{"id":8016,"date":"2022-06-01T11:41:27","date_gmt":"2022-06-01T10:41:27","guid":{"rendered":"https:\/\/pissegodledelse.dk\/?page_id=8016"},"modified":"2023-03-02T16:43:12","modified_gmt":"2023-03-02T15:43:12","slug":"kapitel-24-den-hullede-bevidsthed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/pissegodledelse.dk\/index.php\/kapitel-24-den-hullede-bevidsthed\/","title":{"rendered":"Kapitel 24- Den hullede bevidsthed"},"content":{"rendered":"

[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”1_4,3_4″ _builder_version=”4.10.5″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”|||3px||” box_shadow_style=”preset1″ collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_padding=”|||20px|false|false” global_module=”5538″ saved_tabs=”all” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

Paradoks 8.<\/span><\/strong> Hvis du vil \u00f8ge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” background_color=”#0C71C3″ use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_type=”radial” custom_margin=”|20px|||false|false” custom_padding=”10px||4px|10px|false|false” box_shadow_style=”preset2″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

KAPITEL 24<\/strong>:\u00a0 \u00a0Den hullede bevidsthed<\/b><\/h1>\n

[\/et_pb_text][et_pb_image src=”http:\/\/pissegodledelse.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/PGL-Kikkert-kap-24.png” title_text=”PGL Kikkert kap 24″ align=”center” _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” module_alignment=”center” max_height=”400px” custom_margin=”40px||37px||false|false” custom_padding=”|50px||0px|false|false” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_margin=”||||false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

N\u00e5r du retter bevidstheden udad<\/span><\/h2>\n

“At rejse er at leve” skrev H.C. Andersen i Mit Livs Eventyr fra 1855. Ligesom Andersen rettede blikket udad mod den store verden, skal vi i dette kapitel rette opm\u00e6rksomheden fra prim\u00e6rt individet, sig selv og sine tanker og f\u00f8lelser i kapitel 23<\/a> til forholdet til andre mennesker i teams samt de antagelser, vi g\u00f8r os om andre.<\/span><\/p>\n

I en kontekst af PisseGod Ledelse og n\u00f8dvendigheden af at v\u00e6re bevidst og selvbevidst kunne man supplere H.C. Andersen citatet med at sige “At antage er at blive snydt<\/strong>“.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi retter bevidstheden udad i forhold til andre mennesker og teams, kommer det udover kommunikation\u00a0 til at handle om begreberne empati og compassion beskrevet i kapitel 4<\/a><\/span>.\u00a0Empati<\/span> og compassion<\/span> handler om at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvordan andre mennesker har det og at \u00f8nske at g\u00f8re noget godt for dem. At have empati for andre er ikke det samme som at have sympati. Empati betyder, at man har en indf\u00f8lingsevne og kan l\u00e6se andres sindstilstand.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Da dette kapitel i h\u00f8j grad handler om den menneskelige fokusevne og hvor meget information, vi nemt overser, er en grundl\u00e6ggende introduktion til hjernens m\u00e5de at opfatte et godt sted at starte.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/blockquote>\n

[\/et_pb_text][et_pb_image src=”http:\/\/pissegodledelse.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/PGL_Hjernehalvdele_Kap_24.png” title_text=”PGL_Hjernehalvdele_Kap_24″ align=”center” _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” module_alignment=”center” max_height=”200px” custom_margin=”-66px||-58px||false|false” custom_padding=”|50px||0px|false|false” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_margin=”||||false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

