[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.9.1″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” locked=”off” inline_fonts=”Harmattan” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Har du smagt p\u00e5 magt?<\/strong><\/p>\n <\/b><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.9.1″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n I podcast’en Lederhjerne – Magt og Indflydelse<\/a> fort\u00e6ller psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen den 25. november 2020: <\/span>“Som ledere har vi magt alene i kraft af vores position og titel<\/em>“, og at det er ledere, som hyrer og fyrer.<\/p>\n Vi mener, at dette er en for\u00e6ldet betragtning af ledelse. Det beskriver stadig den gamle t\u00e6nkning, hvor ledere og medarbejdere er to forskellige kategorier af folk, hvor lederne er det nye aristokrati.<\/p>\n Den t\u00e6nkning er en af \u00e5rsagerne, eller m\u00e5ske den direkte \u00e5rsag, til at magt og magtmisbrug af ledere er et stort problem.<\/p>\n Vi finder det interessant, at s\u00e5 sent som i 2020 omtales ledere stadig p\u00e5 denne gammeldags, traditionelle m\u00e5de af ledelseskonsulenter.\u00a0 Vi mener, at vi alle er ledere nu og i fremtiden, og at ledelse er at opn\u00e5 resultater alene, gennem andre eller sammen med andre<\/em>. Vi er uenige med de to psykologer i, at det er en selvf\u00f8lgelighed, at det kun er ledere, som hyrer og fyrer andre. I flere og flere firmaer har det i \u00e5revis fungeret som en gruppeproces. Firmaer uden formelt udn\u00e6vnte ledere hyrer ogs\u00e5 fint nye kollegaer som en gruppeproces.<\/p>\n Til geng\u00e6ld mener vi, at de har ret i deres p\u00e5stande om, at magt korrumperer<\/strong>, n\u00e5r vi f\u00f8ler os udstyret med s\u00e6rlige privilegier.\u00a0<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Vi m\u00e5 derfor alle<\/span> l\u00e6re, hvad magt, indflydelse og ansvar g\u00f8r ved os og vores hjerner.<\/p>\n Og vi vil i denne bog gerne g\u00f8re eksplicit opm\u00e6rksom p\u00e5, hvad vi alle er n\u00f8dt til at l\u00e6re om det at have magt, og hvorfor det er n\u00f8dvendigt med nogle ‘promillegr\u00e6nser’ for magtanvendelse.<\/p>\n <\/p>\n <\/strong><\/p>\n Magt er at bestemme over andre. Eller at pr\u00e6ge noget i en bestemt retning. At f\u00e5 noget til at ske. Eller at overskride andre menneskers gr\u00e6nser.<\/strong><\/p>\n Ordet \u2019magt\u2019 stammer fra det tyske ord \u201dmacht\u201d og beskriver situationer, hvor \u00e9n eller flere personer tvinger deres vilje igennem vha. regler, love eller vold.<\/p>\n N\u00e5r man dykker l\u00e6ngere ned i begrebet magt, st\u00f8der man p\u00e5 beskrivelser af direkte og indirekte magt, undertrykkende magt, dagsordensmagt, politisk magt, dysfunktionel magt, bevidstheds-kontrollerende magt og magt som viden og sprog, blot for at n\u00e6vne nogle enkelte.<\/p>\n Der findes ogs\u00e5 ‘beskyttende magt’ og ‘disciplin\u00e6r magt’, hvis vi dykker ned i s\u00e5kaldt Ikkevoldelig Kommunikation (ref. 5):<\/p>\n Magt handler i bund og grund om at bestemme<\/span> over andre (og i\u00f8vrigt ogs\u00e5 sig selv), men kan ogs\u00e5 v\u00e6re at have en betydelig indflydelse<\/span> p\u00e5 andre mennesker.<\/p>\n Det er i betydningen ‘bestemme over andre’, at vi i dette kapitel beskriver, hvad det at have magt g\u00f8r ved os mennesker og vores hjerner.<\/p>\n <\/p>\n Der er efterh\u00e5nden lavet meget hjerne- og social-psykologisk forskning (ref. 1), som bl.a. viser, at…<\/p>\n Det var den d\u00e5rlige nyhed.