[\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” background_color=”#0C71C3″ use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_type=”radial” custom_margin=”|20px|||false|false” custom_padding=”10px||4px|10px|false|false” box_shadow_style=”preset2″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
KAPITEL 18<\/strong>:\u00a0 Frihed under ledelse<\/strong><\/h1>\n[\/et_pb_text][et_pb_image src=”http:\/\/pissegodledelse.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/PGL_Frihed_M_Ramme_Kap_18-1.png” title_text=”PGL_Frihed_M_Ramme_Kap_18″ align=”center” _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” module_alignment=”center” max_height=”400px” custom_margin=”43px||-16px|-25px|false|false” custom_padding=”||||false|false” animation_style=”zoom” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
<\/span><\/span><\/p>\n<\/span><\/span><\/p>\n<\/span><\/span><\/p>\nUdtrykket \u2019Frihed under ansvar\u2019 forekommer os at v\u00e6re en temmelig dansk \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 norsk talem\u00e5de. P\u00e5 amerikansk skriver man mere om frihed og<\/span><\/em> ansvar. For os som forfattere og medmennesker m\u00e5 frihed p\u00e5 arbejdspladserne n\u00f8dvendigvis h\u00e6nge t\u00e6t sammen med ansvar. Vi finder det etisk og moralsk n\u00e6sten umuligt at adskille de to begreber. Det vil forh\u00e5bentlig blive mere klart i dette kapitel.<\/o:p><\/span><\/p>\nVi unders\u00f8ger f\u00e6nomenet at kunne f\u00f8le sig fri, n\u00e5r man arbejder, selvom at man reelt ikke er det.<\/p>\n
Hvad\u2026?<\/p>\n
Man kunne m\u00e5ske indvende, at vi hverken har slaveri eller stavnsb\u00e5nd l\u00e6ngere, s\u00e5 hvad er nu det for noget pjat?<\/p>\n
Men det er n\u00e6ppe nogen tilf\u00e6ldighed, at flere ledere i ikke-hierarkiske virksomheder ofte bruger udtrykket, at de nu har sat deres medarbejdere fri<\/em>.<\/strong> For eksempel ligesom Holb\u00e6ks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, der siden sommeren 2021 har ladet det v\u00e6re op til de lokale skoler at bestemme, hvordan deres skole skal drives.\u00a0<\/span><\/p>\nLad os starte med at tage et historisk tilbageblik p\u00e5 udviklingen over tid ift. frihed p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>\n
Dengang mennesket levede p\u00e5 savannen,<\/strong> var det essentielle friheds-sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorvidt man overlevede eller ej. Alle i stammen forventedes at bidrage til arbejdet i det omfang, de evnede det – man kan diskutere, hvorvidt det i sig selv er frihed. Var der mad nok at jage eller indsamle. Skulle man k\u00e6mpe om byttet mod andre stammer? Overflod af mad gav friheden til at overleve som art.\u00a0<\/p>\nUnder slaveriet<\/strong> bet\u00f8d frihed noget andet. Her drejede det sig om, at den personlige frihed totalt var frar\u00f8vet nogle bestemte mennesker. De var lovm\u00e6ssigt ejet af andre, som kunne tvinge dem til at arbejde gratis for sig. P\u00e5 samme m\u00e5de som vi i dag ejer landbrugsdyr<\/span> og bestemmer over vores k\u00e6ledyr samt de dyr, vi har stj\u00e5let fra naturen og holder i fangenskab for at fremvise dem i zoologiske haver.<\/p>\nI Danmark oplevede datidens f\u00e6steb\u00f8nder slavelignende forhold under stavnsb\u00e5ndet<\/strong> (1733 \u2013 1788), og Danmark var en slavehandlende nation<\/strong> i 1660 – 1848.