[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.22″][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.9.1″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” locked=”off” inline_fonts=”Harmattan”]<\/p>\n
Personligt n\u00e6rv\u00e6r<\/strong><\/p>\n Der er rigtig mange ting, der konstant kalder p\u00e5 vores opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n M\u00e5ske er du p\u00e5 arbejde og lader dine tanker drive. M\u00e5ske er du allerede begyndt at spekulere p\u00e5, hvad du skal lave til aftensmad eller hvilke sommerblomster, I skal have i haven i \u00e5r. Og s\u00e5 var der ogs\u00e5 lige den snak, du havde med din veninde i g\u00e5r, hvor du blev en smule irriteret. Hvad var det egentlig der gik galt?<\/p>\n Nu kan det jo v\u00e6re, at dit arbejde ogs\u00e5 indeb\u00e6rer en vis rutine. Og at det derfor er muligt for dig at lade tankerne vandre for at besk\u00e6ftige sig med andre ting imens. Men uden n\u00e6rv\u00e6r i forhold til jobbet og dets arbejdsopgave kan du ogs\u00e5 risikere at miste gl\u00e6den ved at udf\u00f8re gerningen. Heldigvis bliver d\u00f8de ting som genstande, der indg\u00e5r i arbejdet, ikke f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt p\u00e5virket. Det er dog derimod noget helt andet, n\u00e5r det handler om mennesker:<\/p>\n Har du oplevet hvad der sker, n\u00e5r du ikke er n\u00e6rv\u00e6rende i forhold til din partner?<\/p>\n Det kan godt v\u00e6re frustrerende for modparten, ikke? M\u00e5ske har du endda selv oplevet ikke at blive m\u00f8dt med n\u00e6rv\u00e6r?<\/p>\n Lige pr\u00e6cis her er vi inde p\u00e5 grader af lytning i samtalen. Man kan lytte overfladisk, og man kan lytte dybt. Man kan ogs\u00e5 lytte svarende til et niveau midt imellem. Vi kommer tilbage til emnet om lidt.<\/p>\n M\u00e5ske kender du tendensen til at ville multitaske. Hvad g\u00f8r det egentlig ved dig, n\u00e5r du \u2013 i tankerne og m\u00e5ske ogs\u00e5 i din handling \u2013 fors\u00f8ger at v\u00e6re flere steder p\u00e5 \u00e9n gang? Der er dog ikke tale om egentlig (sand) parallelisering af arbejdsopgaver, men om hvad psykologer kalder for \u201dswitchtasking\u201d (eller “task switching”), alts\u00e5 hyppige og korte skift mellem flere opgaver, s\u00e5 det n\u00e6sten ser ud som om, at tingene foreg\u00e5r samtidig. Det \u00e6ndrer dog ikke ved, at det ogs\u00e5 har en negativ p\u00e5virkning p\u00e5 mennesket.<\/p>\n Det er meget oppe i tiden at dyrke mindfulness. At v\u00e6re \u201dmindfull\u201d handler om at \u201dv\u00e6re tilstede\u201d og om at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende. Det handler om at dedikere sig til \u00e9n ting ad gangen. Det er vores erfaring, at det er befordrende for os som mennesker.<\/p>\n Vi vil i dette kapitel ber\u00f8re den planl\u00e6gningsm\u00e6ssige del af det, der knytter sig til et typisk arbejde, nemlig planl\u00e6gning, der sikrer et vist n\u00e6rv\u00e6r. Vi vil dog fokusere mere p\u00e5 det at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende i forhold til andre mennesker og at v\u00e6re tilstede i nuet. Vi vil ogs\u00e5 ber\u00f8re emner som rapport (at ‘v\u00e6re p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde’) og lytning. Sidst, men ikke mindst, vil vi komme ind p\u00e5 betydningen af meditation i forhold til pissegodledelse.<\/p>\n Vidste du, at mennesker ogs\u00e5 kan v\u00e6re i resonans<\/strong>? Resonans er n\u00e5r \u201dvi svinger\u201d samtidig. Det er et f\u00e6nomen, der har rod i fysikken. Hvis du forestiller dig, at du smider en sten i vandet, vil du kunne observere den ring, der breder sig p\u00e5 vandoverfladen. Hvis du smider to sten i vandet \u2013 n\u00e6r ved hinanden \u2013 vil resultatet afh\u00e6nge af, hvor pr\u00e6cist \u2013 m\u00e5lt i tid \u2013 de bryder vandoverfladen. Bryder de den p\u00e5 pr\u00e6cist samme tidspunkt, vil cirklerne n\u00e6rmest blive stakket, og resultatet bliver en endnu st\u00f8rre ring. Hvis den tidsm\u00e6ssige forskydning er s\u00e5ledes, at den ene b\u00f8lge topper, n\u00e5r den anden er p\u00e5 lavpunktet, vil det samlede resultatet v\u00e6re, at de oph\u00e6ver hinanden, og at der n\u00e6rmest ikke ses nogen ring. Resonans opst\u00e5r, n\u00e5r vi bliver synkrone, og \u201dstakker\u201d vores b\u00f8lger.