<\/p>\n Den gode nyhed er:<\/p>\n Vores hjerne er i stand til at blive bevidst om disse uheldige egenskaber. <\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n Derved har vi mulighed for at tr\u00e6ne hjernen op i at tage en bevidst beslutning om at udvise en mere hensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd i bestemte situationer.\u00a0<\/p>\n N\u00e5r vi ved, at magt instinktivt er med til at sikre menneskets overlevelse (styret af krybdyrhjernen), kan vi bevidst s\u00e6tte noget i stedet for, som gavner ikke blot vores egen overlevelse som art men ogs\u00e5 g\u00f8r livet meget bedre for vores relationer og omgivelser.<\/p>\n Vi kan bevidst ud\u00f8ve det modsatte af magt og g\u00f8re det til en ny vane at s\u00e6tte andre fri. Man kunne godt lege med ordene og sige, at vi ogs\u00e5 har magten til at s\u00e6tte andre fri, men lad nu det ligge. Vi kan beslutte at udvise hj\u00e6lpsomhed og respekt for andre.\u00a0<\/p>\n <\/p>\n Her er et par kendte eksempler p\u00e5, hvad forskningsstudier har fundet ud af, at hjernen er i stand til:<\/p>\n Brian:<\/p>\n Jeg t\u00e6nker ofte p\u00e5, om ikke \u201dlederhjerne\u201d skyldes en form for evolution\u00e6r kodning. At man \u2013 som den st\u00e6rke \u201dalfahan\u201d p\u00e5 savannen – helst ikke skulle udvise nogen form for svaghed. For derved ville alfahannen blive udfordret af konkurrenter og m\u00e5ske opleve at blive afsat i sin flok.<\/p>\n Men \u00e6rligt talt: Synes du ikke ogs\u00e5, at vi er kommet videre, og g\u00f8re noget andet og bedre? Burde det ikke i h\u00f8jere grad handle om samarbejde og ‘compassion’ (give omsorg).<\/p>\n …<\/p>\n <\/p>\n Magt er desv\u00e6rre – eller heldigvis – ogs\u00e5 (ref. 2) noget, som vi giver andre. Bevidst eller ubevidst, hvilket er et af problemerne med magt. Nogen vil ligefrem kalde det ‘underkastelse’, n\u00e5r vi giver andre magt.<\/p>\n Forestil dig en dansk statsminister under Corona-krisen i 2020\/21, hvis flertallet af danskerne havde valgt ikke at f\u00f8lge regeringens henstillinger i begyndelsen. S\u00e5 havde regeringen ganske vist m\u00e5ske\u00a0<\/span>valgt at \u00e6ndre lovgivningen (som det jo i\u00f8vrigt alligevel skete senere under Corona-krisen), men i starten valgte langt de fleste af os at f\u00f8lge henstillingerne og acceptere de argumenter, som blev fremf\u00f8rt. Lige nu er vi optaget af det faktum, at s\u00e5 mange i Danmark valgte at f\u00f8lge henstillingerne fra myndighederne. \u00c5rsagen til dette handler naturligvis ogs\u00e5 om trov\u00e6rdighed og tillid, som nok n\u00e6rmere skal ses som en af \u00e5rsagerne til f\u00f8lgeskabet. Men ser man neutralt p\u00e5 forholdet, var der tale om en underkastelse.\u00a0<\/span><\/p>\n Iflg. bogen Seeren fra Andalusien af Lars Muhl (9), b\u00f8r man slippe enhver forestilling om magt. Lars var kommet i spirituel l\u00e6re hos Seeren (danskeren Calle Monts\u00e9gur) og var blevet bel\u00e6rt om, hvordan “mere vil have mere” og hvordan magt ofte korrumperer. Seeren talte ogs\u00e5 om at man b\u00f8r slippe enhver forestilling om magt, da den ofte ender med at l\u00f8be af med een selv:<\/span><\/p>\n “Magthaveren er altid mere begr\u00e6nset end den der er underlagt magt, fordi den der \u00f8nsker magt over andre, altid ender med at miste magten over sig selv.” (Calle Monts\u00e9gur)<\/span><\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/blockquote>\n <\/p>\n Med den magt, der p\u00e5 ans\u00e6ttelsestidspunktet tildeles traditionelle ledere i virksomheder, f\u00f8lger stadig i 2020 ofte s\u00e6rlige privilegier s\u00e5 som afm\u00e6rkede parkeringspladser, rejser p\u00e5 business class, eget kontor med m\u00f8debord