<\/p>\nNu t\u00e6nker du m\u00e5ske, at alt denne ikke-frihed h\u00f8rer fortiden til, og at vi alle nu har f\u00e5et eller har taget vores fulde frihed p\u00e5 arbejdsmarkedet \u2013 specielt i Danmark. Men her minder vi s\u00e5 lige om begrebet Trafficking (menneskehandel<\/strong>), der er s\u00e5 udbredt, at det af FN er blevet formelt defineret:<\/p>\n“At rekruttere, transportere eller overf\u00f8re en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortf\u00f8relse, bedrageri eller misbrug af magt eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opn\u00e5 samtykke fra en person med det form\u00e5l at udnytte vedkommende.” <\/em>– Palermo Protokollen.<\/p>\nMenneskehandel sker i udbredt grad som slavelignende k\u00f8b og salg af mennesker mod deres \u2013 eller for babyer og b\u00f8rn mod deres for\u00e6ldres \u2013 vilje. Resultatet er bl.a. tvangsprostitution og tvangsarbejde<\/strong> generelt.<\/p>\nForskellen mellem slaveri og menneskehandel er, at slaveri var lovligt i mange stater\/lande, og at menneskehandel er forbudt. Det forhindrer dog ikke, at der \u00e5rligt stadig foreg\u00e5r menneskehandel med millioner af mennesker.<\/p>\n
P\u00e5 det danske arbejdsmarked hersker der som udgangspunkt rimelig ordnede forhold. Dette er reguleret af love som eksempelvis funktion\u00e6rloven og ferieloven og grundlovens paragraf 77 om ytringsfriheden.<\/strong> Vi har ogs\u00e5 overenskomster med mindstel\u00f8n for dem, der er organiseret i fagforeninger, osv. Vi vender tilbage lige om lidt til hvor meget frihed, der i virkeligheden er i ytringsfriheden.<\/span><\/p>\nIkke desto mindre har der i det danske sprog indfundet sig udtryk som \u2019l\u00f8nslaver<\/strong>\u2019 og \u2019mine ansatte\u2019<\/strong>. Og der foreg\u00e5r ogs\u00e5 ulovligheder. Vi kigger i dette kapitel p\u00e5, hvordan frihed mon spiller en rolle under denne arbejdsmarked-regulering. I den PisseGode Organisation er der jo ikke nogen, der \u2019ejer\u2019 andre, som de kan kalde \u2019mine ansatte\u2019.<\/p>\nVi unders\u00f8ger i dette kapitel: Har vi frihed p\u00e5 jobbet til at<\/p>\n
\n- udtrykke<\/strong>, hvad vi vil?<\/li>\n
- v\u00e6re<\/strong>, hvad vi vil?<\/li>\n
- g\u00f8re<\/strong>, hvad vi vil?<\/li>\n
- sige nej<\/strong> til et job, hvis vi vil?<\/li>\n
- t\u00e6nke<\/strong>, hvad vi vil?<\/li>\n<\/ul>\n
Svarene, vi har fundet frem til, er desv\u00e6rre ikke helt s\u00e5 enkle.<\/span><\/p>\n[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Kan vi frit udtrykke<\/strong>, hvad vi vil p\u00e5 arbejdspladsen?\u00a0<\/h2>\nHvordan st\u00e5r det til med ytringsfriheden?<\/p>\n
\u201dEnhver er berettiget til p\u00e5 tryk, i skrift og tale at offentligg\u00f8re<\/strong> sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde p\u00e5 ny indf\u00f8res.\u201d<\/em> S\u00e5dan lyder paragraf 77 i grundloven.<\/p>\nVi m\u00e5 derfor p\u00e5 arbejdspladserne gerne sige, hvad vi vil\u2026 dog under ansvar og med risiko for at blive involveret i en injuriesag.\u00a0<\/p>\n
Alts\u00e5, igen \u2013 vi m\u00e5<\/u><\/strong> godt, men kan vi reelt tillade os at g\u00f8re det? Kan vi i virkeligheden frit udtrykke<\/strong> vores uforbeholdne mening (l\u00e6s: tanker) p\u00e5 arbejdspladsen? Og f\u00e5r det konsekvenser, eller kan vi g\u00f8re det uden risiko for at blive straffet eller ydmyget<\/u> (ref. Psykologisk tryghed)?<\/p>\nN\u00e6h, ikke altid.<\/p>\n