De gamle dele af vores hjerne, krybdyrhjernen (reptilhjernen) og pattedyrshjernen (det limbiske system) h\u00e5ndterer vores ubevidste funktioner, vores f\u00f8lelser og instinkter. Uden at g\u00e5 i detaljer kan man sige, at det at v\u00e6re angst eller stresset kan aktivere disse hjernekredsl\u00f8b og at der derved samtidig lukkes ned for vores kritiske og logiske sans<\/strong> (frontallapperne). Det er selvf\u00f8lgelig meget smart, hvis vi skulle st\u00e5 overfor en reel og akut fare, for her skal kroppen g\u00f8res parat til handling (k\u00e6mp, frys, flygt), men at befinde sig i en langvarig tilstand er ikke godt for os mennesker, da vores evne til kritisk og logisk t\u00e6nkning forringes dramatisk. Skulle det ske, g\u00e6lder det om at slukke for hjernens alarmberedskab, fx med dybe og rolige vejrtr\u00e6kninger eller andre teknikker, s\u00e5 vi kan f\u00e5 hele hjernen i arbejde. Det mener vi er n\u00f8dvendigt, n\u00e5r man vil v\u00e6re en PisseGod Leder.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der det med de menneskelige f\u00f8lelser<\/strong>. N\u00e5r vores \u00f8jne ser, g\u00e5r indtrykkene via de normale synsnervebaner fra \u00f8jet og videre ind i hjernen. N\u00e5r signalerne er behandlet, bliver man bevidst om det, man ser. Hvad mange m\u00e5ske ikke er klar over er, at der ogs\u00e5 findes en bagvej, hvor informationen sendes direkte til pattedyrshjernen (mere pr\u00e6cist til mandelhjernen; Amygdala), se ogs\u00e5 Daniel Goleman\u2019s\u00a0bog Social Intelligens<\/em>. Man uddrager derved den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige betydning af det, man oplever. I princippet kan man have et menneske, som er blindt grundet et problem mellem synsnervebanerne i \u00f8jet og frontallapperne (den visuelle cortex), men som stadig oplever f\u00f8lelser knyttet til det, som vedkommende ikke ser, men alligevel ser. Og overf\u00f8rslen af information g\u00e5r lynhurtigt. F\u00f8lelsen fremkaldes inden, man n\u00e5r at blive bevidst om den. \u2018Bagvejen\u2019 er med andre ord nervebaner, der opererer uden for vores bevidsthed, automatisk, ubesv\u00e6ret og ganske hurtigt. Det er bl.a. vores bagvej, der giver os vores intuitive fornemmelser. Her t\u00e6nker vi p\u00e5 de situationer, hvor du fx bare kan m\u00e6rke, hvordan noget er forkert. Din intuition\u00a0er med andre ord ogs\u00e5 en kilde til information ud over de 5 menneskelige sanser\u00a0(visuel, auditiv, kin\u00e6stetisk, dufte\u00a0og smage).<\/p>\n

Vi mener ikke, at den PisseGode Leder kobler f\u00f8lelserne fra.<\/span><\/p>\n

F\u00f8lelserne er med til at overlevere vigtig information om ens behov uden dog at lade os styre af disse. Med den rette balance mellem fornuft\/logik\/rationalitet og f\u00f8lelser mener vi, at vi kan komme l\u00e6ngst, akkurat som en mast og et sejl p\u00e5 en sejlb\u00e5d skal v\u00e6re i balance.\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/blockquote>\n

[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_start=”#c9eaef” background_color_gradient_end=”#bddeef” text_orientation=”justified” custom_margin=”-34px|30px||30px|false|false” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

Brian:<\/p>\n

\"\"
At v\u00e6re en f\u00f8lelses-detektiv<\/h2>\n

Blandt mine k\u00e6reste redskaber indenfor selvbevidsthed h\u00f8rer m\u00e5den som jeg reagerer p\u00e5 mine f\u00f8lelser. I princippet g\u00e6lder det b\u00e5de de negative og de positive f\u00f8lelser. Jeg ved fra mine samtaler med andre mennesker, at flere ikke rigtig t\u00e6nker synderligt over, hvorfor de fx rammes af en negativ f\u00f8lelse, andet end at de sommetider mener, der er et andet menneske, som har for\u00e5rsaget dem. Det mener jeg dog, er grundl\u00e6ggende forkert, fordi f\u00f8lelserne ejer vi selv. Men jeg husker svagt, at jeg kom fra et helt andet sted, og at ogs\u00e5 jeg engang handlede p\u00e5 mine f\u00f8lelser, mere ubevidst. Det er dog efterh\u00e5nden l\u00e6nge siden. Og det har taget mig mange \u00e5r at n\u00e5 hertil.<\/p>\n