s\u00e5 man ikke skal k\u00e6mpe med andre om at booke m\u00f8delokaler, h\u00f8jeste l\u00f8n, bedste efteruddannelse eller en specielt god (og mega dyr) kontorstol med arml\u00e6n. Jeg (Leise) har endog oplevet en gammel h\u00e6derkronet dansk virksomhed med en direktion, som i 135 \u00e5r havde haft sin helt egen kantine, egen kok med servering, osv. Det kan endda ved nogle st\u00f8rre virksomheder v\u00e6re sat i system ved brug af definerede vilk\u00e5r for forskellige ans\u00e6ttelsesm\u00e6ssige niveauer, der ydermere understreger et strengt hierarki.\u00a0<\/p>\n Dette er magtsymboler, som desv\u00e6rre er med til at p\u00e5virke vores hjerne i en negativ retning.<\/p>\n <\/p>\n Leise:<\/p>\n Jeg har tidligere haft forn\u00f8jelsen at arbejde som formelt udn\u00e6vnt “leder med personaleansvar” i mange \u00e5r, og havde rig lejlighed til bevidst eller ubevidst at ud\u00f8ve magt.<\/p>\n Jeg har desv\u00e6rre selv haft mange pissed\u00e5rlige<\/em> ledere, og inden jeg s\u00f8gte mit f\u00f8rste formelle lederjob besluttede jeg mig for, at jeg kun ville v\u00e6re leder, s\u00e5fremt andre kollegaer vurderede, at jeg ville blive, hvad de<\/span> ville betegne som en god leder. Jeg \u00f8nskede simpelt hen ikke at v\u00e6re medskyldig i al den d\u00e5rlige ledelse, uetisk tvang og demotivation, som jeg selv havde v\u00e6ret udsat for igennem min tid som ikke-leder (medarbejder). Jeg meldte mig derfor p\u00e5 et l\u00e6ngerevarende kursusforl\u00f8b for nye eller kommende ledere, hvor der f\u00f8rst blev lavet en 360 graders unders\u00f8gelse af andres vurdering af mig og min adf\u00e6rd. Som en del af kurset ville man til sidst blive vurderet af instrukt\u00f8rerne ift. egnethed til at v\u00e6re i en ledende rolle og evnen til at arbejde med andre mennesker.<\/p>\n Resultatet og instrukt\u00f8rernes forel\u00f8bige vurdering af mit talent for at ud\u00f8ve ledelse bevirkede, at jeg godt turde begive mig ud ad ledervejen. Jeg fik mit f\u00f8rste lederjob i en stor global virksomhed med dertil h\u00f8rende magtsymboler.<\/p>\n Jeg var derved ubevidst godt p\u00e5 vej til potentielt at blive en pissed\u00e5rlig<\/em> leder.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n Ingen havde l\u00e6rt mig noget om hjernen ifm. hvad magt kan g\u00f8re ved et menneske. M\u00e5ske var der ikke lavet s\u00e5 meget forskning endnu p\u00e5 det tidspunkt, men det var i hvert fald ikke n\u00e5et til de udm\u00e6rkede instrukt\u00f8rer, som tog sig af den l\u00f8bende interne lederuddannelse, der heldigvis var en obligatorisk del af mit job.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt i det, der var starten p\u00e5 min s\u00e5kaldte karriere, gik det op for mig, hvor meget magt jeg i virkeligheden kunne f\u00e5, hvis jeg ville.<\/p>\n Heldigvis var mine kollegaer (mine s\u00e5kaldte medarbejdere) super dygtige specialister inden for deres felt, meget dygtigere end jeg, s\u00e5 det var heldigvis ikke en mulighed for mig at komme til at bruge Taylor’s s\u00e5kaldte Scientific Management med Command & Control, hvor jeg skulle v\u00e6re ‘t\u00e6nkeren’ og medarbejderne skulle gennemf\u00f8re mine id\u00e8er i praksis.<\/p>\n S\u00e5 det er ikke den slags magt, jeg taler om.<\/p>\n Men der fulgte en anden slags magt med det at have personaleansvar.<\/p>\n For eksempel at bestemme, hvad andre mennesker skulle have i l\u00f8n. Hvilke kurser og typer af efteruddannelse, som jeg<\/span> ville indstille dem til. Hvilken rolle jeg syntes, de skulle have i vores gruppe eller projekter. Hvilke projekter, de skulle allokeres til og hvor l\u00e6nge.