Og det er lige pr\u00e6cis derfor begrebet psykologisk tryghed<\/strong> er blevet en id\u00e8, hvis tid er kommet<\/em>, som Harvard-professor Amy Edmondson selv omtaler sit begreb (se ogs\u00e5 kapitel 17<\/a> om tryghed).<\/p>\nHvis man arbejder i en traditionel (hierarkisk) organisation, kan de s\u00e5kaldte whistle blower<\/strong> ordninger v\u00e6re gode. De kan give mere tryghed ift. at f\u00e5 uretm\u00e6ssigheder frem i lyset uden konsekvens for den, der anmelder dem. Hvis der er problemer i ens egen afdeling, taler man typisk med sin leder om det. Hvis det s\u00e5 ikke \u00e6ndrer noget, og man m\u00e5ske oven i k\u00f8bet er kommet til at fremst\u00e5 i et d\u00e5rligt lys pga. en indberetning, s\u00e5 kan man drage fordel af en anonym whistle blower ordning.<\/span><\/p>\nUanset om du arbejder i en PisseGod Organisation som en PisseGod Leder eller ej, kan din udtrykte uforbeholdne mening sagtens vise sig at blive begr\u00e6nsende for dig.<\/p>\n
Fordi vi indg\u00e5r i sociale relationer.<\/span><\/p>\n<\/span><\/p>\n[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_start=”#cdf4df” background_color_gradient_end=”#bbede0″ text_orientation=”justified” custom_margin=”|30px||30px|false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Leise:<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/pissegodledelse.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Leise_Passer_Jensen-1024x1024.png\")
<\/p>\n
\u00c5benhed og \u00e6rlighed – men ikke for alle<\/h3>\n
P\u00e5 den arbejdsplads, hvor jeg var leder for mange \u00e5r siden, var der ogs\u00e5 seniorchefer, som var ledere for ledere. Seniorchefer kunne f\u00e5 noget af l\u00f8nnen konverteret til firmabetalt bil. Jeg og nogle andre blev p\u00e5 et tidspunkt udn\u00e6vnt til seniorchefer.<\/p>\n
En af firmaets v\u00e6rdier var Open and Honest Communication<\/strong>. Dette fik en afg\u00f8rende betydning. Da vi efter et \u00e5r stadig ikke havde f\u00e5et mulighed for firmabetalt bil, udtrykte jeg \u00e6rligt min undren over det til min chef, som heller ikke forstod det. Vi var enige om, at det nok var en forglemmelse. Han fors\u00f8gte gentagne gange at p\u00e5pege forholdet til \u00f8verste ledelse, men intet skete.<\/p>\nDa jeg var vedholdende i min kommunikation om, at der burde \u00e6ndres p\u00e5 dette forhold, gav vores CEO til sidst efter for vores krav.<\/p>\n
Han undlod dog ikke \u00e5benlyst at udtrykke sin utilfredshed med det.<\/p>\n
Det skulle vise sig at f\u00e5 store konsekvenser for den eneste \u2019\u00e5benmundede\u2019 blandt de nye seniorchefer, alts\u00e5 mig. Jeg syntes jo blot, at jeg havde udtrykt mig \u00e6rligt, men det blev en CLF (\u2019carrier limiting factor\u2019) \u2013 et f\u00e6nomen, som vi tit havde joket med i ledergruppen, men som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forekommet mig at v\u00e6re noget reelt.<\/p>\n
M\u00e5ske f\u00f8lte CEO\u2019en, at han havde tabt ansigt \u2013 uagtet at jeg blot p\u00e5pegede nogle normer. Men den sociale relation<\/strong> \u2013 eller manglen p\u00e5 samme \u2013 mellem os havde f\u00e5et en kedelig konsekvens.<\/p>\n\n
[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
En anden, og bedre m\u00e5de at h\u00e5ndtere den situation p\u00e5, som Leise fort\u00e6ller om her, kunne v\u00e6re at CEO\u2019en i stedet \u00e6rligt havde f\u00e5et lavet reglen om firmabiler om, hvis det var det, der var sagens kerne. Eller havde beklaget forglemmelsen og godkendte firmabilsordningen. S\u00e5 havde han levet op til firmaets v\u00e6rdi om \u00e5ben og \u00e6rlig kommunikation.\u00a0<\/p>\n