Det, som jeg g\u00f8r i dag, n\u00e5r jeg rammes af en f\u00f8lelse, er f\u00f8rst at blive opm\u00e6rksom p\u00e5 den. Snarere end kun at opleve den og at reagere p\u00e5 den, v\u00e6lger jeg at reagere med nysgerrighed og at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse. Jeg spoler s\u00e5 at sige filmen bagl\u00e6ns: Hvad var det, der udl\u00f8ste den p\u00e5g\u00e6ldende f\u00f8lelse. N\u00e5r jeg s\u00e5 f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 udl\u00f8seren, kan jeg dern\u00e6st begynde at forholde mig til, hvilke behov der enten er opfyldt (positive f\u00f8lelser) eller som er i klemme (negative f\u00f8lelser). Jeg anerkender s\u00e5 at sige f\u00f8lelsen og kan ogs\u00e5 finde p\u00e5 at sige tak til den.<\/span><\/p>\n

F\u00f8lelsen opst\u00e5r i det ubevidste, men jeg bliver bevidst om den p\u00e5 bagkant. Og jeg bruger min bevidsthed til at finde ud af, hvad f\u00f8lelsen handler om og at v\u00e6lge den bedste reaktion i situationen.<\/p>\n

Jeg ynder ogs\u00e5 at sige, at blandt mine personlige dyder findes: Jeg handler aldrig p\u00e5 en impuls!<\/em> Men jeg husker selvf\u00f8lgelig det samlede billede af impulser og tr\u00e6ffer derp\u00e5 en rationel og mere velovervejet beslutning, hvis det er n\u00f8dvendigt. At det er en dyd <\/span>betyder s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg ind imellem fejler. Det er en del af det at l\u00e6re.<\/p>\n

Der er alts\u00e5 med andre ord INGEN, der p\u00e5dutter mig en bestemt f\u00f8lelse. Den ejer jeg altid selv 100%, ligesom jeg ejer min adf\u00e6rd herp\u00e5. Her husker jeg ogs\u00e5 p\u00e5 citatet af Eleanor Roosevelt: “Ingen kan forn\u00e6rme dig uden din tilladelse” (frit oversat fra “No one can make you feel inferior without your consent.”).<\/p>\n

\n

[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

Forandringsblindhed og forkerte mentale modeller<\/h2>\n

Specielt under pres kan det forekomme, at man kan udvikle en form for “tunnelsyn<\/strong>” og blive blind overfor opst\u00e5ede forandringer. Dette g\u00e6lder for individer s\u00e5vel som for teams.<\/p>\n

Det handler om den menneskelige fokusevne<\/strong> og bevidsthed<\/strong> – her illustreret med et ekstremt eksempel med flystyrt fra luftfartsindustrien:<\/p>\n

Martin Erichsen skriver i en artikel (Forandringerne du ikke ser<\/em>) om flyulykken med Air France flight 447. Flyet forulykkede d. 9. juni 2009 ud for Brasiliens kyst. Alle 228 ombordv\u00e6rende omkom. Ulykken med et af verdens mest sikre flytyper, en Airbus A330, skete meget pludseligt, og uden at mandskabet n\u00e5ede at sende nogen former for n\u00f8dkald. Det eneste piloten n\u00e5ede at sige var “Hvad sker der?” En n\u00e6rmere granskning af flyets sorte boks viste, at der ikke var tale om terror og konklusionen var, at der var tale om menneskelige fejl i form af <\/span>selektiv opm\u00e6rksomhed<\/em> eller forandringsblindhed<\/em>:<\/p>\n