<\/p>\n Og s\u00e5 var der magten over at kunne – og skulle – tale om<\/span> dem med andre i ledergruppen. Magten over at kunne bestemme hvem, der skulle kategoriseres som med p\u00e5 A-holdet (meget vigtige for firmaet at beholde) hhv. B-holdet (nemmere at erstatte, hvis de skulle v\u00e6lge at sige op).<\/p>\n Langsomt gik noget op for mig.<\/p>\n Jeg f\u00f8lte, at noget p\u00e5 en m\u00e5de var helt galt i mit dr\u00f8mmejob.<\/strong><\/p>\n Hvad kvalificerede egentlig en ganske almindelig person som mig til at tage s\u00e5 eksistentielle beslutninger, der p\u00e5virkede andre menneskers liv s\u00e5 drastisk?<\/p>\n M\u00e5ske var det tanken om, at p\u00e5 samme m\u00e5de som vi<\/span> i min ledergruppe talte om “vores medarbejdere” (\u00f8h, nu sp\u00f8rger jeg bare: Ejede vi medarbejderne?), p\u00e5 samme m\u00e5de blev der talt om os<\/span> i det n\u00e6ste ledelseslag i hierarkiet. Jeg afskyede netop dette, men jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der triggede min fornemmelse for, at noget var helt galt.<\/p>\n Jeg blev p\u00e5 et tidspunkt meget ydmyg omkring min lederrolle og den magt, jeg kunne ud\u00f8ve. Faktisk blev jeg lidt skr\u00e6mt.<\/p>\n Jeg opdagede nemlig, at jeg var begyndt at kunne lide magten.\u00a0<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n Jeg havde vel v\u00e6nnet mig til den, t\u00e6nker jeg. M\u00e5ske var det leder-privilegiet til endelig at komme s\u00e5 h\u00f8jt op i ledelseshierarkiet, at jeg fik ret til firmabil, som gjorde udslaget. Rikke \u00d8stergaard skriver i sin bog (ref. 4) “Du ender med at blive ligesom dem, du bruger mest tid sammen med<\/em>.” Det er jo skr\u00e6mmende fakta, hvis man er i den forkerte ledergruppe med en uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd.<\/span><\/p>\n Set i bakspejlet kan jeg kun h\u00e5be p\u00e5, at jeg trods alt opf\u00f8rte mig etisk okay. Men det er jo kun dem, jeg havde magt over, som reelt kan udtale sig om det.<\/p>\n S\u00e5 skete noget meget skels\u00e6ttende:<\/p>\n Jeg blev uden varsel kaldt ind til CEO’en sammen med min chef og fik det st\u00f8rste m\u00f8gfald, jeg nogen sinde i mit liv havde oplevet. Af CEO’en – ikke min chef, som kort tid forinden havde givet mig flot feedback p\u00e5 gruppens resultater og min ledelsesstil. CEO sk\u00e6ldte mig h\u00e6der og \u00e6re fra. Det handlede selvf\u00f8lgelig ikke om ulovligheder, men ting, der havde irriteret ham ved mig, bl.a. fordi jeg ikke altid var enig med ham, arbejdede h\u00e5rdt for gode arbejdsbetingelser for vores vigtigste ‘ressourcer’ (vores medarbejdere) og ikke var bange for at sige min \u00e6rlige mening.<\/p>\n Til sidst sluttede han af med at sige, at jeg ikke skulle forts\u00e6tte i mit nuv\u00e6rende job (alts\u00e5: en fyring), og at han h\u00e5bede, jeg ville sige ja til tilbuddet om et andet job i firmaet, som han syntes at jeg passede rigtig godt til, og som han – og firmaet – forresten havde meget brug for, at jeg sagde ja til.<\/p>\n Men ikke nok med det.<\/p>\n Min nye opgave gik p\u00e5 tv\u00e6rs af samtlige funktioner i hele den danske del af firmaet, og kr\u00e6vede st\u00f8tte og opbakning fra dem, der indtil dette m\u00f8de havde udgjort min egen ledergruppe eller sad i chefgruppen over mig.\u00a0<\/p>\n Og nu kommer det, som slog hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet for mig, og har pr\u00e6get mig lige siden:<\/p>\n “Men jeg skal nok fort\u00e6lle dem, at de SKAL bakke dig op og g\u00f8re, hvad du siger, og at det ellers f\u00e5r konsekvenser for dem<\/em>“, sagde han derefter. “Du og jeg dukker uanmeldt op p\u00e5 deres m\u00f8de i morgen og overrasker dem mens de er totalt uforberedte p\u00e5 dette initiativ, som du nu f\u00e5r ansvaret for.