<\/span><\/p>\nKan vi v\u00e6re<\/strong> det, vi vil, p\u00e5 arbejdspladserne?<\/o:p><\/h2>\nN\u00e6h, direkt\u00f8rstillingen er allerede optaget ligesom de fleste andre faste job. Ved omorganiseringer bliver man rykket b\u00e5de organisatorisk og nogen gange ogs\u00e5 fagligt. Her er der sj\u00e6ldent nogen valgfrihed. Vi har ofte oplevet omorganiseringer hver 3. m\u00e5ned (fx i Nokia), og det gav store frustrationer for alle, fordi friheden derved blev indskr\u00e6nket.<\/span><\/p>\nVi medgiver, at der i moderne organisationer (som fx bygger p\u00e5 principper beskrevet i bogen Re-inventing Organizations af Frederic Laloux) er mere frihed til at v\u00e6lge sin rolle frit indenfor visse gr\u00e6nser. Og mange virksomheder giver mulighed for, at man selv kan v\u00e6lge det team, man \u00f8nsker at v\u00e6re en del af (hvis resten af gruppen er enige), p\u00e5 engelsk Self-selecting Teams<\/em>.<\/p>\nVi indg\u00e5r i sociale relationer. Og hvis du vil have andres tillid, skal du derfor selv v\u00e6re den f\u00f8rste til at udvise den.<\/em><\/p>\nDerfor kan du som PisseGod Leder med fordel vise dine kolleger den tillid at undlade at medvirke til ikke-frihedsskabende adf\u00e6rd som fx bevidst at g\u00e5 efter en \u2019fjendtlig\u2019 overtagelse af en andens job eller sige ting, som nemt bliver misforst\u00e5et og dermed hurtigt bliver til usandheder.<\/p>\n
<\/span><\/p>\n[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_start=”#cdf4df” background_color_gradient_end=”#bbede0″ text_orientation=”justified” custom_margin=”|30px||30px|false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
<\/p>\n
M\u00e8r vil ha\u00b4 m\u00e8r – skruen uden ende<\/h3>\n
P\u00e5 et tidspunkt, hvor jeg havde v\u00e6ret formelt udn\u00e6vnt leder i et par \u00e5r, str\u00e6bte jeg efter at f\u00e5 mere formelt ledelsesansvar. Det var nu engang normen dengang blandt ledere. Mer\u00b4vil ha\u00b4mer\u00b4.<\/span><\/p>\nMin drivkraft var at f\u00e5 st\u00f8rre frihed til at blive mere uafh\u00e6ngig af overordnede lederes ret til at bestemme over mig, samt et \u00f8nske om at ud\u00f8ve bedre ledelse end jeg selv havde oplevet fra mine chefer. Det eneste middel p\u00e5 det tidspunkt var at arbejde mig opad i et ledelsesm\u00e6ssigt magthierarki.<\/p>\n
Alene tanken gav mig allerede en st\u00f8rre frihedsfornemmelse.<\/p>\n
Mit n\u00e6ste m\u00e5l var derfor at blive leder for andre formelt udn\u00e6vnte ledere af udviklingschefer, projektledere, eller tilsvarende.\u00a0<\/span><\/p>\nDa det m\u00e5l var opn\u00e5et reflekterede jeg over, om jeg mon havde ledt mig selv p\u00e5 vildspor. Havde jeg lyst til at ende som topleder – uden nogen over mig? For det f\u00f8rste kr\u00e6vede det desv\u00e6rre spidse albuer, hvilket gik stik imod mine personlige v\u00e6rdier om fairness og retf\u00e6rdighed. Jeg inds\u00e5 ogs\u00e5, at toplederen refererede ind til en bestyrelse, eller tilsvarende, som har nogle forventninger. S\u00e5 hvor var friheden i det? I stedet skulle jeg m\u00e5ske str\u00e6be efter bestyrelsesposter?<\/p>\n
Men da alternative arbejdsm\u00e5der p\u00e5 et tidspunkt blev anerkendt (fx agile), satte vi alle pris p\u00e5 det faktum, at det i virkeligheden er kunden, som bestemmer<\/b>.<\/p>\n
