mig? Hvorfor reagerer jeg, som jeg gør i en bestemt situation? Hvor meget er jeg egentlig bevidst om? Hvordan har jeg udviklet mig gennem tiden og hvordan ønsker jeg at udvikle mig fremadrettet?

Jeg tror ikke på, at vi er ‘statiske’ med mindre vi beslutter os for at være det. Det vidunderlige er, at vi jo udvikler os med den øgede selvbevidsthed. Målet om at opnå selvbevidsthed flytter sig løbende. Og det finder jeg i virkeligheden vidunderligt.

Du skal fx kende mig godt for at opdage, at jeg i virkeligheden er introvert og bedst tanker energi, når jeg er alene. Overraskelsen skyldes måske, at jeg har udviklet min evne til at være ekstrovert og til at kommunikere. Jeg elsker ganske vist at være social, men jeg bruger også en betragtelig mængde energi i sociale sammenhænge. Denne udvikling har ikke været tilfældig, men er et resultat af, at jeg ønskede at bevæge mig i denne retning.

Ved væsentlige ændringer i mit liv – altså overgangen fra en tilstand til en anden – oplever jeg metamorfosen (som vi har skrevet om længere oppe).

Blandt mine egne metamorfoser var overgangen fra barn til at gå i skole. Overgangen fra at være under uddannelse til at være i job. Overgangen fra at være almindelig medarbejder til at blive leder. Og sådan vil det formentlig fortsætte. For mig har det været forbundet med højere indsigter, hver gang jeg har gennemgået en metamorfose. Jeg føler, at ændringerne lagres i min bevidsthed, og jeg opfatter det derfor som en bevidsthedsudvikling.

Under overgangen er jeg nogen gange “forpuppet” og kan være det i et stykke tid afhængig af, hvor omfattende transformationen er.

Jeg kan – som larven – være sårbar i denne periode. Og der sker væsentlige ændringer af min tænkemåde, værdier, overbevisninger, selvopfattelse. Det kan være en smertelig proces, idet noget af mit gamle jeg, som er en del af min identitet, kan gå til. Det kan også betyde, at jeg går igennem en sorgproces. Min erfaring er, at jo hurtigere jeg kan acceptere at sige farvel til en del af mig, jo hurtigere gennemgår jeg metamorfosen.

Jeg mener også, at man har et bedre afsæt, hvis man løbende arbejder med sin selvbevidsthed og selvledelse, end hvis man først skal til at begynde, når man står i sin krise.

Veksling fra ubevidst til bevidst

Lad os komme tilbage til det med at for at opnå større selvbevidsthed, må man ‘veksle’ dele af sit ubevidste til noget bevidst. Det er lettere sagt end gjort.

En stor del af det ubevidste sind er nemlig dannet i menneskets tidlige år (mest 0-7 år). Det ubevidste udgør 90-95% af en persons samlede bevidsthed. 

Dette indebærer en livslang udfordring med at gøre sig selv mere bevidst, hvis man ønsker at udvikle sig og praktisere vores fortolkning af Pissegod Ledelse. 

Valutavekslingen bliver endnu mere udfordrende, idet…

…det ubevidste er super svært for et menneske at få adgang til.

Det ubevidste er det dybeste lag i det menneskelige sind.  Her finder man bl.a. sine erindringer, følelser, personlighedsmønstre, undertrykte oplevelser og kropsfunktioner. Personlige oplevelser, socialt uacceptable tanker, smertefulde minder, drømme og ønsker samt fælles oplevelser hører også til i den ubevidste kategori. 

Og udfordringerne stopper ikke her: 

Det bevidste sind er nemlig super langsomt.

Det ubevidste er ekstremt hurtigt.

For eksempel tager det lang tid at lære at cykle, hvilket man er nødt til at være bevidst for at gøre. Men så bliver det rutine og kroppen cykler helt ubevidst.

Hvis man for eksperimentets skyld på en cykel monterer et styr, der bevirker, at hjulet kører i modsat retning af den retning, man drejer styret, viser forsøg, at det tager mange måneder at lære at cykle med styret på den måde. Man er nemlig nu nødt til at dreje styret bevidst, ligesom dengang man lærte at cykle første gang. Eller hvis man for sjov skyld skifter computermusen over i den anden hånd, kan det føles udfordrende rent motorisk, fordi der er nødt til at være en større grad af bevidsthed i starten.