<\/p>\n N\u00e5r vi er p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med hinanden er vi i rapport<\/em><\/strong> (ordet er af fransk oprindelse og betyder et venskabeligt og harmonisk forhold). Vi begynder at matche og spejle hinanden med vores kropssprog, stemmef\u00f8ring og ordvalg. Hvis den ene sidder med et ben over det andet, er der en god chance for, at den anden ogs\u00e5 g\u00f8r det. Hvis nu din veninde fort\u00e6ller dig om en s\u00f8rgelig historie, er der en god chance for at du lytter empatisk og n\u00e6rmest per automatik l\u00e6gger ansigtet i nogle passende alvorlige og medf\u00f8lende folder, der sikkert, uden at du t\u00e6nker over det, matcher din venindes ikke-verbale kommunikation.<\/p>\n L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til, hvordan tempoet og tonen i sproget matcher. Og m\u00e5ske ogs\u00e5 ordvalget.<\/p>\n Vi beh\u00f8ver reelt ikke at t\u00e6nke s\u00e6rligt over det. Rapport er det bedste udgangspunkt for en samtale, og udg\u00f8r sammen med din lytning selveste fundamentet for n\u00e6rv\u00e6r mellem mennesker. Hvis ikke der er rapport tilstede, vil du kunne m\u00e6rke det som et ubehag. Noget er ikke, som det skal v\u00e6re.<\/p>\n Du vil opn\u00e5 fordele, hvis du g\u00f8r det muligt for din samtalepartner at spejle og matche dig. S\u00e5 hvis du sidder p\u00e5 kontorets h\u00f8jeste kontorstol ved kontorets st\u00f8rste skrivebord, og din samtalepartner sidder p\u00e5 en bittelille skammel, er det nok ikke specielt befordrende for jeres samtale, idet der ikke er tilstr\u00e6kkelig rapport. Ej heller n\u00e5r du n\u00e6rmer dig en kollega og n\u00e6rmest t\u00e5rner dig op foran vedkommende, mens du taler p\u00e5 en m\u00e5de, der godt kan opfattes som irettes\u00e6ttende.<\/p>\n Det siges i \u00f8vrigt, at m\u00e5den vi mennesker udviser empati p\u00e5, er ved \u201dat skrue\u201d p\u00e5 vores rapport. Specielt for vores ansigt, hvor vi s\u00f8ger at l\u00e6gge ansigtet i de samme folder som den person, der er genstanden for vores empati. Op mod 200 sm\u00e5 muskler skulle der v\u00e6re i ansigtsomr\u00e5det (jf. Paul Ekman, ref. [1] \u2013 kapitel 3 \u201dHjernens spejle\u201d), s\u00e5 der er virkelig noget at finjustere p\u00e5. Det er dog de f\u00e6rreste, der har fuld, individuel kontrol over alle disse muskler, selvom det kan op\u00f8ves.<\/p>\n Vi kunne have skrevet endnu mere om rapport og om vigtigheden af det, men der kan h\u00f8res mere om emnet i podcasten iBlowyourmind (ref. [2]), hvis man har interesse i at dykke lidt dybere ned i emnet.<\/p>\n Brian:<\/p>\n Inden vi bev\u00e6ger os lidt videre, vil jeg gerne tilf\u00f8je en personlig oplevelse, hvor der indgik rapport<\/em>. Jeg l\u00e6rte fx af en Inder, hvilken positiv effekt det kan give at matche kropssproget. Vi danskere kan godt blive s\u00e5dan lidt \u201ddanskerdovne\u201d, og uformelle som vi er, er det mere reglen end undtagelsen, at man, s\u00e5fremt der kommer en kollega forbi \u00e9n p\u00e5 arbejdet, bliver siddende p\u00e5 vores kontorstol, mens kollegaen st\u00e5r op og taler til \u00e9n. Jeg bem\u00e6rkede, hvordan den p\u00e5g\u00e6ldende inder konsekvent rejste sig op, n\u00e5r jeg kom hen og talte med ham. Man kan selvf\u00f8lgelig mene, at der var tale om underdanighed, men jeg tror mere det \u2013 for ham \u2013 var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om almindelig, menneskelig \/ kulturel betinget h\u00f8flighed. Det havde i hvert fald en positiv effekt p\u00e5 mig at opleve, at vi var i \u00f8jenh\u00f8jde. Omvendt kunne jeg have sat mig ned, men det er der ikke altid mulighed for. Denne oplevelse medf\u00f8rte i \u00f8vrigt, at jeg selv \u00e6ndrede praksis, selvom jeg af og til godt kan opleve et tilbagefald (som regel tager jeg heldigvis mig selv i det).<\/p>\n …<\/p>\n Det at lytte har sammenh\u00e6ng med rapport.<\/p>\n Det siges, at man overordnet set kan lytte p\u00e5 3 niveauer: Konversations lytning, aktiv lytning og dyb lytning.