Hvis ikke vi producerer noget, som kunderne eftersp\u00f8rger, s\u00e5 har vi ikke nogen berettigelse \u2013 hverken som leverand\u00f8r til slutkunder eller hvor vi leverer del-produkter\/services til interne kollegaer.<\/p>\n
Det var en \u00f8jen\u00e5bner for mig. Det var nemlig ikke i form af mere magt og indflydelse, jeg skulle s\u00f8ge friheden. S\u00e5 jeg m\u00e5tte videre i min s\u00f8gen og begyndte at unders\u00f8ge og tilstr\u00e6be at skabe h\u00f8jere agilitet i virksomheder.<\/p>\n
\n
[\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
<\/span><\/p>\n
<\/span><\/span><\/p>\n <\/span><\/span><\/p>\n Udtrykket \u2019Frihed under ansvar\u2019 forekommer os at v\u00e6re en temmelig dansk \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 norsk talem\u00e5de. P\u00e5 amerikansk skriver man mere om frihed og<\/span><\/em> ansvar. For os som forfattere og medmennesker m\u00e5 frihed p\u00e5 arbejdspladserne n\u00f8dvendigvis h\u00e6nge t\u00e6t sammen med ansvar. Vi finder det etisk og moralsk n\u00e6sten umuligt at adskille de to begreber. Det vil forh\u00e5bentlig blive mere klart i dette kapitel. Vi unders\u00f8ger f\u00e6nomenet at kunne f\u00f8le sig fri, n\u00e5r man arbejder, selvom at man reelt ikke er det.<\/p>\n Hvad\u2026?<\/p>\n Man kunne m\u00e5ske indvende, at vi hverken har slaveri eller stavnsb\u00e5nd l\u00e6ngere, s\u00e5 hvad er nu det for noget pjat?<\/p>\n Men det er n\u00e6ppe nogen tilf\u00e6ldighed, at flere ledere i ikke-hierarkiske virksomheder ofte bruger udtrykket, at de nu har sat deres medarbejdere fri<\/em>.<\/strong> For eksempel ligesom Holb\u00e6ks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, der siden sommeren 2021 har ladet det v\u00e6re op til de lokale skoler at bestemme, hvordan deres skole skal drives.\u00a0<\/span><\/p>\n Lad os starte med at tage et historisk tilbageblik p\u00e5 udviklingen over tid ift. frihed p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>\n Dengang mennesket levede p\u00e5 savannen,<\/strong> var det essentielle friheds-sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorvidt man overlevede eller ej. Alle i stammen forventedes at bidrage til arbejdet i det omfang, de evnede det – man kan diskutere, hvorvidt det i sig selv er frihed. Var der mad nok at jage eller indsamle. Skulle man k\u00e6mpe om byttet mod andre stammer? Overflod af mad gav friheden til at overleve som art.\u00a0<\/p>\n Under slaveriet<\/strong> bet\u00f8d frihed noget andet. Her drejede det sig om, at den personlige frihed totalt var frar\u00f8vet nogle bestemte mennesker. De var lovm\u00e6ssigt ejet af andre, som kunne tvinge dem til at arbejde gratis for sig. P\u00e5 samme m\u00e5de som vi i dag ejer landbrugsdyr<\/span> og bestemmer over vores k\u00e6ledyr samt de dyr, vi har stj\u00e5let fra naturen og holder i fangenskab for at fremvise dem i zoologiske haver.<\/p>\n I Danmark oplevede datidens f\u00e6steb\u00f8nder slavelignende forhold under stavnsb\u00e5ndet<\/strong> (1733 \u2013 1788), og Danmark var en slavehandlende nation<\/strong> i 1660 – 1848.<\/p>\n Nu t\u00e6nker du m\u00e5ske, at alt denne ikke-frihed h\u00f8rer fortiden til, og at vi alle nu har f\u00e5et eller har taget vores fulde frihed p\u00e5 arbejdsmarkedet \u2013 specielt i Danmark. Men her minder vi s\u00e5 lige om begrebet Trafficking (menneskehandel<\/strong>), der er s\u00e5 udbredt, at det af FN er blevet formelt defineret:<\/p>\n “At rekruttere, transportere eller overf\u00f8re en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortf\u00f8relse, bedrageri eller misbrug af magt eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opn\u00e5 samtykke fra en person med det form\u00e5l at udnytte vedkommende.” <\/em>– Palermo Protokollen.