<\/em>“<\/p>\n<\/blockquote>\n Jeg kunne n\u00e6sten ikke f\u00e5 vejret. Jeg havde netop oplevet Management by Fear<\/strong> fra f\u00f8rste parket. Eller rettere: Jeg stod selv p\u00e5 scenen.<\/p>\n Dels var jeg chokeret, fordi jeg lige var blevet sat fra bestillingen. Dels fattede jeg ikke, at en topleder kunne finde p\u00e5 at uds\u00e6tte andre for s\u00e5dan en \u2013 for mig \u2013 gr\u00e6nsel\u00f8s adf\u00e6rd. Det er mange \u00e5r siden, at dette skete. Men lignende episoder sker hver dag rundt om i det danske land.<\/p>\n Med den viden om hvad magt g\u00f8r ved mennesker, som jeg har i dag, kan jeg se, hvordan han misbrugte magt p\u00e5 en meget ubehagelig m\u00e5de. Det viste sig senere, at han var blevet presset p\u00e5 en vigtig deadline og havde brug for mine kompetencer til at f\u00e5 opgaven l\u00f8st p\u00e5 ultra kort tid. Men det kunne p\u00e5 ingen m\u00e5de retf\u00e6rdigg\u00f8re hans adf\u00e6rd overfor nogen af os.<\/p>\n Episoden st\u00e5r for evigt p\u00e5 min nethinde som et skr\u00e6k-eksempel p\u00e5, hvad man ikke<\/span> skal g\u00f8re, og hvordan man som \u00f8verste leder kan komme til at lave en magtdemonstration.<\/p>\n I dag er jeg ikke i tvivl om, at magten var steget ham til hovedet.\u00a0<\/p>\n Episoden gjorde i\u00f8vrigt, at jeg endnu en gang besluttede mig for, at s\u00e5dan ville jeg aldrig tillade mig selv at behandle andre mennesker.<\/p>\n Det var p\u00e5 mange m\u00e5der et wake-up-call for mig, og jeg bilder mig ind, at jeg blev en bedre kollega. Det var ogs\u00e5 p\u00e5 det tidspunkt, at jeg satte turbo p\u00e5 min egen personlige udvikling med 4 \u00e5rs intense studier i personlig udvikling og to NLP og Enneagram uddannelser.<\/p>\n N\u00e5r jeg ikke kunne \u00e6ndre p\u00e5 andre mennesker, s\u00e5 ville jeg \u00e6ndre p\u00e5 mig selv og min opfattelse af verden.<\/p>\n …<\/p>\n <\/p>\n Brian:<\/p>\n Jeg har nok altid haft et forholdsvis ydmygt forhold til det at f\u00e5 magt.<\/p>\n I mit tilf\u00e6lde handler det om en iboende v\u00e6gring ved at underl\u00e6gge mig en magt, som jeg synes at vedkommende ikke har gjort sig fortjent til. Der er vel tale om en form for retf\u00e6rdighedssans. Det har \u2013 som Leise ogs\u00e5 har beskrevet \u2013 medf\u00f8rt en s\u00e6rlig form for bevidsthed omkring m\u00e5den jeg ud\u00f8vede min egen ledelse p\u00e5.<\/p>\n N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, ville det v\u00e6re en stor l\u00f8gn hvis jeg sagde, at jeg ikke har m\u00e6rket, hvordan magt p\u00e5virkede mig negativt.<\/p>\n I visse tilf\u00e6lde kunne det, at have s\u00e6rlige privilegier bevirke, at jeg f\u00f8lte jeg ‘kunne g\u00e5 p\u00e5 vandet’, og at jeg m\u00e5tte v\u00e6re noget s\u00e6rligt, siden jeg havde f\u00e5et disse rettigheder. N\u00e5r jeg bruger min neocortex (min bevidsthed) kan jeg godt se, at det er langt ude. Men i situationen var det bestemt ikke altid, at jeg kunne se det. Jeg tror, det handler om, at vi har et “over jeg” (Ego), der i nogle situationer stikker n\u00e6sen lidt for langt frem. “Over jeg’et” er en komodovaran (verdens st\u00f8rste nulevende\u00a0<\/span>\u00f8gleart)<\/a>, og mere (magt) vil have mere (magt).<\/p>\n Jeg har dog egentlig ingen problemer med at ‘underkaste mig’ en magt, hvis jeg finder magten berettiget og personen bag den kompetent.<\/p>\n Og nu bev\u00e6ger jeg mig allerede ind i emnet \u201dpositiv magt\u201d som vi beskriver senere i dette kapitel.