Et andet eksempel kan de, der spiller på et musikinstrument, måske relatere sig til. Et musikstykke skal nærmest masseres ned i fingrene, hvorefter man ikke behøver at tænke mere over det. Man kan derefter opleve at spille forkert, hvis man bevidst kommer til at tænke over, hvad fingrene gør.

Og så en detalje ved det ubevidste, som gør det til tider næsten umuligt at veksle fra ubevidst til bevidst valuta:

Det ubevidste sind reagerer i nogle situationer pr. instinkt.

Instinkter er gode – de sikrer vores overlevelse. Reaktionerne kæmp, frys og flygt er eksempler på overlevelsesinstinkter. Så hvis man jobmæssigt har en personlig udfordring med fx at have en tendens til at ville flygte fra noget, når det bliver for vanskeligt, så som at tage et svært emne op, tage en nødvendig konfrontation eller at skulle modtage feedback i en situation, hvor man egentlig ikke har bedt om den, er tendensen rigtig vanskelig at veksle fra ubevidst til bevidst, fordi man er oppe imod et overlevelsesinstinkt. Man vil i situationen altid først have handlet instinktivt på frygten, inden man rent faktisk får en forsinket chance fra naturens hånd til at blive bevidst om sin handling. Det bedste råd, vi kan give her, er at også blive bevidst om, hvad der skete, dvs. at få sig forbundet med følelserne, som prøver at fortælle en noget.

I eksemplet her ligger der angst bag incitamentet til at ville flygte eller fryse fast. Angst skaber stress og sætter kroppen i alarmberedskab. Og så længe kroppen er i alarmberedskab, er hjernen slet ikke parat til at hjælpe med at være en vekselcentral af ubevidsthed til bevidsthed. Man er (ubevidst) ukritisk og i princippet ikke meget klogere end en frø. Man kører med motoren i første gear. Det er ikke sundt i længden.

Hvad gør man så?

Vi må ind og kigge endnu dybere på selvbevidsthedens fundament.

Jeg oplevede nogle af mine klareste øjeblikke, når jeg var på længere firmarejser, oftest til den anden side af jordkloden. Det kunne være, når jeg mindst ventede det, at de kreative og forståelsesmæssige øjeblikke meldte sig. Måske sad jeg i en taxa på vej til Pudong lufthavnen i Shanghai, mens det regnede udenfor. Turen fra Suzhou tog godt 2 timer, og der var rigeligt med tid til, at jeg kunne reflektere, samtidig med at jeg var ude af mit vante miljø. Jeg elskede disse stunder, da jeg mærkede, at de gav mig indsigt og klarhed.

Mere om selvbevidsthedens fundament

Hvorfra henter vi så den vigtige selvbevidsthed?

Vi har faktisk allerede nævnt nogle af kilderne til selvbevidsthed ovenfor: Selve bevidstheden og beslutningen om at være selvbevidst. Og udfordringerne ved at veksle ubevidsthed til noget bevidst.

Opsøgte man oraklet i Apollontemplet i Delfi i det antikke Grækenland, fordi man stod overfor en vigtig, livsmæssig problemstilling, var det første, man mødte ved ankomst til templet en aforisme med teksten ”Kend dig selv” (Know Thyself) mejslet ind i templets sten. Apollon var fornuftens og lysets gud. Og af hensyn til at undgå en unødvendig belastning af en travl gud, var kravet til enhver besøgende af templet, at de forud for besøget havde gjort deres hjemmearbejde for at opnå større selvbevidsthed.

Vores næste bud på kilder til en større forståelse er: 

• personlig nysgerrighed og regelmæssig refleksion
• finde læringen fra livskriser
• at modtage personlig feedback
• en general forståelse af det menneskelige sind
• coaching/terapi og gennem relevant litteratur om emnet.

Selvbevidsthed opnås gennem ens ageren i verden og efterfølgende refleksion.

Det handler om at bruge sin nysgerrighed til at gå på opdagelse i sig selv, når man bliver bevidst om en uventet følelse.

Man må bevidst beslutte sig for at lære sit eget sinds kringelkroge at kende. Arbejde på at opnå en realistisk forståelse af sine stærke såvel som mindre stærke sider. Være nysgerrig på, hvem man er og hvad man kan. Netop fordi man kan ændre på disse områder gennem selvudvikling, er disse størrelser dynamiske – ikke statiske.