<\/p>\n Lytning p\u00e5 konversations-niveau<\/strong> er en overfladisk<\/em> form for lytning. Du har tankerne p\u00e5 noget andet, og er ikke helt tilstede (n\u00e6rv\u00e6rende) i samtalen. Det kunne eksempelvis v\u00e6re de samtaler, du hopper ind og ud af omkring frokostbordet p\u00e5 jobbet. Eller n\u00e5r din partner taler til dig, mens du laver noget andet (m\u00e5ske har du endda forladt rummet). Der er ikke n\u00f8dvendigvis etableret fuld rapport.<\/p>\n Ved aktiv lytning<\/strong> er du mere n\u00e6rv\u00e6rende<\/em> i forhold til din samtalepartner. Det er en mere aktiv form for lytning, hvor du stiller opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l, og enten vha. ord eller lyde indikerer, at du har h\u00f8rt, hvad der bliver sagt. Der er etableret god rapport, og der er m\u00e5ske ogs\u00e5 \u00f8jenkontakt, hvis samtalepartnerne sidder overfor hinanden.<\/p>\n Ved dyb lytning<\/strong> giver du din samtalepartner din fulde opm\u00e6rksomhed<\/em>, og du virker derved meget n\u00e6rv\u00e6rende. Du etablerer fuld rapport, og er m\u00e5ske endda bevidst om det. Du lader hovedsageligt din samtalepartner tale, og bekr\u00e6fter mest hvad der bliver sagt.<\/p>\n Hvis du har noget vigtigt p\u00e5 hjerte, du gerne vil tale med en god kollega om, vil du nok gerne m\u00f8des med en dyb form for lytning. Har du nogensinde pr\u00f8vet at blive m\u00f8dt med en mere overfladisk form for lytning i en s\u00e5dan situation? Det kan v\u00e6re temmelig frustrerende, kan det ikke?<\/p>\n Der er forskel p\u00e5, om vi lytter for at forst\u00e5, eller om vi lytter for selv at tale. Det sidste forekommer ofte mellem mennesker, og det f\u00f8les ikke specielt n\u00e6rv\u00e6rende for samtalepartneren. \u201dS\u00f8g f\u00f8rst at forst\u00e5 og dern\u00e6st s\u00f8g at blive forst\u00e5et\u201d siger Stephen R. Covey i bogen \u201d7 gode vaner\u201d (ref. [3]).<\/p>\n <\/p>\n Brian:<\/p>\n Jeg har lyst til at give et eksempel p\u00e5, hvordan det er ogs\u00e5 er muligt at f\u00f8le sig overbelastet af det ikke-verbale kropssprog under en samtale. Jeg havde en gang en chef, der var overdrevent animeret – specielt i hans ansigtsmimik.<\/p>\n Jeg havde den oplevelse, n\u00e5r jeg talte med ham, at mit sanseapparat var travlt besk\u00e6ftiget med b\u00e5de at tune ind p\u00e5 ordene men ogs\u00e5 p\u00e5 netop ansigtsmimikken. Jeg f\u00f8lte mig oftest sansem\u00e6ssigt overbelastet under vores samtaler, dvs. signaleringen var alt for kraftig for mig. Jeg begyndte at tage mig selv i at bryde \u00f8jenkontakten. For derved kunne jeg n\u00f8jes med at fokusere p\u00e5 det verbale, og s\u00e5 gik det straks meget bedre. Jeg begyndte gradvis at overg\u00e5 mere og mere til telefonsamtaler med ham af samme \u00e5rsag.<\/p>\n Om det var helt godt, er jeg ikke sikker p\u00e5. Jeg giver det blot som et eksempel p\u00e5, hvordan vores system oftest fanger flere former for kommunikation. Jeg \u00f8nsker med eksemplet at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at man ogs\u00e5 b\u00f8r tage et ansvar som afsender. Man kan jo ogs\u00e5 anf\u00f8re, at der ikke var tilstr\u00e6kkelig rapport tilstede. Jeg kunne s\u00e5 have valgt at \u00e6ndre min ikke-verbale kommunikation og skruet op for min ansigtsmimik. Men dette er imidlertid vanskeligt for mig, da jeg af natur har en mere rolig mimik, s\u00e5 m\u00e5ske er alternativet, at det er afsenderen der m\u00e5 v\u00e6re sig bevidst om dette. Det vil i dette tilf\u00e6lde v\u00e6re mere hensigtsm\u00e6ssigt hvis denne chef skulle sidde i en alvorlig samtale, der kr\u00e6ver dyb lytning. For er et meget animeret ansigt i grunden den mest hensigtsm\u00e6ssige og passende rapport i en s\u00e5dan situation?<\/p>\n …<\/p>\n <\/p>\n Det handler f\u00f8rst og fremmest om at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende i forhold til sin udf\u00f8rende jobfunktion. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 for en eventuel ledergerning og at dedikere sit n\u00e6rv\u00e6r helt til den.