Paradoks 4. Hvis du vil opnå mere, skal du gøre mindre

KAPITEL 11:  Lad op og vær i nuet

 

Oplev nuets kraft

Intet er nogensinde blevet skabt i fortiden, og intet er nogensinde blevet skabt i fremtiden.

Der findes kun nuet.

Prøv at tænke tilbage på nogle af dine livsmæssige eller arbejdsmæssige strabadser eller bekymringer. Hvor ofte har det ikke været tilfældet, at det er bekymringer, der handler om din fremtidige situation?

At være til stede i nuet vil også være befordrende for det at være nærværende.

For hvordan kan du være nærværende i en situation i nuet, hvis du tankemæssigt er tilbage i din fortid eller i din forestillede fremtid?

Du kan evt. læse mere om emnet i Eckhart Tolles bog Lev i NUETS Kraft.

Brian:

Måske er jeg bare fra naturens side udstyret med et vist talent for at være til stede i nuet.

En situation, jeg ofte har tænkt på, er i forhold til mine mange erhvervsrejser.

Her oplevede jeg ofte, hvordan jeg inden afrejsen mindede mig selv om at huske at gøre forskellige ting, især omkring familiens hverdag. Den tager jeg jo aktivt del i – inkl. de gøremål, som også skal huskes, selvom jeg er bortrejst.

Så meget for de gode intentioner.

For jeg oplevede stort set hver gang, at jeg med ”kontekst switchet” og præference samt evne til at være tilstede i nuet, glemte de fleste af disse gode intentioner. Eller  i hvert fald nedprioriterede jeg dem i perioden til fordel for at være nærværende der, hvor jeg nu engang var.

Det med at være eet sted fysisk, men tilstede flere steder i tankerne, tror jeg grundlæggende ikke på, at der kommer noget godt ud af.

Lad op – ellers løber du tør for strøm

Det handler om at oplade batterier. Dine batterier. Dine biologiske batterier – heriblandt din hjerne.

Vi er forholdsvis gode til at huske at komme brændstof på bilen, inden den løber tør. Det kniber mere med at huske at komme det rigtige brændstof på hjernen, inden det er for sent.

Vores hjerne kan uheldigvis ikke udskiftes, hvis den først har taget skade. Derfor skal vi huske at passe på den og ‘servicere’ den.

Leise:

.  

Så stod jeg bare og kiggede ud i luften

 

Der går lidt tid inden det går op for en, at hjernen er stået af, kortsluttet eller brændt ud.

Pudsigt nok så opdagede jeg udbrændtheden og stressen ved, at jeg kun kunne være i nuet. Det var det eneste, min hjerne kunne kapere.

Jeg stod i køkkenet, og kunne ikke finde ud af at lave en helt enkel rutinemæssig varm frokostret til 4 personer. Snittet spidskål skulle svitches let i færdigblandet karry og lægges sammen med lasagneplader og færdigkøbt Morney sovs i et ovnfast fad. Hvor svært kan det være? Men det var det.

Jeg havde snittet kålen. Den gode olivenolie var sat frem. Jeg stod med den indiske karry i hånden. Gryden stod på komfuret. Vupti!

Og så skete der bare ikke mere. Jeg husker tydeligt, at jeg kiggede med fuldstændig tom hjerne på karrydåsen i min hånd, og derefter så jeg bare ud i luften. Jeg kunne ikke længere handle mig ud af problemerne; det var for sent.

Der var til gengæld sket en hel del som optakt til dette. Og jeg havde ikke passet nok på mig selv i tide. Jeg havde tilladt en chef med psykopatiske træk (indså jeg retrospektivt) at få mig mentalt helt ud i tovene. Ja-ja, i denne bog må man gerne bruge psykopat-ordet, selvom det er et tabu-belagt emne.

Jeg burde have sagt op to måneder efter at jeg startede i det nye job, men var optimistisk, og så gik det helt galt med sygemelding, opsigelse og frygt for konsekvenser.

Det er nu 20 år siden. Oplevelsen prægede min hjerne i 10 år efter, hvor jeg ikke kunne presse mig selv arbejdsmæssigt nær så meget, som jeg plejede (og det var måske meget sundt, men er en helt anden historie). Men jeg var sårbar i mange år.

Det kunne have gået helt galt for mig med varige mèn i hjernen.

Rigtig mange kommer sig aldrig helt, når først hjernen er blevet udbrændt.

Det får katastrofale og varige helbredsmæssige følger for dig, hvis du ikke får ladet op i tide – dvs. inden dine batterireserver bliver helt flade.