Selvbevidstheden afdækker også en dybere forståelse af egne værdier (hvad er vigtigt for mig), overbevisninger (hvad tror jeg på) og livsmission. Det giver os mulighed for via refleksion evt. at justere på dem. 

Følelser opstår nogle gange ud af det blå. Man kan reflektere og spørge sig selv “Hvorfor bliver jeg lige pludselig ked af det? Hvilke begivenheder triggede følelsen? Hvilke af mine behov eller værdier blev overtrådt?“ Man bør spørge sig selv både ift. negative følelser (vrede, ked-af-det-hed, frustration mv.) såvel som positive følelser (glæde, opstemthed, optimisme mv.).

Det samme gælder for ens tanker. Man kan spørge sig selv, hvad det er, tankerne forsøger at fortælle. Både de negative og de positive.

Nogen har behov for at danne sin identitet ud fra noget, der er større end dem selv, fx religion eller spiritualitet. De ønsker at få svar på det centrale spørgsmål ”hvem er jeg”? Mange identificerer sig med sin jobtitel, og vi er vant til at spørge hinanden “Hvad laver du så?”, når vi stifter nyt bekendtskab med andre. Alternative spørgsmål kunne i øvrigt være “Hvad optager dig lige nu?” eller ”Hvem er du?”.

Mine klareste øjeblikke oplever jeg under og lige efter meditation. Jeg har efter 25 år med meditation 2 gange dagligt fået tillid til, at der er en mening med alt. Hvis jeg er meget presset og måske er kommet bagud med en aflevering, kan jeg godt finde på at tage mig tid til at meditere i stedet for at knokle på uden pauser. Også selvom tidsfristen er om 30 minutter. Vupti, så kommer der en idè til, hvor jeg bør vælge noget fra, som giver et bedre resultat på kortere tid. “Do Less, Accomplish More”. 

Særligt læringen fra livskriser medfører muligheder for at opnå stor selvbevidsthed. Man kan efter krisen beslutte sig for at stoppe op og reflektere. Under krisen er hjernen nemlig i stress og ikke parat til kritiske analyser og gøre ret meget konstruktivt så længe kroppen er i alarmberedskab.

Det siges, at de bedste gaver nogle gange kommer i den mest forfærdelige indpakning. Reflektionen kan gå på: Hvad var det, der førte til krisen? Har jeg selv nogle aktier i problemet, og i så fald hvilke? Hvad er det, jeg skal lære, som jeg ikke har lært endnu?

De udfordrende – men lærerige – livskriser

Livets Skole er en væsentlig kilde til personlig indsigt og opnåelse af selvbevidsthed.

Som Brian skriver, er de livsmæssige kriser de mest udviklende på mange planer, og jeg kan godt lide betragtningen om at se dem som gaver.

For mig var ‘gaven’ (altså set retrospektivt) en dyb livskrise som 38-årig. Jeg følte mig ekstremt sårbar.

Min Enneagramtype har en indbygget evne til at sætte et uigennemtrængeligt skjold op mellem mit inderste sårbare ‘jeg’ og andre mennesker. Den nye sårbarhed sænkede helt automatisk mit skjold. Jeg var ikke i stand til andet. Dette har haft en altafgørende indflydelse på den måde, jeg evnede at udøve ledelse på, fx med blik for andres behov og med en empati, som havde været en af mine skyggesider før livskrisen.

Set i bakspejlet var det virkelig en gave i en forfærdelig indpakning, som Brian skriver.

Tiden læger (næsten) alle sår. Denne oplevelse illustrerer en situation, som ikke kunne være anderledes, og som jeg nu kan se tilbage på med stor forståelse for, hvad krisen – trods smerten – har givet mig.

At lede sig selv er at bevare sin selvrespekt

Som en del af processen med at undersøge mere om selvbevidsthedens fundament tager vi lige et skridt tilbage og sætter en ny vinkel på det med være god til at lede sig selv til at være en PisseGod Leder.

At lede sig selv kræver som nævnt selvbevidsthed, men egentlig også selvrespekt. Selvrespekten handler om, hvorvidt man grundlæggende respekterer sig selv og tager sig selv alvorligt. Det har Morten Albæk en interessant indgangsvinkel til, som vi tager udgangspunkt i her.