\u00a0<\/p>\n Det handler om at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende i forhold til de mennesker, du omgiver dig med, og det g\u00e6lder b\u00e5de, hvis det er p\u00e5 jobbet og privat. Man virker for eksempel ikke s\u00e6rligt n\u00e6rv\u00e6rende, hvis man tager mobiltelefonen mens man allerede sidder i en personlig samtale. Omvendt udviser man n\u00e6rv\u00e6r ved ikke<\/em> at tage telefonen, eller endnu bedre at huske at s\u00e6tte den p\u00e5 lydl\u00f8s.<\/p>\n Afh\u00e6ngigt af din situation og kulturen p\u00e5 din arbejdsplads, er du m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget tilstede p\u00e5 kontoret, som du ville \u00f8nske. Meget frav\u00e6r i form af \u00f8get m\u00f8deaktivitet kan betyde, at der g\u00e5r for mange informationer og beslutninger gennem dig som leder. Derfor har vi lyst til at opfordre til, at du i det mindste kan tilstr\u00e6be at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende, n\u00e5r du nu alligevel virker tilg\u00e6ngelig: Sikrer du at prioritere, at der ogs\u00e5 er adgang til dig, eller er du fysisk tilstede men signalerer samtidig, at du har alt for travlt til at tale og lytte p\u00e5 dine kollegaer? S\u00e5 skal du s\u00e5m\u00e6nd ikke bliver overrasket, hvis ikke der kommer nogen og taler med dig.<\/p>\n Der eksperimenteres med forskellige processer og tilgange, der bl.a. ogs\u00e5 adresserer og sikrer tidsperioder med fokus, dedikation og n\u00e6rv\u00e6r. Du kan f.eks. finde dem i den agile verden. Pomodoroteknikken bruges ogs\u00e5. Pomodoro betyder tomat p\u00e5 spansk. Du kan k\u00f8be nogle minuture, der er formet som tomater. Teknikken best\u00e5r i, at du \u201dsprinter\u201d, dvs. arbejder dedikeret og er n\u00e6rv\u00e6rende i forhold til din opgave i 25 minutter ad gangen. S\u00f8lle 25 minutter, men det kan v\u00e6re lang tid, afh\u00e6ngigt af, hvordan du er som person. Efter de 25 minutter bel\u00f8nnes du med 5 minutters pause. Efter 4 s\u00e5danne sprint i tr\u00e6k, tager du en l\u00e6ngere pause (20-30 minutter). Vi mener, at Pomodoroteknikken ogs\u00e5 har sin berettigelse for ledere, idet der ogs\u00e5 vil v\u00e6re arbejdsopgaver, som kr\u00e6ver en l\u00e6ngerevarende koncentration.<\/p>\n Nogle af de steder hvor det praktiseres, er man ligefrem g\u00e5et over til at markere, vha. et gr\u00f8nt\/r\u00f8dt signallys ved arbejdspladsen, om man er i sprint eller i pause. Udgangspunktet er, at man ikke forstyrrer en kollega midt i sit 25 minutters sprint, med mindre det er en n\u00f8dsituation. Under pausen kan du s\u00e5 tilstr\u00e6be at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende i forhold til dine kollegaer eller de personer, der omgiver dig.<\/p>\n Teknikken hj\u00e6lper ogs\u00e5 til at bryde opgaven ned i overkommelige bidder og til at afhj\u00e6lpe tr\u00e6thed. For det kan v\u00e6re kr\u00e6vende at v\u00e6re fokuseret i l\u00e6ngere tid ad gangen end 25 minutter.<\/p>\n Du kan l\u00e6se mere om pomodoroteknikken i ref. [4].<\/p>\n Det kan v\u00e6re en balancekunst at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende b\u00e5de i forhold til arbejdet og til kollegaerne. Specielt i et storrumskontor. Men det g\u00e6lder om at finde nogle passende m\u00e5der at adressere begge situationer p\u00e5. Pomodoroteknikken er \u00e9n mulighed, men du kunne jo sikkert ogs\u00e5 p\u00e5 anden vis sikre dit n\u00e6rv\u00e6r. Hvad med fx at tilstr\u00e6be at have \u00e9n ugentlig arbejdsdag, hvor du ikke deltager i m\u00f8der, men er \u00e5ben overfor ad-hoc samtaler, eller i hvert fald som minimum sikrer tid i sin kalender, der ikke g\u00e5r med m\u00f8der? Eller kunne man forestille sig, at man ved at tage sig god tid om morgenen tager kontakt med kollegaerne og i det mindste er n\u00e6rv\u00e6rende inden arbejdet begynder?<\/p>\n Der findes kirurgiske teams, der inden en vigtig operation giver hinanden h\u00e5nden og ser hinanden i \u00f8jnene (kilde ukendt). Ved at f\u00e5 kontakt (og sikre rapport) tuner man ind p\u00e5 hinanden. Er der m\u00e5ske \u00e9n, der har en d\u00e5rlig dag, og som kr\u00e6ver ekstra opm\u00e6rksomhed? Det skulle hj\u00e6lpe til at give internt n\u00e6rv\u00e6r og i \u00f8vrigt undg\u00e5 fejl.