<\/p>\n Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg \u2013 ligesom Leise \u2013 har oplevet MANGE ledere, der har lidt af ‘lederhjerne’. Det har ogs\u00e5 bevirket, at jeg har oparbejdet en s\u00e6rlig sensitivitet omkring dette.<\/p>\n …<\/p>\n <\/p>\n Tilbage til den disciplin\u00e6re magt.\u00a0Hvordan forholder det sig med mennesker, som er sp\u00e6rret inde pga. at de har ud\u00f8vet lovbrud? Man kan argumentere for, at de har ledet sig selv ud i en ulovlighed, som har haft nogle konsekvenser, de kunne eller burde have kendt til.<\/p>\n Leise: Da jeg for mange \u00e5r siden l\u00e6ste erhvervsret p\u00e5 CBS, var en vigtig l\u00e6res\u00e6tning at huske: “ukendskab til loven fritager ikke for ansvar<\/em>“. Det var det samme b\u00e6rende princip, der blev anvendt under N\u00fcrnberg konventionen, da de skyldige for bl.a. folkedrabene skulle udpeges og straffes.<\/p>\n Her er der tale en situation, hvor den frihedsber\u00f8vede n\u00e6ppe i s\u00e6rlig h\u00f8j grad frivilligt vil v\u00e6lge<\/span> en fangevogter som ‘leder’.\u00a0Der er nok snarere tale om begrebet (ufrivillig) underkastelse som en hensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd som fange for at overleve i et f\u00e6ngselsmilj\u00f8. Det kan s\u00e5 ydermere lede til Stockholmsyndromet<\/em>, som er en tilstand hvor fangerne udvikler en form for tilknytning (afh\u00e6ngighed) til deres vogtere.<\/p>\n <\/p>\n Kan man have magt uden at blive udstyret med en s\u00e6rlig ben\u00e6vnelse, som en ledertitel eller s\u00e6rlige privilegier?<\/p>\n Den gode nyhed er, at det kan man godt.\u00a0<\/p>\n S\u00e5kaldt \u2019positiv magt\u2019 beskriver den form for magt, som du kan ud\u00f8ve uden at have f\u00e5et tilladelse eller ressourcer fra andre, der som regel ellers ville komme i form af en s\u00e6rlig position eller rolle.<\/p>\n Diana Whitney skriver i bogen Appreciative Leadership (anerkendende ledelse) [ref. 6]:<\/p>\n \u201cBeing powerful is bringing your best self forward and engaging with others to create a world that works for all \u2013 while helping others be powerful, too<\/em>\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n Positiv magt handler om, hvordan du tager ejerskab for situationen samt hvordan du ‘tager action’. Det handler om at fokusere p\u00e5 de ting, man kan g\u00f8re noget ved, eller som ligger indenfor sin \u201dkontrolcirkel\u201d (ref. 7).<\/p>\n Gandhi<\/strong> var et fantastisk eksempel p\u00e5 en person, der i den grad forstod at v\u00e6re en positiv magtfaktor. Han opn\u00e5ede at blive en person, som de fleste indere s\u00e5 op til, og som blev respekteret for sine evner.<\/p>\n Var det vha. fysisk eller autorit\u00e6r magt, at han opn\u00e5ede Indisk selvst\u00e6ndighed?<\/p>\n Nej, Gandhi var respekteret vha. noget s\u00e5 simpelt som det ‘ikke at samarbejde’.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n Her i ligger en forst\u00e5else af, at ingen kan tvinge dig til noget du ikke vil. Som han sagde i \u00e9n af hans berygtede taler:<\/p>\n \u201cThey may torture my body, break my bones, even kill me. Then they will have my dead body, but NOT my obedience<\/em>\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n (De kan torturere min krop, br\u00e6kke mine knogler, ja de kan endog dr\u00e6be mig. S\u00e5 har du blot min d\u00f8de krop, men IKKE min lydighed).<\/p>\n Viktor Frankl<\/strong>, som overlevede tyskernes holocaust, uddyber det i sin bog \u201dMan\u2019s search for meaning\u201d [ref. 8]. Her beskriver Viktor, hvordan der i metaforisk forstand findes et mellemrum mellem p\u00e5virkning og reaktion.