Albæk skriver i sin bog Ét liv, Én tid, Ét menneske om, hvordan vejen mod selvrespekt netop går gennem selvindsigt (det samme, som vi kalder selvbevidsthed). Han sætter det i kontekst af begreber som selverkendelse og selvværd, før det hele går op i en højere enhed som selvrespekt:

1-Selvindsigt skaber selverkendelse
2-Selverkendelse skaber selvværd
3-Selvværd skaber selvrespekt

Det nytter if. Morten Albæk ikke noget at hoppe over nogle led i kæden fra selvbevidsthed (selvindsigt) til selvrespekt. At komme fra det ene til det andet er for de fleste mennesker en livslang opgave if. Albæk. 

Ad. 1 Selverkendelse
Vi har allerede været inde på, at selvindsigt (selvbevidstheden) leder en til selverkendelse, dvs. en erkendelse af, hvem man egentlig er.

Ad. 2, selvværd
Af hele selverkendelsen udspringer følelsen af et selvværd. Det går på at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler.

Lad os dvæle ved selvværdet. 

If. Netdoktor.dk handler artiklen Selvværd kan styrkes hele livet om “… den måde, vi opfatter os selv på – hvordan vi tænker om os selv, og de følelser, det udløser. Det er afgørende for vores psykiske trivsel, at vi føler os værdifulde”. Hos nogle mennesker kan selvværdet være ganske højt, mens det hos andre kan være tilsvarende lavt. Lavt selvværd giver en følelse af ikke at slå til if. en undersøgelse foretaget af Cormark for Psykiatrifonden. 

Selv folk, der anses for at være toptalenter, kan have et dårligt selvværd. En leder med et dårligt selvværd kan blive oplevet som flagrende og usikker. Vedkommende har måske en tendens til at gemme sig bag en skråsikker facade og evt. også en møvende og aggressiv adfærd, der måske dækker over usikkerheden.

Grundene til et lavt selvværd kan være mange. De kan i flere tilfælde være grundlagt i barndommen og tager ofte rod i negative overbevisninger om ens eget værd/hvor værdifuld man er.

Selvbevidstheden er en slags modgift mod lavt selvværd, og man vil ofte derved kunne opnå indsigt i sine egne overbevisninger og kan – om nødvendigt – revidere dem. 

Selvværd må ikke forveksles med selvtillid, som er knyttet til udførslen af en handling, for ellers risikerer man at blive for sårbar, når det ikke går ens egen vej. Hvis man er usikker på opgaven, har man måske ikke selvtilliden – omkring opgaven – i orden. Man kan dog sagtens have selvtillid og stadig et lille selvværd, for det er ikke selvtilliden, der skaber selvværdet. Hvis det er tilfældet, at man har en stærk selvtillid men et lille selvværd, er der risiko for, at man kan ende som et skrøbeligt menneske. Selvtilliden er som regel ikke bedre end et menneskes seneste handling, og hvis den gik dårligt, har den pågældende ikke sit selvværd at stå imod med.

Ad. 3, selvrespekt
I en ledelsesrolle med relationer kan manglende selvrespekt ligefrem blive farligt, fordi…

…det kan være svært at respektere andre, hvis man ikke også respekterer sig selv.

Der er risiko for, at man projicerer den manglende respekt for sig selv over på andre mennesker og derved heller ikke respekterer dem.

Gennem sit selvværd kan man opbygge selvrespekt (man kan også kalde det for selvkærlighed, dog ikke at forveksle med egoisme). Vores integritet og autenticitet knytter sig stærkt til selvrespekten. Hvis man gentagne gange bryder løfter til sig selv, eller ikke er tro mod sig selv og sine værdier, hvordan står det så egentlig til med selvrespekten?

Mennesket lag for lag

Hvis man vurderer andre mennesker ud fra deres handling (adfærd) og fx sætter negative prædikater på dem, sætter man lighedstegn mellem adfærd og identitet, og forholder sig ikke rigtig til, at det jo kan være gået galt for personens overbevisninger, værdier, evner (erfaring) og færdigheder. Man kan også sige: Vi har det med at vurdere andre på handlingen, og os selv ud fra vores hensigt. For vi kender jo vores egen hensigt, men ikke nødvendigvis vores medmenneskers.