\u00a0<\/p>\n Brian:<\/p>\n I mit seneste job som formel leder, begyndte jeg p\u00e5 et tidspunkt at reflektere over, hvordan man ofte gav h\u00e5nd i de kredse, hvor jeg havde min f\u00e6rden. For det f\u00f8rste var der familien, hvor vi praktiserede det. Dern\u00e6st skete det, n\u00e5r jeg deltog i f\u00e6llesjagter. Og der tager man endog hatten af, hvis man har en s\u00e5dan \u00e9n p\u00e5. Jeg deltog ogs\u00e5 i et kursus p\u00e5 dette tidspunkt, og underviserne stod hver morgen i d\u00f8r\u00e5bningen og gav h\u00e5nd til kursisterne.<\/p>\n S\u00e5 var det, at jeg begyndte at reflektere over, hvorfor jeg ikke gjorde det samme ift. mine kollegaer? Bet\u00f8d de da mindre for mig? Mennesker som jeg sommetider har v\u00e6ret mere sammen med end min egen familie. Fra dette \u00f8jeblik besluttede jeg mig for at ville give h\u00e5nd til alle hver morgen.<\/p>\n Indr\u00f8mmet: Det f\u00f8ltes ret akavet i begyndelsen. Men jeg gik alts\u00e5 rundt og s\u00e5 alle 15 lokalt ansatte i \u00f8jnene, gav h\u00e5nd og fik lige udvekslet et par n\u00e6rv\u00e6rende ord. Sommetider gik det ret hurtigt, og andre gange langsommere. Men det m\u00e5tte tage den tid, der var n\u00f8dvendigt. Bes\u00f8gte jeg \u00e9n af vores udenlandske lokaliteter, gjorde jeg det samme. Til sidste blev det en vane, og f\u00f8ltes ret naturligt for mig.<\/p>\n Jeg havde engang oplevet noget lignende, hvor alle p\u00e5 kontoret gav hinanden h\u00e5nd og smalltalkede, n\u00e5r de m\u00f8dte om morgenen. Det var i Nice i Frankrig. Det gjorde et stort indtryk p\u00e5 mig at se, hvordan de startede arbejdsdagen p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de. Det var noget de prioriterede.<\/p>\n Det lykkes mig desv\u00e6rre aldrig, at p\u00e5virke kulturen til, at de \u00f8vrige kollegaer ogs\u00e5 gav hinanden h\u00e5nd herhjemme. Omvendt var det heller ikke mit m\u00e5l, idet det blot var et \u00f8nske om blive bedre til at udvise mere n\u00e6rv\u00e6r. Jeg spurgte i \u00f8vrigt ind til det hos en kollega, og hun svarede, at hun troede, jeg ville signalere, at jeg var leder, alts\u00e5 at jeg ville demonstrere magt via denne daglige handling. Det var jo ikke form\u00e5let, s\u00e5 jeg forklarede mit rationale. Men det ligger \u00e5benbart ikke til arbejdskulturen i Danmark, hvilket jeg personligt synes er en skam. Personligt s\u00e5 jeg gerne, at vi \u00e6ndrede p\u00e5 dette, da jeg – erfaringsm\u00e6ssigt – synes det er en god m\u00e5de at sikre n\u00e6rv\u00e6ret p\u00e5.<\/p>\n Man kunne ogs\u00e5 overveje at g\u00f8re noget lignende, n\u00e5r man g\u00e5r hjem. Men det n\u00e5ede jeg desv\u00e6rre aldrig til.<\/p>\n …<\/p>\n Der er en vis klogskab i at v\u00e6re i nuet. Intet er nogensinde blevet skabt i fortiden, og intet er nogensinde blevet skabt i fremtiden. Der findes kun nuet. Pr\u00f8v at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 nogle af dine livsm\u00e6ssige eller arbejdsm\u00e6ssige strabadser eller bekymringer. Hvor ofte har det ikke v\u00e6ret tilf\u00e6ldet, at det er bekymringer, der handler om din fremtidige situation?<\/p>\n At v\u00e6re tilstede i nuet vil ogs\u00e5 v\u00e6re befordrende for det at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende. For hvordan kan du v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende overfor en situation i nuet, hvis du tankem\u00e6ssigt er tilbage i din fortid eller i din forestillede fremtid?<\/p>\n Du kan evt. l\u00e6se mere om emnet i Eckhart Tolles bog \u201dNuets magt\u201d (ref. 5]).<\/p>\n Brian:<\/p>\n Jeg kan ikke udelukke, at jeg fra naturens side er udstyret med et vist talent for at v\u00e6re til stede i nuet, og en situation jeg ofte har t\u00e6nkt p\u00e5, er i forhold til mine mange erhvervsrejser. Her oplevede jeg ofte, hvordan jeg, inden jeg tog afsted, mindede mig selv om at huske at g\u00f8re forskellige ting, is\u00e6r omkring familiens hverdag, som jeg jo tager aktivt del i, og som “skal huskes” – ogs\u00e5 selvom jeg er bortrejst. S\u00e5 meget for de gode intentioner, for jeg oplevede stort set hver gang, at jeg med \u201dkontekstswitchet\u201d og pr\u00e6ference og evne til at v\u00e6re tilstede i nuet, glemte de fleste af disse gode intentioner eller i hvert fald nedprioriterede dem i perioden, til fordel for at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende der, hvor jeg nu var. Det med at v\u00e6re eet sted fysisk, men tilstede flere steder i tankerne, tror jeg grundl\u00e6ggende ikke p\u00e5, at der kommer noget godt ud af.