Har du prøvet at vågne om morgenen og være træt efter en lang nats søvn? Har du prøvet at være hammer nervøs, lige inden du skulle være i centrum og fyre et foredrag af? Har du været ramt af negativ stress, og er du måske endda blevet sygemeldt på grund af det? Har du svært ved at falde i søvn dagen, før du skal præstere noget, der får stor betydning for din karriere? Føler du dig totalt udkørt, når din arbejdsdag er slut?

De fleste af os kender i hvert fald andre, som beskriver ovenstående.

Har du måske også oplevet, at du får gode idèer i brusebadet?

At du er mest kreativ, når du motionerer?

Eller at din kreativitet blomstrer, når du beskæftiger dig med din hobby eller andet, som du holder rigtig meget af?

Vi har allerede i andre kapitler været inde på nogle af årsagerne til negativ stress. Her er nogle flere eksplicitte bud på mulige årsager til stress, som kan få uheldige konsekvenser:

  • Arbejdspresset i virksomhederne stiger konstant. Vi skal være effektive og skabe resultater.
  • Vi skal være venlige og assertive (du-er-ok og jeg-er-ok). Samtidig skal vi være innovative og tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Og det forlanges ofte, at vi også har det fulde overblik selv i et hæsblæsende tempo.
  • Vi har tendens til at ‘task switche’, hvilket stiller store krav til vores arbejdshukommelse og udgør en mental belastning.
  • At savne en mening eller et formål med sit arbejde. Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen har skrevet en hel bog om det såkaldte pseudoarbejde (bogen Pseudoarbejde).
  • At vi har en tendens til at bekymre os lidt for meget om fremtiden, eller hvad der er sket i fortiden. Dvs. ikke at være fuldt til stede i nuet.
  • At mangle et reelt beslutningsmandat eller kompetencer i forhold til en arbejdsopgave, som man holdes ansvarlig for.
  • At vi tror, vi kan kontrollere alting.

Der er flere indbyggede paradokser i virksomhederne imellem det, vi skal præstere, og det pres vi accepterer at være underlagt i løbet af arbejdsdagen/aftenen. Dette gælder, uanset om der er en ydre eller indre forventning til det, der skal præsteres.

Problemet er blandt andet, at:

Når hjernen er presset, kan den ikke innovere; den har svært ved at fokusere, slappe af og den fungerer ikke optimalt. 

Så det er en udfordring at skulle leve med dette paradoks og samtidig være et sundt, rask, optimalt fungerende og tilfreds menneske. At forstå grænserne for din egen-kontroludøvelse er også vigtig for at undgå stress eller udbrændthed.

Med reference tilbage til kapitel 7, som omhandler det (lidt), du egentlig selv kan kontrollere:

Flere af de nævnte årsager til stress ligger faktisk indenfor din egen indflydelse. Du kan beslutte dig for at handle dig ud af problemerne, hvis du vel at mærke handler i tide – inden du bliver syg. I historien ovenfor nåede Leise ikke at handle i tide.

Arbejdsgivere har også et ansvar for at sikre meningsfulde arbejdsopgaver, en kultur hvor det er okay at sige fra, og at dit mandat og dine kompetencer matcher din kerneopgave.

Men det er dit ansvar, og kun dit, at sige til – og især sige fra.

 

Hvordan lader du dine batterier op?

Nogen lader op ved at dyrke sport. Andre sætter sig foran TV’et og ser en god film. Måske går du en tur med hunden i skoven eller tager til stranden og kigger ud over vandet for at få klaret tankerne.

Et af de vigtige nøgleord her er afslapning.

Kan man slappe af på en løbetur?

Jeg tror, det er individuelt, hvordan vi oplever begrebet ‘afslapning’.

Når jeg fokuseret havde trænet min dressurhest i 50 minutter (inkl. en masse pauser for hesten, naturligvis) havde det ganske vist været fysisk anstrengende også for mig.

Men min hjerne føltes efterfølgende totalt afslappet og fri for dagens bekymringer og tanker, fordi den havde været brugt på en helt anderledes måde end på kontoret, hvor jeg arbejdede med IT udvikling.

Langdistanceløberen Eliud Kipchoge er det første menneske, der har løbet en marathon-distance på under 2 timer (sammen med sit team af verdens bedste løbere).

Han fortæller i en dokumentarudsendelse (DR den 17. juli 2021), at når han løber, kommer han i en form for trance – Zen – dvs. en meditativ tilstand, hvor sindet falder til ro.

Kipchoge sagde iøvrigt i udsendelsen

Jeg vil ikke være leder, men jeg vil gerne lede”.