Rent logisk består vi mennesker af mange lag, som er styrende for vores adfærd og for vores resultatet. Vi er først og fremmest som mennesker en del af noget større (et folk; et samfund; en arbejdsplads; en familie og for nogen spiritualitet eller religion – vi kan også kalde det for ‘mening’). Derudover er vi individer med en form for kerne (selvet). Uden på kernen har vi vores overbevisninger og værdier. Disse størrelser er en del af vores ubevidste styresystem, selvom man godt – ved at gøre sit refleksionsarbejde – kan blive bevidst om dem. Dernæst følger vores evner & færdigheder og adfærd. Helt nederst finder vi vores fysiske virkelighed (omgivelserne). Modellen er kendt som De neurologiske niveauer – se figuren herunder som er baseret på Robert Dilts Neurological levels. Det vi bl.a. kan tage med fra modellen er viden om, at vi IKKE er vores adfærd. For hvem vi er, er vores identitet (kernen af os) og vores adfærd er noget observerbart (ligesom evner & færdigheder). 

De højere lag af de neurologiske niveauer er bestemmende for de nedre lags indhold, selvom en påvirkning også kan gå den anden vej. Det skal forstås på den måde, at en ændring på et højere niveau næsten øjeblikkeligt vil medføre ændringer på underlæggende niveauer. Omvendt vil ændringer på et nedre niveau også medføre en vis påvirkning, men den er typisk mindre, hvilket vi nok skal forklare om lidt.

Som et eksempel på en ændring på et overliggende niveau findes vores overbevisninger & værdier, som er styrende for de efterfølgende niveauer: Evner, færdigheder, adfærd og omgivelser. De rette overbevisninger kan støtte dig og hjælpe dig med at opnå gode resultater. Men overbevisninger kan også begrænse dig. At blive sig bevidst om sine overbevisninger er en meget vigtig del af det at opnå større selvindsigt. For en overbevisning kan du ændre på, hvis du beslutter dig for det, og det gælder også for dine værdier.

Albert Einstein sagde:

Man kan ikke løse et problem ud fra samme tænkning, som skabte det

I modellen De neurologiske niveauer betyder dette, at man skal mindst ændre noget på et niveau højere end der, hvor problemet findes. Eksempel: Hvis det vurderes, at jeg har et problem med min adfærd, løses det mest effektivt ved at jeg indser, at min adfærd måske er udløst af en bestemt overbevisning eller værdi, eller at jeg blot mangler at lære noget endnu (evner & færdigheder).

Som sagt er der dog også mulighed for en påvirkning den anden vej, men denne er mere subtil: Hvis du for eksempel ændrer ved din virkelighed og justerer din adfærd ind herefter samt tilegner dig de nødvendige færdigheder, vil det sandsynligvis medføre en ændring i dine værdier og overbevisninger samt identitetsopfattelse. I hvert fald over et stykke tid. Et tænkt eksempel kunne være, at du har dannet dig en overbevisning om, at du ikke kan undervise andre. Prøv så bare at ændre ved din virkelighed ved at gøre det alligevel (omgivelser + adfærd) og tilegn dig nogle flere kompetencer løbende (evner & færdigheder). Dine værdier og overbevisninger vil sandsynligvis påvirkes heraf, og måske lykkes det dig endda at slippe helt af med din begrænsende overbevisning om, at du ikke kan undervise.

Øvrige veje til øget bevidsthed

Man udvikler sig også gennem det at modtage feedback. Altså at man gennem andre kan blive mere bevidst om sig selv og forbedre sine evner, færdigheder og adfærd. Vi har dedikeret hele kapitel 21 til feedback, hvor vi lagde vægt på, at feedback skal bruges til læring. Herunder altså læring om sig selv.

I dette afsnit vil vi gerne tilføje, at man skal passe på ikke at bygge hele sit liv på feedback for at få anerkendelse fra andre. Alt for megen afhængighed af anerkendelse fra andre risikerer nemlig at resultere i et usikkert menneske. 

Derfor er det super vigtigt at bede om feedback, reflektere over den, og selv tage styring over, hvordan man vælger enten at lære fra den eller sige “tak, men nej tak” til at tage andres input til efterretning.

Ved at huske ikke blot at anerkende andre men også at anerkende sig selv, fremmer man også selvrespekten.