<\/p>\n \u00a0…<\/p>\n \n <\/strong><\/p>\n Har du pr\u00f8vet at v\u00e5gne om morgenen og v\u00e6re tr\u00e6t<\/strong> efter en lang nats s\u00f8vn? Har du pr\u00f8vet at v\u00e6re hammer nerv\u00f8s<\/strong> lige inden du skulle v\u00e6re i centrum og fyre et foredrag af? Har du v\u00e6ret ramt af negativ stress,<\/strong> og er du m\u00e5ske endda blevet sygemeldt<\/strong> p\u00e5 grund af det? Har du sv\u00e6rt ved at falde i s\u00f8vn<\/strong> dagen f\u00f8r du skal pr\u00e6stere<\/strong> noget, der f\u00e5r stor betydning for din karriere? F\u00f8ler du dig totalt udk\u00f8rt<\/strong>, n\u00e5r din arbejdsdag er slut? De fleste af os kender i hvert fald andre, som beskriver ovenst\u00e5ende.<\/strong><\/p>\n Har du m\u00e5ske oplevet, at du f\u00e5r gode id\u00e8er<\/strong> i brusebadet? At du er mest kreativ<\/strong>, n\u00e5r du motionerer<\/strong> eller besk\u00e6ftiger dig med din hobby<\/strong> eller andet, som du holder rigtig meget af?<\/p>\n Vi har allerede indirekte v\u00e6ret inde p\u00e5 nogle af \u00e5rsagerne til negativ stress. Her er nogle mere eksplicitte bud p\u00e5 mulige \u00e5rsager til stress, som kan f\u00e5 uheldige konsekvenser:<\/p>\n <\/strong><\/p>\n Der er flere indbyggede paradokser i virksomhederne fx imellem det, vi skal pr\u00e6stere og det pres, vi accepterer at v\u00e6re underlagt i l\u00f8bet af arbejdsdagen\/aftenen. Dette g\u00e6lder uanset om der er en ydre eller indre forventning til det, der skal pr\u00e6steres. Problemet er blandt andet, at<\/p>\n N\u00e5r hjernen er presset, kan den ikke innovere; den har sv\u00e6rt ved at fokusere, slappe af og den fungerer ikke optimalt.<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n S\u00e5 det er en udfordring at skulle leve med dette paradoks og samtidig v\u00e6re et sundt, rask, optimalt fungerende og tilfreds menneske.<\/p>\n Lad det v\u00e6re sagt med det samme<\/span>: Flere af de n\u00e6vnte \u00e5rsager til stress ligger indenfor din egen indflydelse. Dermed er ikke sagt, at arbejdsgivere ikke har et ansvar for at sikre meningsfulde arbejdsopgaver, en kultur hvor det er okay at sige fra, og at dit mandat og dine kompetencer matcher din kerneopgave.<\/p>\n Derfor er dette afsnit vigtigt for alle – ogs\u00e5 den, der skal lede sig selv samt den nye og uerfarne leder. Det er vigtigt, at hverken du eller dine kollegaer br\u00e6nder ud.<\/p>\n <\/p>\n Hvordan lader du<\/span> dine batterier op?<\/strong><\/p>\n Nogen lader op ved at dyrke sport. Andre s\u00e6tter sig foran TV’et og ser en god film. M\u00e5ske g\u00e5r du en tur med hunden i skoven eller tager til stranden og kigger ud over vandet for at f\u00e5 klaret tankerne.\u00a0<\/p>\n Et af de vigtige n\u00f8gleord her er afslapning<\/strong>. Nu t\u00e6nker du m\u00e5ske, kan man slappe af p\u00e5 en l\u00f8betur<\/em>?<\/p>\n Leise:<\/p>\n Jeg tror, at det er individuelt, hvordan vi oplever begrebet ‘afslapning’. N\u00e5r jeg havde tr\u00e6net min dressurhest fokuseret i 50 minutter (inkl. en masse pauser for hesten, naturligvis) havde det ganske vist v\u00e6ret fysisk anstrengende ogs\u00e5 for mig, men min hjerne f\u00f8ltes efterf\u00f8lgende totalt afslappet og fri for dagens bekymringer og tanker, fordi den havde v\u00e6ret brugt p\u00e5 en helt anderledes m\u00e5de end p\u00e5 kontoret, hvor jeg arbejdede med IT udvikling.<\/p>\n Langdistancel\u00f8beren Eliud Kipchoge er det f\u00f8rste menneske, der har l\u00f8bet en marathon-distance p\u00e5 under 2 timer (sammen med sit team af verdens bedste l\u00f8bere). Han fort\u00e6ller i en dokumentarudsendelse (DR den 17. juli 2021), at n\u00e5r han l\u00f8ber, kommer han i en form for tranche – Zen – dvs. en mediativ tilstand, hvor sindet falder til ro [l\u00e6s mere i ref. 10]. Kipchoge sagde i\u00f8vrigt i udsendelsen “Jeg vil ikke v\u00e6re leder, men jeg vil gerne lede”. Hans ‘Purpose’ i livet er at inspirere menneskeheden og vise, at Menneskets evner kender ingen gr\u00e6nser. <\/em>S\u00e5 m\u00e5ske ville Kipchoge bekr\u00e6fte, at sindet godt kan slappe af p\u00e5 en l\u00f8betur.