Paradoks 3. Hvis du vil have kontrol, skal du selv slippe den.

KAPITEL 8:  Mindre kontrol giver større robusthed

Åh, de bekymringer

I sidste kapitel skrev vi om den vigtige erkendelse af, hvor få ting du i grunden er i kontrol over, nemlig adfærd og målsætninger, hvilke tanker og følelser du fokuserer på og så endeligt dine handlinger. Vi nævnte også, hvor vigtigt det er for mennesker at opleve at være i kontrol over sig selv, da det er en forudsætning for mental sundhed og for at undgå negativ stress. 

Herudover er bekymringer en stor kilde til, at det halter med vores mentale sundhed. Vi mennesker har tendens til at bekymre os om rigtig mange ting. Det gælder fx vores arbejdssituation, vores helbred eller hvordan det skal gå vores børn. Vores bekymringer er kun mentale konstruktioner – de er ikke virkeligheden, og størstedelen af dem bliver aldrig til noget, så derfor er det vel kun rimeligt, når vi siger, at de er spild af tid.

Inden vi går mere i detaljer med bekymringer og hvorfor det er vigtigt, at man som PisseGod Leder kan håndtere dem godt, skal vi dog lige omkring stoikerne igen.

Èn ting er nemlig erkendelsen af, hvor lidt vi er i kontrol over. En anden ting er accepten af, at det nu også forholder sig sådan.

Accepten var vigtig for stoikerne, som også accepterede, hvad der end måtte blive deres skæbne. Og vi har jo allerede lært en del af stoikerne, så lad os fortsætte lidt med dem.

Troen på skæbnen betød ikke, at stoikerne forholdt sig passive, for de mente, at gennem sine handlinger (adfærd) kan man søge at påvirke sin skæbne. Men det betød, at de samtidig havde konfronteret sig med det værst tænkelige scenarie, og ikke længere havde angst for det.

Måske lyder snakken om stoikerne lidt kryptisk, men vi kan faktisk godt lære noget af dem. Det kan hjælpe mange at huske at vurdere: Hvad er det værste, der kan ske?

Lad os kigge på, hvordan bekymringer kan hænge sammen med begreber som kontrol og indflydelse.   

Hav tillid til processen 

I nutidig litteratur så som “7 gode vaner” [ref. 2] har man brugt nogen af indsigterne fra stoikerne til at lave diagrammer med den såkaldte bekymringscirkel og kontrolcirkel, og vi omtalte allerede kort et eksempel på en kontrolcirkel i kapitel 5. Vi vælger dog at udvide modellen med en ekstra cirkel, nemlig indflydelsescirklen, hvori der ligger en form for inddirekte kontrol.

Kontrolcirklen, indflydelsescirklen og bekymringscirklen er hver for sig værktøjer, der kan hjælpe dig til at vælge at lægge din energi det rette sted. Og derved mindske risikoen for at udvikle negativ stress.

I vores udgave af diagrammet har vi sat de 3 cirkler sammen:

 

        • Yderst er bekymringscirklen med alt det ukontrollerbare, som du stort set ikke kan gøre noget ved, fordi du ikke har indflydelse på problemet.
        • I mellemlaget ligger indflydelsescirklen, hvor du er afhængig af andres adfærd, men hvor du selv kan være proaktiv og foreslå løsninger til problemet. Dette giver en form for indirekte kontrol.
        • Inderst har vi placeret kontrolcirklen. Her har du direkte kontrol med din egen adfærd og dermed resultaterne.

      Specielt som PisseGod Leder er det vigtigt, at du fokuserer din energi på det rigtige sted i cirklerne. Tænk lige over:

      Hvor meget flytter man ved kun at fokusere på egne bekymringer?