Noget, der kan været meget udviklende for en stærk selvbevidsthed er at modtage regelmæssig coaching. Gerne gennem mennesker der følger en gennem længere tid, og som kender til personens op- og nedture.

“Hvad er dine stærke sider?” lyder det ofte til jobsamtaler som regel fulgt op af et “Hvad er så dine knapt så udviklede/stærke sider?” af intervieweren. Hensigten er formentlig at vurdere graden af kandidatens selvindsigt. Hvis du har gjort dit indre arbejde med at blive mere bevidst om dig selv, vil du formentlig også nemt kunne besvare spørgsmålet. Men der findes en lille simpel model, Kernekvadranten, som også kan bruges. Vi introducerer den ved først at dele en af vores egne oplevelser, hvor Kernekvadranten indgår. Tallene i parentes henviser til figuren efter eksemplet. 

Et eksempel på brug af Kernekvadranten

(tallene i parentes er med henvisning til figuren nedenfor dette eksempel).

Jeg har den kernekvalitet, at jeg er et meget ansvarligt menneske. Jeg har i almindelighed en kraftig tendens til at ville tage ansvar (1).

Jeg kan dog desværre komme til at overdrive denne ellers positive egenskab og ende i en faldgrube, hvor jeg bliver overansvarlig. Dermed kan jeg komme til at fratage andre deres egen mulighed for læring. Jeg kan også komme til at køre mig selv ud over en kant (2).

Min udfordring er så at være mere bevidst om, hvornår jeg tager ansvar (3). Nogle gange er det måske bedst, at jeg lader andre komme til. 

Hvis jeg møder et andet menneske, som jeg oplever som uansvarlig, rejser nakkehårene sig på mig lige som en form for allergisk reaktion. Jeg kan næsten ikke være i det, så kraftig er min reaktion (4).

En ‘allergisk reaktion’ udspringer interessant nok af en positiv egenskab – kernekvaliteten (1), se figuren.

Alle positive egenskaber kan imidlertid overdrives. De kan blive for meget, hvilket kan lede til et forvrænget billede af personen og dermed blive til en faldgrube (2).

Overdrivelsen leder så til ens udfordringspunkt (3).

Når man så oplever sin modsætning, kan man opleve det som et tilfælde af allergi (4). I eksemplet er Brian ansvarlig – bliver overansvarlig – og møder derefter en  – hvad han opfatter som en uansvarlig person, hvorved han mærker sin ‘allergi’.

For at komme tilbage til jobsamtalen: Man kan i princippet tage enhver af sine positive egenskaber og køre dem igennem modellen. Ens knapt så stærke sider finder man så i kvadrant 2 og man kan uddybe den vha. kvadrant 3.

Dette er, hvad vi vil skrive om selvbevidsthedens fundament.

Vi slutter dette kapitel med at gøre opmærksom på endnu en måde at øge sin selvbevidsthed på: Ved at arbejde med sine skyggesider. 

At arbejde med sine skyggesider

At arbejde med sine skyggesider er en rigtig effektiv måde at øge sin selvbevidsthed på.

En skyggeside er  de karaktertræk, som vi ikke bryder os om ved os selv eller ved andre. Man kan også sige det på en anden måde: Skyggesiden omhandler den egenskab, som man ikke ønsker, og som man derfor reagerer på med stærke følelser på (også når andre udviser egenskaben hvilket vi afdækkede som ‘allergi’ i Kernekvadranten). Vi kalder også disse for ‘negative skyggesider’. Skyggesider kan dog også være med modsat fortegn, altså det du gerne vil være, og som du ser op til hos andre. Dem kalder vi for de ‘positive skyggesider’. 

Som skyggen følger dette karaktertræk altid personen, uden man ved det. Det kan fx være, at man i visse situationer slet ikke er klar over, at man virker møvende eller brovtende.

Vi har alle vores skyggesider, og det virker fremmende for ens relationer med andre, at man arbejder på at få indsigt i dem, ligesom det øger ens kendskab til sig selv. Se også Debbie Ford, The shadow effect.

De positive skyggesider omhandler det, du ville ønske at være. Det er egenskaber, du ser i andre, som du måske opfatter som forbilleder eller som du blot synes er inspirerende.

De negative skyggesider er de egenskaber, du gerne vil fortrænge eller forvise. Vi anbefaler sidst i kapitel 24 en nem øvelse til at blive skarpere på disse. 