<\/span><\/p>\n \u00a0…<\/p>\n Det er blevet meget popul\u00e6rt at dyrke Mindfulness<\/strong>, som via mange forskellige \u00f8velser l\u00e6rer dig at fokusere og styre<\/span> din opm\u00e6rksomhed. Mange har stor gl\u00e6de af dette i den travle hverdag, og der er fx udviklet nogle evidensbaserede behandlingsformer til d\u00e6mpning af angst og depression ved brug af Mindfulness [ref. 9]. Begrebet er efterh\u00e5nden studeret mange steder [ref. ?].<\/p>\n <\/p>\n Leise:<\/p>\n Jeg er s\u00e5dan en, som godt kan lide, at der findes en vis form for evidens for, at min meditationsteknik virker. Derfor passer det mig s\u00e6rdeles godt, at ‘min’ teknik, Transcendental Meditation, TM<\/strong> er den meditationsform, som der er lavet flest videnskabelige fors\u00f8g med, og at de er dokumenteret i mange hundrede videnskabelige artikler [ref. 11]. Vi ved, hvad der rent faktisk sker med hjernen, n\u00e5r man transcenderer* (se nedenfor).<\/p>\n Jeg har mediteret ved brug af metoden Transcendental Meditation, TM <\/strong>i over 30 \u00e5r. Det er en \u00e5rtusindgammel Indisk teknik, som i mods\u00e6tning til Mindfulness udf\u00f8res helt naturligt og ubesv\u00e6ret<\/span> samt uden fors\u00f8g p\u00e5 at hjernen skal styre eller styres til noget som helst.\u00a0<\/p>\n *) Det er videnskabeligt bevist, at TM virker pga. at hjernen transcenderer<\/strong> – dvs. at den mentale aktivitet helt ubesv\u00e6ret<\/span><\/strong> s\u00e6nkes indtil “man oplever det mest stille og fredfyldte plan i bevidstheden” [citat fra ref. 11]. Der er i TM intet<\/em> krav om at skulle t\u00f8mme hjernen for tanker eller bevidst at skulle t\u00e6nke p\u00e5 noget bestemt hele tiden. Tv\u00e6rtimod. Det skal ske uanstrengt.<\/p>\n N\u00e5r man mediterer (TM) en til to gange dagligt i 20 minutter, oplever de fleste i hverdagen at v\u00e6re mere \u00e5rv\u00e5gne<\/strong>, at kunne klare stressede situationer<\/strong> med st\u00f8rre overskud end tidligere, at hurtigere finde gode l\u00f8sninger<\/strong> p\u00e5 udfordringer, at forbedre sine relationer<\/strong> til andre mennesker, at opn\u00e5 st\u00f8rre ‘flow<\/strong>‘ i en hverdag med f\u00e6rre bekymringer<\/strong>. Jeg f\u00e5r personligt ogs\u00e5 mere energi<\/strong> p\u00e5 de rigtige tidspunkter, er mindre angst<\/strong> for ting jeg ikke har pr\u00f8vet f\u00f8r, eller som tidligere kunne g\u00f8re mig nerv\u00f8s (fx lige inden jeg skal holde et foredrag). Og s\u00e5 er jeg blevet meget bedre til at h\u00e5ndtere situationer, som f\u00f8r jeg begyndte at meditere kunne g\u00f8re mig s\u00e5 stresset<\/strong>, at jeg var temmelig anstrengende at v\u00e6re sammen med. Derudover f\u00e5r jeg vildt mange id\u00e8er<\/strong>, er blevet rigtig god til at fokusere<\/strong> p\u00e5 det vigtige i enhver situation, og har f\u00e5et mod og lyst til at kaste mig ud i eksperimenter<\/strong>, som tidligere ville have gjort mig skr\u00e6kslagen blot ved tanken. F\u00f8r i tiden kan jeg se i bagklogskabets klare lys, at jeg var meget lidt<\/em> risikovillig. Det er jeg ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n Et lille fif:<\/strong> V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at rigtig mange andre meditationsteknikker p\u00e5st\u00e5r, at den p\u00e5g\u00e6ldende teknik virker med henvisning til de videnskabelige TM artikler. Problemet er blot, at teknikkerne i de fleste tilf\u00e6lde ikke<\/span> f\u00e5r hjernen til at transcendere<\/em>, og derfor holder de andres bevisf\u00f8relse ikke.<\/p>\n \u00a0…<\/p>\n \n \n Brian:\u00a0<\/p>\n Jeg mediterer uregelm\u00e6ssigt og bruger ikke nogen bestemt metode. Min form for meditation handler om at betragte mine tanker, uden at jeg beh\u00f8ver at identificere med med dem, og at g\u00e5 ind i dem. ‘At v\u00e6re mindful’ er ligeledes noget jeg dyrker, hvilket dog for mig blot handler om at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende ift. den aktivitet jeg er i gang med.