      Svaret er, at det rykker ikke noget og skaber ingen resultater. Reaktive mennesker, der bekymrer sig meget, kan risikere at gøre sig selv til et ‘offer’ ved at lade sig styre af omstændighederne (ref. paradoks 5). Det er naturligvis helt okay at reagere på bekymringer. Men accepter dem og vær bevidst omkring, hvor mange og hvor meget af dine ressourcer, du ønsker, at de skal optage.

      Tænk derefter over:

      Hvor meget flytter man ved at fokusere på ting, man har indflydelse på og/eller kontrol over?

      Svaret er: Dèr flytter man en hel del. Det er her, man er proaktiv, mere effektiv, og skaber resultater. Så idèen er, at det er her, man bør fokusere det meste af sin tid. Husk, at det drejer sig om dit mentale helbred!

      Skulle der evt. vise sig at være bekymringer over problemer, som du ved nærmere overvejelse muligvis godt kan gøre noget ved, så kan et godt råd være, at du opdeler dem i mindre dele og forsøger at flytte dem ind i kontrol- eller indflydelsescirklen, som du kan gøre noget ved. Resten er udenfor din kontrol. Brug ikke mere mental energi på dem – giv slip på dem.

      Vi kan meget passende bringe første del af sindsro-bønnen af den amerikanske præst og teolog Reinhold Niebuhr:

      ”Gud, giv mig

      sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,

      mod til at ændre de ting jeg kan,

      og visdom til at se forskellen.”

       

      Lad os til sidst hive stoikerne frem fra skabet igen, for de har mere godt at byde ind med. I sidste kapitel kom vi kort ind på, hvordan målsætninger er noget af det eneste, vi reelt kan kontrollere samt vigtigheden af at sætte de rigtige mål, fordi vi får, hvad vi måler.

      En ægte stoiker sætter indre fremfor ydre mål. Det kan vi godt anbefale, at du lader dig inspirere lidt af. Her giver vi et par eksempler på, hvordan det godt kan betale sig at overveje, hvilken type mål du sætter dig:

      Hvis du har en stærk målsætning om, at din virksomhed sikrer en attraktiv kontrakt, efter du har afholdt en præsentation om kontraktoplægget, så har du placeret dig i indflydelsescirklen, da udkommet også afhænger af noget ydre, nemlig af andre mennesker.

      Omvendt, så vil en stoisk anlagt udgave af dig i stedet fokusere på en indre målsætning, som fx kunne være at beslutte dig for at præstere dit ypperste under selve fremlæggelsen af oplægget og ikke mindst i forberedelsen af dette. Dermed flyttes målsætningen ind i kontrolcirklen.

      Og via den indre målsætning kan du gå hjem som vinder, uanset om kontrakten vindes eller tabes, såfremt du gjorde dit ypperste. Dette bidrager til udviklingen af selvtillid og arbejdsglæde. Og eftersom du jo gjorde, hvad du kunne, så havde et ydre mål ikke givet større sandsynlighed for, at din virksomhed sikrede sig kontrakten.

      I slutningen af kapitel 9 finder du en øvelse i at bruge diagrammet med de 3 cirkler til håndtering af udfordringer.

      I næste kapitel giver vi nogle gode råd til, hvordan vi kan erstatte kontrol med noget helt andet.

       

      Leise:

      x

      x eks. om bekymringer

      Brian:

      xx

      x eks. om bekymringer

        • Hvor tit er du i din egen kontrolcirkel? Hvordan hænger det sammen med dit stressniveau?
        • Hvor meget bekymrer du dig om ting, som du ikke kan gøre noget ved?
        • Kan du se fordelen af at fokusere i højere grad på indre målsætninger?

      Praktiske øvelser  – dem får du i kapitel 9.

        Læs videre i kapitel 9

        Sig nej til kontrol, men ja til noget andet

        Referencer

        [Ny Ref. kap-7-1] x

         

         

        (Midlertidigt afsnit:) Noter til kapitel 4

          • Note [kap 8-1]: 

            xx

          • Note [kap 8-2] xx