<\/p>\n Menneskehandel sker i udbredt grad som slavelignende k\u00f8b og salg af mennesker mod deres \u2013 eller for babyer og b\u00f8rn mod deres for\u00e6ldres \u2013 vilje. Resultatet er bl.a. tvangsprostitution og tvangsarbejde<\/strong> generelt.<\/p>\n Forskellen mellem slaveri og menneskehandel er, at slaveri var lovligt i mange stater\/lande, og at menneskehandel er forbudt. Det forhindrer dog ikke, at der \u00e5rligt stadig foreg\u00e5r menneskehandel med millioner af mennesker.<\/p>\n P\u00e5 det danske arbejdsmarked hersker der som udgangspunkt rimelig ordnede forhold. Dette er reguleret af love som eksempelvis funktion\u00e6rloven og ferieloven og grundlovens paragraf 77 om ytringsfriheden.<\/strong> Vi har ogs\u00e5 overenskomster med mindstel\u00f8n for dem, der er organiseret i fagforeninger, osv. Vi vender tilbage lige om lidt til hvor meget frihed, der i virkeligheden er i ytringsfriheden.<\/span><\/p>\n Ikke desto mindre har der i det danske sprog indfundet sig udtryk som \u2019l\u00f8nslaver<\/strong>\u2019 og \u2019mine ansatte\u2019<\/strong>. Og der foreg\u00e5r ogs\u00e5 ulovligheder. Vi kigger i dette kapitel p\u00e5, hvordan frihed mon spiller en rolle under denne arbejdsmarked-regulering. I den PisseGode Organisation er der jo ikke nogen, der \u2019ejer\u2019 andre, som de kan kalde \u2019mine ansatte\u2019.<\/p>\n Vi unders\u00f8ger i dette kapitel: Har vi frihed p\u00e5 jobbet til at<\/p>\n Svarene, vi har fundet frem til, er desv\u00e6rre ikke helt s\u00e5 enkle.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Hvordan st\u00e5r det til med ytringsfriheden?<\/p>\n \u201dEnhver er berettiget til p\u00e5 tryk, i skrift og tale at offentligg\u00f8re<\/strong> sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde p\u00e5 ny indf\u00f8res.\u201d<\/em> S\u00e5dan lyder paragraf 77 i grundloven.<\/p>\n Vi m\u00e5 derfor p\u00e5 arbejdspladserne gerne sige, hvad vi vil\u2026 dog under ansvar og med risiko for at blive involveret i en injuriesag.\u00a0<\/p>\n Alts\u00e5, igen \u2013 vi m\u00e5<\/u><\/strong> godt, men kan vi reelt tillade os at g\u00f8re det? Kan vi i virkeligheden frit udtrykke<\/strong> vores uforbeholdne mening (l\u00e6s: tanker) p\u00e5 arbejdspladsen? Og f\u00e5r det konsekvenser, eller kan vi g\u00f8re det uden risiko for at blive straffet eller ydmyget<\/u> (ref. Psykologisk tryghed)?<\/p>\n N\u00e6h, ikke altid.<\/p>\n Og det er lige pr\u00e6cis derfor begrebet psykologisk tryghed<\/strong> er blevet en id\u00e8, hvis tid er kommet<\/em>, som Harvard-professor Amy Edmondson selv omtaler sit begreb (se ogs\u00e5 kapitel 17<\/a> om tryghed).<\/p>\n Hvis man arbejder i en traditionel (hierarkisk) organisation, kan de s\u00e5kaldte whistle blower<\/strong> ordninger v\u00e6re gode. De kan give mere tryghed ift. at f\u00e5 uretm\u00e6ssigheder frem i lyset uden konsekvens for den, der anmelder dem. Hvis der er problemer i ens egen afdeling, taler man typisk med sin leder om det. Hvis det s\u00e5 ikke \u00e6ndrer noget, og man m\u00e5ske oven i k\u00f8bet er kommet til at fremst\u00e5 i et d\u00e5rligt lys pga. en indberetning, s\u00e5 kan man drage fordel af en anonym whistle blower ordning.