Omst\u00e6ndighederne var, at flyet fl\u00f8j ind i et uvejr og at flyets fartm\u00e5lere overisede. Instrumenterne holdt derfor helt op med at fungere og flyet selv koblede autopiloten fra. Det er m\u00e5ske nok en situation, der kr\u00e6ver mandskabets opm\u00e6rksomhed, men det er ikke i sig selv kritisk. Problemet var dog, at piloterne dermed antog, at de fl\u00f8j for st\u00e6rkt og derfor s\u00e6nkede farten<\/strong>. Det fik s\u00e5 flyet til at tabe h\u00f8jde, hvilket skabte vindst\u00f8j, hvilket yderligere (fejlagtigt) bekr\u00e6ftede piloterne i deres antagelse om, at de stadig fl\u00f8j for st\u00e6rkt. S\u00e5 de s\u00e6nkede farten yderligere. Det fik flyet ind i et stall (flyet mistede opdrift), <\/span>hvorefter det s\u00e5 crashede.<\/p>\n

I situationen overs\u00e5 mandskabet en r\u00e6kke yderligere signaler fra flyets \u00f8vrige instrumenter. Simpelthen fordi man var for fokuseret p\u00e5 nogle f\u00e5, specifikke signaler, mens man udelukkede andre<\/strong>. Med andre ord fik de\u00a0tunnelsyn<\/em> (eller som Martin Erichsen skriver: Forandringsblindhed<\/em>), alts\u00e5 den form for blindhed, der opst\u00e5r, n\u00e5r man ikke kan huske, hvordan tingene var f\u00f8r, eller n\u00e5r man fokuserer for sn\u00e6vert. Ogs\u00e5 selvom det sker lige foran n\u00e6sen af en. Jo mere man fokuserer p\u00e5 \u00e9n ting, jo mindre kan man fokusere p\u00e5 det \u00f8vrige.<\/p>\n

Selvom vores synssans og ubevidsthed hver eneste \u00f8jeblik modtager millioner af bits, er vi kun bevidste om en br\u00f8kdel af af disse og af virkeligheden. Nemlig den<\/span>, hvor vi retter fokus hen, og dermed bringer bevidstheden ind i sagen. Det var det, der skete i eksemplet med Air France Flight 447, idet mandskabet overs\u00e5 vigtig information, mens de fokuserede intenst p\u00e5 noget andet.<\/span><\/p>\n

Det kan betyde, at koncentrationen g\u00f8r, at man kommer til at udelukke nogle indtryk, som m\u00e5ske ville have v\u00e6ret relevante i situationen.\u00a0<\/p>\n

Hvis du er interesseret i at opleve en demonstration af dette, vil vi anbefale dig at dykke ned i filmen The monkey business solution<\/em> og Test Your Awareness : Whodunnit?<\/em><\/span><\/a>\u00a0 Vi vil ikke sige s\u00e5 meget om selve indholdet af disse filmklip, for derved kommer vi til at afsl\u00f8re de overraskelser, der er gemt i filmene. F\u00f8rste film er den mest kendte, og m\u00e5ske har du endda selv set den. Den anden film er i s\u00e5 fald mest relevant for dig.<\/p>\n

Eksemplet med Flight 447 og de omtalte film handler om det, vi ogs\u00e5 kalder for “tunnelsyn” og de ca. 50%\u00a0 af tilskuerne, der falder for dette. Derved skulle man jo umiddelbart tro, at det s\u00e5 ville v\u00e6re en styrke, hvis man indg\u00e5r i et teamsamarbejde. For her er der jo flere \u00f8jne p\u00e5 sagen, og nogen m\u00e5 jo opdage det, som de \u00f8vrige ikke ser. Det er det ogs\u00e5, med mindre teamet – grundet et stort pres – ikke kommunikerer indbyrdes. Og det sker ofte, at folk vender opm\u00e6rksomheden indad, n\u00e5r de er udsat for pres (Martin Erichsen – Forandringerne du ikke ser<\/em>) .\u00a0<\/span><\/p>\n

Et andet eksempel fra Martin Erichsen er artikel: Teams, der forulykker, d\u00f8r i forvirring<\/em>:\u00a0<\/span><\/p>\n

D. 28. december 1978 havde United Airlines flight 173 kursen sat fra Denver til Oregon i USA. Kaptajn McBroom og hans bes\u00e6tning havde tusindvis af flyvetimer og mange \u00e5rs erfaring bag sig. Netop denne flyvetur, som skulle vare ca. 2 1\/2 time, var ren rutine.<\/span><\/p>\n