Hans ‘Purpose’ i livet er at inspirere menneskeheden og vise, at Menneskets evner kender ingen grænser.

Så måske ville Kipchoge bekræfte, at sindet godt kan slappe af på en løbetur.

Man kan vælge at dvæle lidt ved vores metafor om at lade batterierne op.

Én måde at forstå den på kan være, at du møder ind på jobbet med et – forhåbentlig – fuldt opladet batteri. Men at du herefter bruger afladningen og kommer hjem med et rimeligt fladt batter. Det må du så igen genoplade (i din fritid).

Der skal dog ikke være tvivl om, at vi foretrækker den forståelse, hvor du ligesom i en bil, løbende lader batteriet op, mens du samtidig bruger det.

Tænk, hvis man kunne have et job, hvor man både aflader og oplader undervejs?

Det er blevet meget populært at dyrke Mindfulness, som via mange forskellige øvelser lærer dig at fokusere og styre din opmærksomhed. Mange har stor glæde af dette i den travle hverdag, og der er fx udviklet nogle evidensbaserede behandlingsformer til dæmpning af angst og depression ved brug af Mindfulness. Begrebet er efterhånden studeret mange steder.


Meditation er min oplader

Jeg er sådan en, som godt kan lide, at der findes en vis form for evidens for, at min meditationsteknik virker.

Derfor passer det mig særdeles godt, at ‘min’ teknik, Transcendental Meditation, TM er den meditationsform, som der er lavet flest videnskabelige forsøg med, og at de er dokumenteret i mange hundrede videnskabelige artikler. Vi ved, hvad der rent faktisk sker med hjernen, når man transcenderer  (note kap11-1). 

I over 30 år har jeg mediteret ved brug af metoden Transcendental Meditation, TM.

Det er en årtusindgammel Indisk teknik, som i modsætning til Mindfulness udføres helt naturligt og ubesværet samt uden forsøg på, at hjernen skal styre eller styres til noget som helst.

Når man mediterer (TM) en til to gange dagligt i 20 minutter, oplever de fleste i hverdagen at være mere årvågne, at kunne klare stressede situationer med større overskud end tidligere, at hurtigere finde gode løsninger på udfordringer, at forbedre sine relationer til andre mennesker, at opnå større ‘flow‘ i en hverdag med færre bekymringer.

Jeg får ved at meditere også mere energi på de rigtige tidspunkter, er mindre angst for ting jeg ikke har prøvet før, eller som tidligere kunne gøre mig nervøs (fx lige inden jeg skal holde et foredrag).

Og så er jeg blevet meget bedre til at håndtere situationer, som før jeg begyndte at meditere, kunne gøre mig så stresset, at jeg var temmelig anstrengende at være sammen med.

Derudover får jeg vildt mange idèer, er blevet rigtig god til at fokusere på det vigtige i enhver situation, og har fået mod og lyst til at kaste mig ud i eksperimenter, som tidligere ville have gjort mig skrækslagen blot ved tanken. Før i tiden kan jeg se i bagklogskabets klare lys, at jeg var meget lidt risikovillig. Det er jeg ikke længere.

Et lille fif:

Vær opmærksom på, at rigtig mange andre meditationsteknikker påstår, at den pågældende teknik virker med henvisning til de videnskabelige TM artikler.

Problemet er blot, at teknikkerne i de fleste tilfælde ikke får hjernen til at transcendere, og derfor holder de andres bevisførelse ikke.

Opladning af dit energiniveau er vigtigt for at få et godt overskud i hverdagen. God søvn og den rigtige ernæring er nødvendigt for, at din hjerne fungerer optimalt, har hjerneforskere fundet dokumentation for.

En anden måde at få overskud på, og som du selv er i kontrol over, er at sige fra overfor andre, der giver dig opgaver, som viser sig at være formålsløse og som ingen alligevel har brug for. Ej heller dig selv.

Dette og meget mere, kommer vi ind på i næste kapitel, hvor du også får eksempler på andre typer af tidsrøvere, som du kan vælge enten at gøre mere eller mindre af.

 

    • Hvilke aktiviteter i løbet af din arbejdsdag tærer på dit batteri?

    • Hvilke aktiviteter i løbet af din arbejdsdag lader dit batteri op? 
    • Er der balance i opladnings- og afladningsregnskabet i løbet af dagen, og hvilke større ‘strømslugere’ findes der i dit liv?

Praktiske øvelser  – dem får du i kapitel 12.

    Læs videre i kapitel 12

    Spild (ikke) din tid