<\/p>\n Du bliver udsat for en p\u00e5virkning, og du reagerer (eller reagerer ikke, hvilket ogs\u00e5 er en form for reaktion). St\u00f8rrelsen af dette rum er forskelligt fra menneske til menneske. Nogle har et ganske lille rum, og tyr ofte til automatiske reaktioner. Andre har et st\u00f8rre rum, og v\u00e6lger deres reaktion med st\u00f8rre omhu. Du kan selv \u00e6ndre p\u00e5 st\u00f8rrelsen af dit \u201drum\u201d, men det kr\u00e6ver, at du oparbejder en st\u00f8rre bevidsthed.<\/p>\n Der, hvor vi vil hen med at citere Viktor Frankl er, at han opn\u00e5ede at oparbejde en st\u00f8rre positiv magt end sine fangevogtere. Det kunne godt v\u00e6re, at fangevogterne havde magten til at bestemme om han skulle leve eller d\u00f8, men de havde ikke<\/span> magten til bestemme, hvordan han s\u00e5 p\u00e5 det, han blev udsat for.<\/p>\n Og i det svar ligger der mere frihed, end de fleste af os m\u00e5ske regner med.<\/p>\n Vi finder, at positiv magt g\u00e5r overordentligt godt i tr\u00e5d med den forst\u00e5else, vi har af ledelse:<\/p>\n At ledelse ikke udelukkende handler om en formel udn\u00e6vnelse.<\/strong><\/p>\n <\/strong><\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi nu har gjort dig bange for den (negative) p\u00e5virkning, der ligger af din hjerne, hvis du bliver udpeget som formel leder.<\/p>\n Heldigvis findes der en modgift til \u201dlederhjerne\u201d, og det vil vi egentlig godt ofre nogle linjer p\u00e5.<\/p>\n <\/p>\n Brian:<\/p>\n Jeg har m\u00f8dt rigtig mange ledere der, iflg. min mening, ikke form\u00e5r at v\u00e6re selvreflekterende<\/strong>. De har oftest s\u00e5 travlt med at handle, at de helt overser vigtigheden af dette. De er overvejende reaktive og bagudskuende.<\/p>\n Indenfor Neuro Lingvistisk Programmering, NLP, bruger vi meget s\u00e5kaldt positionsarbejde<\/strong>. Denne teknik beskriver vi lidt n\u00e6rmere sidst i dette kapitel, men kort fortalt handler det om i situationen b\u00e5de a) at kunne tage udgangspunkt i dig selv og hvad DU oplever, b) at s\u00e6tte dig ind i den anden<\/span> persons m\u00e5de at opleve situationen p\u00e5, og endelig c) at kunne s\u00e6tte dig selv helt udenfor situationen og se neutralt p\u00e5 det hele.<\/p>\n At have erfaring i at bruge disse tre positioner er et st\u00e6rkt v\u00e6rkt\u00f8j til at l\u00e6re sig selv, sin tro, sine ubevidste fordomme og overbevisninger at kende.<\/p>\n Som vi ogs\u00e5 siger indenfor NLP: Problemet er sj\u00e6ldent det, du tror det er<\/strong>, og det hj\u00e6lper at kunne anskue en sag fra flere sider.<\/p>\n …<\/p>\n <\/p>\n Det moralske kompas spiller naturligvis ogs\u00e5 ind, n\u00e5r vi skal tale om modgift. Dvs. at du har et anst\u00e6ndigt moralsk og etisk udgangspunkt. Men pas p\u00e5 alligevel, for lederhjerne kan p\u00e5virke os alle.<\/p>\n Brian: Jeg tilegner i mit eget personlige tilf\u00e6lde den periodiske selvrefleksion og selvforst\u00e5else en meget stor betydning i det, at jeg har v\u00e6ret i stand til at komme igennem en lang lederkarriere uden de helt store fortrydelser.<\/p>\n Vi kan ikke afslutte et kapitel om ‘modgift’ uden at ber\u00f8re begrebet ‘compassion’. <\/em>Compassion er vanskelig at overs\u00e6tte til dansk. Det rummer nemlig ud over medf\u00f8lelse ogs\u00e5 det at have viljen til at g\u00f8re noget ved det.<\/p>\n Compassion er, n\u00e5r du rent faktisk giver<\/u> omsorg til en ber\u00f8rt kollega, i stedet for blot at t\u00e6nke p\u00e5 det. <\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n En del af det at v\u00e6re ‘compassionate’ handler ogs\u00e5 om at give sig selv egen-omsorg. Det kunne fx v\u00e6re at lade den store stegepande ligge, n\u00e5r du har beg\u00e5et en fejl, og i stedet tilgive dig selv.