Man kan anføre, at skyggesider også kan betragtes som overbevisninger. Disse kan så enten støtte dig eller begrænse dig ift. dine mål og drømme. Derfor vil en indsigt i disse være nyttig ift. et ønske om at være en PisseGod Leder.

Det videre forløb mod mere bevidsthed og større selvindsigt

Bogen Syv gode vaner af Stephen R. Covey er en gammel traver, men bogen er rigtig god og bygger på samme principper, som vi lige har redegjort for vedr. selvbevidsthed, selverkendelse, selvværd og selvrespekt. Bogens pointe handler om, hvordan du bør tilstræbe at have nogenlunde styr på dig selv, før du indgår i relationer, hvor du har en væsentlig grad af indflydelse på andre. Den anbefaling vil vi gerne give videre.

Vi ser det dog ikke som en lineær proces, hvor du må sætte et flueben ud for egen ledelse, inden du evt. bevæger dig videre. I praksis overlapper selvledelsen med ledelse ift. andre mennesker. Covey kalder selvledelsen for  ‘personlig sejr’ og den bygger på at være proaktiv, at begynde med slutningen, og at gøre det første først (gøre sig målet klart og ikke at springe over grundlæggende vigtige trin). Han bruger også betegnelsen ‘det personlige lederskab’ om ‘det indre lederskab’.

Vores standpunkt er, at man aldrig bliver færdig med at forbedre sin selvbevidsthed. Alle udvikler sig løbende undervejs gennem hele livet. En øget forståelse af sig selv afdækker nye sider og problemstillinger af individet.

Vores anbefaling er at betragte vejen mod en større forståelse af sig selv som en indsigtsfuld oplevelse og en interessant rejse. Læs videre i næste kapitel bl.a. om de farer, der lurer ved, at man hurtigt kan komme til at udvikle tunnelsyn overfor virkeligheden og forkerte antagelser om andre. Vi retter nemlig nu blikket udad mod teams og andre mennesker.

Hvordan reagerer du på dine egne følelser?

• • Hvordan reagerer du typisk på dine følelser? Kommer reaktionen på følelsen prompte eller går du på opdagelse i dit eget sind? Hvad har du lært af måden at håndtere følelserne på?

Hvordan ser dit eget livs systemperspektiv ud?

Et system er et helhedsperspektiv, hvor du fx betragter dit arbejdsliv, hvor du er tilknyttet en arbejdsplads med kollegaer og opgaver. Et andet eksempel er et samfundssystem, hvor du indgår som borger i et samfund. Det er altså et abstrakt begreb, som både kan gøres mere eller mindre generelt og specifikt.

Overvej om du forsøger at forholde dig objektivt til systemet og betragter det udefra. Som vi har været inde på tidligere, kan man dog fx fjerne sig fysisk fra systemet i en periode. At distancere sig selv ift. sit system er nyttigt, hvis du skal tage de rigtige beslutninger, hvor det at anskue systemet fra forskellige vinkler kan afsløre oversete sider.

• • • Hvad gør du for at forsøge at forholde dig objektivt til de systemer, du indgår i (fx. virksomheden, familien, samfundet)?
    • Hvad gør du for at ‘bryde tilstanden’ i dit liv, hvis du fx mærker, at du ligger lidt lavt på energi?

Hvilke metamorfoser har du gennemgået?

• • • Hvilke signifikante metamorfoser (væsentlige transformationer) har du selv gennemgået i livet?
    • Hvad er forskellen mellem de enkelte udgaver af dig? Kan du se en rød tråd eller måske flere?

Hvordan har dit selvværd det?

• • • Hvad mener du selv, har bevirket til dit selvværd, og hvordan står det i det hele taget til med det?

Find dine skyggesider

Overvej svaret på følgende spørgsmål:

• • • Hvilke konkrete ting/begivenheder fremkalder modstand og irritation i dig?
    • Hvad har du foretaget dig rent impulsivt og måske skammet dig over eller fortrudt umiddelbart bagefter?
    • Hvilke egenskaber beundrer du ved andre og/eller misunder dem?
    • Hvad frygter du, at andre finder ud af om dig?
    • Hvad bliver du ved med at gøre gentagne gange, selvom du har lovet dig, at det er slut?

Praktiske øvelser  – dem får du i kapitel 24.