<\/p>\n For mig er det lige s\u00e5 meditativt at sidde i en skydestige p\u00e5 et jagtomr\u00e5de, k\u00f8re en lang tur i bilen hvor tankerne driver, g\u00e5 en lang tur eller nogle gange foretage mig noget komplet ‘hjerned\u00f8dt’.<\/p>\n Vi kan ogs\u00e5 kalde det for trance, for hypnotisk trance er i virkeligheden en indadvendt, fokuseret tilstand. Du oplever det sandsynligvis flere gange i l\u00f8bet af den dag. For eksempel i bilen, hvor du pludseligt er k\u00f8rt fra A til B, uden helt at t\u00e6nke over det. Man kan ogs\u00e5 have det p\u00e5 samme m\u00e5de med sit arbejde, og jeg m\u00e5 tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndet, n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 min karriere som aktiv sofwareudvikler: Kollegaerne kunne godt fange mig i et \u00f8jeblik hvor jeg sad og hamrede l\u00f8s p\u00e5 tastaturet, mens jeg sad med \u00e5ben mund og polypper. \u201dHan er i zonen\u201d kunne jeg s\u00e5 h\u00f8re dem sige.<\/p>\n …<\/p>\n Man kan v\u00e6lge at dv\u00e6le lidt ved vores metafor om, ‘at lade batterierne op’. \u00c9n m\u00e5de at forst\u00e5 den p\u00e5 kan v\u00e6re, at du m\u00f8der ind p\u00e5 jobbet med et \u2013 forh\u00e5bentlig \u2013 fuldt opladet batteri. Men at du herefter bruger afladningen og kommer hjem med et rimeligt fladt batteri, som du s\u00e5 igen m\u00e5 genoplade (i din fritid).<\/p>\n Der skal dog ikke v\u00e6re tvivl om, at vi foretr\u00e6kker den forst\u00e5else, hvor du ligesom i en bil, l\u00f8bende lader batteriet op, mens du samtidig bruger det. T\u00e6nk, hvis man kunne have et job, hvor man b\u00e5de aflader og oplader undervejs?<\/p>\n Hvilke aktiviteter i l\u00f8bet af din arbejdsdag t\u00e6rer p\u00e5 dit<\/span> batteri, og hvilke lader det op? Er der balance?<\/p>\n \n \n Som vi skrev tidligere, s\u00e5 kan hjernen ikke pr\u00e6stere optimalt og v\u00e6re kreativ, n\u00e5r den er presset. Det modsatte er heldigvis ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet, som beskrevet i afsnittet med meditation. Vi har ogs\u00e5 skrevet tidligere, at man kan ikke lede andre, f\u00f8r man kan lede sig selv.<\/p>\n En af de pointer, vi gerne vil give dig med fra denne bog er, at du skal starte med dig selv.<\/p>\n Hvis du ikke allerede kan det, s\u00e5 tr\u00e6n dig selv til at blive god til at udvise personligt n\u00e6rv\u00e6r og v\u00e6re tilstede i nuet. Der findes mange gode teknikker, som kan hj\u00e6lpe dig p\u00e5 vej. L\u00e6r at lytte. L\u00e6r at skabe rapport med andre mennesker. Husk at lade batterierne op – helst hver dag. At ud\u00f8ve Mindfulness kan v\u00e6re en m\u00e5de at restituere p\u00e5. En meditationsform, hvor hjernen transcenderer (fx TM), er en enkel teknik til at hj\u00e6lpe til at \u00f8ge dit personlige n\u00e6rv\u00e6r, og man kan faktisk godt beskrive det med:<\/p>\n Do Less – Accomplish More (g\u00f8r mindre – og opn\u00e5 mere)<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n <\/p>\n <\/p>\n [1] Daniel Goleman, YYYY, Social Intelligens<\/em><\/p>\n [2] iBlowyourmind, YYYY, podcast episode 1: https:\/\/anchor.fm\/iblowyourmind\/episodes\/001–<\/a><\/p>\n [3] Omgangsformer–rapport–matching-og-spejling-e3rter<\/p>\n [4] Stephen R. Covey, YYYY, 7 gode vaner<\/em><\/p>\n [5] Pomodoreteknikken, YYYY, https:\/\/altomledelse.dk\/pomodoroteknikken\/<\/a><\/p>\n [6] Eckhart Tolles, YYYY, Nuets magt<\/em><\/p>\n [7] Pia Callesen, YYYY, Lev mere t\u00e6nk mindre<\/em><\/p>\n [8] Anders Fogh Jensen & Dennis N\u00f8rmark, YYYY, Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting<\/em>\u00a0<\/p>\n [9] Annette Aggerbeck, 2014. Mindfulness som behandlingsmetode<\/em>,\u00a0 https:\/\/netdoktor.dk\/sunderaad\/mindfulness-som-behandlingsmetode.htm<\/a> [tilg\u00e5et 22. juli 2014]<\/p>\n [10] Buddhistisk Samfund, 2021, https:\/\/buddhistisksamfund.dk\/vores-praksis,<\/a> [tilg\u00e5et 22. juli 2021]. Zen har r\u00f8dder i den Buddhistiske tradition.<\/em><\/p>\n\n
Rapport og lytning<\/h2>\n
At v\u00e6re en n\u00e6rv\u00e6rende leder<\/h2>\n
V\u00e6r tilstede i nuet<\/h2>\n
Om at lade batterierne op – afslapning og meditation<\/h2>\n
\n
\n
Kort fortalt<\/strong><\/h3>\n
\n
Tips og tricks<\/h2>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Referencer<\/h2>\n