<\/p>\n At ud\u00f8ve compassion bringer dig i h\u00f8jere grad v\u00e6k fra misbrug af dine ledelsesprivilegier. \u00a0<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/strong><\/p>\n <\/p>\n Som n\u00e6vnt handler ‘positionsarbejde’ om fx at v\u00e6re i f\u00f8rste<\/em>, anden<\/em> eller tredje<\/em> position. F\u00f8rste<\/strong> position er, at tage udgangspunkt i dig selv, og hvad du oplever. I anden<\/strong> position finder du empatien, nemlig evnen til at s\u00e6tte dig i en anden persons sted. Tredje<\/strong> position (ogs\u00e5 kendt som metaposition) er evnen til at s\u00e6tte sig helt udenfor relationen, og v\u00e6re en forholdsvis neutral observat\u00f8r.<\/p>\n De st\u00e6rkeste refleksioner omfatter det, at kunne skifte positioner. I sagens natur kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at v\u00e6re helt objektiv i metapositionen, eftersom man jo stadig oplever tingene gennem sin egen krop. Det handler ogs\u00e5 om, at vi jo ofte er i den situation, at vi er en del af det system, som udg\u00f8r rammerne for det, vi er i f\u00e6rd med at evaluere. Det kunne f.eks. v\u00e6re en virksomhed. Den dag du er helt ude af systemet (dvs. virksomheden) er det sandsynligt, at du evner at se anderledes objektivt p\u00e5 tingene.<\/p>\n Brian:<\/p>\n Jeg har bl.a. haft en st\u00e6rk oplevelse af denne karakter, efter at jeg blev opsagt i mit lederjob ved Grundfos. Jeg var f\u00f8rst for alvor \u2013 p\u00e5 bagkant af min fyring \u2013 i stand til at se de fundamentale defekter i virksomheden, og hvordan jeg gennem min egen adf\u00e6rd var med til at styre i den rigtige retning. At jeg s\u00e5 stadig ikke fortryder noget, er en helt anden sag.<\/p>\n Men selv mens jeg var ansat lykkedes det mig i fl\u00e6ng at v\u00e6re tilpas meget i metaposition eller 3. position. Det kunne ske, n\u00e5r jeg mindst ventede det, fx under en l\u00e6ngere firmarejse. Der var jeg tilpas meget ude af min hverdag og vante kontekst til, at det var muligt.<\/p>\n …<\/p>\n <\/p>\n [1] https:\/\/nyhedscentrum.dk\/forskning-magt-og-penge-kan-aendre-din-hjerne\/<\/a> [tilg\u00e5et den xxx]<\/p>\n [2] https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Magt<\/a>\u00a0 [denne ref. Bliver \u00e6ndret til en ikke-wiki ref.]<\/p>\n [3] Doug Kirkpatrick, 2020. The No-limit Enterprise: Organizational Self-Management in the New World of Work<\/em>.\u00a0<\/p>\n [4] Rikke \u00d8stergaard, Vi havde en fest p\u00e5 arbejdet, men s\u00e5 kom Preben<\/a>. Tilg\u00e5et 14. marts 2021.<\/p>\n\n
\n
\n
\n
At vi alle er ledere, og at der kan foreg\u00e5 specielle gruppedynamikker i selvledende teams, g\u00f8r desv\u00e6rre ikke problemet med magt mindre – tv\u00e6rtimod<\/strong><\/h2>\n<\/blockquote>\n
Men hvad er magt?\u00a0<\/strong><\/h3>\n
\n
Magt forandrer hjernen<\/strong><\/h3>\n
\n
\n
\n
UD: Magt som dominans og undertrykkelse\/underkastelse<\/strong><\/h3>\n
\n
UD: <\/strong>Magtsymboler<\/strong><\/h3>\n
Vores egne Lederhjerner<\/strong><\/h3>\n
\n
\n
\n
UD:\u00a0<\/strong>Den disciplin\u00e6re magt – en undtagelse<\/strong><\/span><\/h3>\n
Den positive magt<\/strong><\/h3>\n
\n
\n
\n
Modgiften<\/strong><\/h3>\n
\n
\n
\n
Det moralske kompas er ogs\u00e5 en form for modgift<\/strong><\/h4>\n
Compassion – endnu en form for modgift<\/strong><\/h4>\n
\n
Tips & tricks<\/strong><\/h3>\n
\n
\n
\n
\n
\n
Flere refleksioner om positionsarbejde\u00a0<\/strong><\/h3>\n
Referencer<\/strong><\/h3>\n