Omkring tidspunktet for landingen begyndte mandskabet at s\u00e6nke landingsstellet. Et h\u00f8jlydt bump indikerede, at alt var i orden, men dette blev kontraindikeret af en lampe, der ikke t\u00e6ndte i cockpittet. Derudover bem\u00e6rkede mandskabet en unormal lyd. Man afbr\u00f8d derfor landingen i overensstemmelse med procedurerne\u00a0<\/strong>og p\u00e5begyndte fejlfindingen. Mandskabet var meget optaget af denne fejlfinding, faktisk s\u00e5 optaget, at de helt glemte at holde \u00f8je med br\u00e6ndstofbeholdningen. Efter 63 minutters cirklen l\u00f8b flyet t\u00f8r for br\u00e6ndstof og m\u00e5tte n\u00f8dlande i en skov. Heldigvis br\u00f8d flyet ikke i brand, da det var tomt for br\u00e6ndstof, og der blev ‘kun’ mistet 10 liv ud af de i alt 181 passagerer.<\/span><\/p>\n

Hvordan kunne et erfarent mandskab lave en s\u00e5 banal fejl? Det gik man straks i gang med at unders\u00f8ge, og der viste sig snart et m\u00f8nster, da det ogs\u00e5 var sket i andre tilf\u00e6lde, fx. Aeroflot Tu-124 i 1963, SAS flight 933 og Polish Airlines flight 007 i henholdsvis 1969 og 1972.<\/span><\/p>\n

Ulykken for United Airlines blev anledningen til, at man \u00e6ndrede uddannelsen af mandskabet radikalt. Fra kun at tr\u00e6ne dem i tekniske f\u00e6rdigheder blev de nu ogs\u00e5 tr\u00e6net i at samarbejde.<\/span><\/p>\n

Igen er der tale om selektiv opm\u00e6rksomhed<\/strong>. Alts\u00e5: godt nok er teamet bevidst, men ikke om de rigtige ting i situationen.<\/span><\/p>\n

Flere \u00f8jne skaber ikke n\u00f8dvendigvis mere overblik.<\/p>\n

At f\u00e5 mere overblik kr\u00e6ver ogs\u00e5, at teamet kommunikerer. Det kan man dog tr\u00e6ne sig op til ved at v\u00e6re sig bevidst om risikoen for forandringsblindhed \/ tunnelsyn \/ selektiv opm\u00e6rksomhed. En anden mulighed er at f\u00e5 friske \u00f8jne p\u00e5 sagen, alts\u00e5 hente nogen ind udefra. Men man skal samtidig v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 menneskers tendens til at s\u00f8ge bekr\u00e6ftelse i det, man godt ved i forvejen <\/span>(kendt som Confirmation Bias)<\/span>, hvilket er en anden form for ubevidst blindhed.<\/strong> S\u00e5 de friske \u00f8jne skal v\u00e6re kritiske<\/em>, og det gode<\/span> team \u00f8nsker<\/strong> at blive konfronteret med et nyt og kritisk syn p\u00e5 sagen. Andre meninger og modstridende holdninger er m\u00e5ske netop det, der g\u00f8r at man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 noget vigtigt, som man har overset. Det handler derfor om h\u00f8j psykologisk tryghed (se kapitel 17<\/a>). Fordi vi ved, at teams hvor teammedlemmerne oplever h\u00f8j psykologisk tryghed t\u00f8r at stille de rigtige farlige sp\u00f8rgsm\u00e5l og at s\u00f8ge alternative meninger.<\/span><\/p>\n

[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” min_height=”246.9px” custom_margin=”||||false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n

Ovenn\u00e6vnte eksempler fra flyindustrien handler ogs\u00e5 om, hvordan teams der forulykker ofte d\u00f8r pga. forvirring. Der er tale om en forvirring, der starter med, at teamets mentale model er ude af trit med realiteterne, og den model udg\u00f8r hele grundlaget for deres handling.<\/span><\/p>\n

Et team<\/strong> har derfor flere udfordringer:<\/span><\/p>\n