<\/span><\/p>\n Uanset om du arbejder i en PisseGod Organisation som en PisseGod Leder eller ej, kan din udtrykte uforbeholdne mening sagtens vise sig at blive begr\u00e6nsende for dig.<\/p>\n Fordi vi indg\u00e5r i sociale relationer.<\/span><\/p>\n <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_start=”#cdf4df” background_color_gradient_end=”#bbede0″ text_orientation=”justified” custom_margin=”|30px||30px|false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n Leise:<\/p>\n P\u00e5 den arbejdsplads, hvor jeg var leder for mange \u00e5r siden, var der ogs\u00e5 seniorchefer, som var ledere for ledere. Seniorchefer kunne f\u00e5 noget af l\u00f8nnen konverteret til firmabetalt bil. Jeg og nogle andre blev p\u00e5 et tidspunkt udn\u00e6vnt til seniorchefer.<\/p>\n En af firmaets v\u00e6rdier var Open and Honest Communication<\/strong>. Dette fik en afg\u00f8rende betydning. Da vi efter et \u00e5r stadig ikke havde f\u00e5et mulighed for firmabetalt bil, udtrykte jeg \u00e6rligt min undren over det til min chef, som heller ikke forstod det. Vi var enige om, at det nok var en forglemmelse. Han fors\u00f8gte gentagne gange at p\u00e5pege forholdet til \u00f8verste ledelse, men intet skete.<\/p>\n Da jeg var vedholdende i min kommunikation om, at der burde \u00e6ndres p\u00e5 dette forhold, gav vores CEO til sidst efter for vores krav.<\/p>\n Han undlod dog ikke \u00e5benlyst at udtrykke sin utilfredshed med det.<\/p>\n Det skulle vise sig at f\u00e5 store konsekvenser for den eneste \u2019\u00e5benmundede\u2019 blandt de nye seniorchefer, alts\u00e5 mig. Jeg syntes jo blot, at jeg havde udtrykt mig \u00e6rligt, men det blev en CLF (\u2019carrier limiting factor\u2019) \u2013 et f\u00e6nomen, som vi tit havde joket med i ledergruppen, men som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forekommet mig at v\u00e6re noget reelt.<\/p>\n M\u00e5ske f\u00f8lte CEO\u2019en, at han havde tabt ansigt \u2013 uagtet at jeg blot p\u00e5pegede nogle normer. Men den sociale relation<\/strong> \u2013 eller manglen p\u00e5 samme \u2013 mellem os havde f\u00e5et en kedelig konsekvens.<\/p>\n \n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n En anden, og bedre m\u00e5de at h\u00e5ndtere den situation p\u00e5, som Leise fort\u00e6ller om her, kunne v\u00e6re at CEO\u2019en i stedet \u00e6rligt havde f\u00e5et lavet reglen om firmabiler om, hvis det var det, der var sagens kerne. Eller havde beklaget forglemmelsen og godkendte firmabilsordningen. S\u00e5 havde han levet op til firmaets v\u00e6rdi om \u00e5ben og \u00e6rlig kommunikation.\u00a0<\/p>\n <\/span><\/p>\n N\u00e6h, direkt\u00f8rstillingen er allerede optaget ligesom de fleste andre faste job. Ved omorganiseringer bliver man rykket b\u00e5de organisatorisk og nogen gange ogs\u00e5 fagligt. Her er der sj\u00e6ldent nogen valgfrihed. Vi har ofte oplevet omorganiseringer hver 3. m\u00e5ned (fx i Nokia), og det gav store frustrationer for alle, fordi friheden derved blev indskr\u00e6nket.<\/span><\/p>\n Vi medgiver, at der i moderne organisationer (som fx bygger p\u00e5 principper beskrevet i bogen Re-inventing Organizations af Frederic Laloux) er mere frihed til at v\u00e6lge sin rolle frit indenfor visse gr\u00e6nser. Og mange virksomheder giver mulighed for, at man selv kan v\u00e6lge det team, man \u00f8nsker at v\u00e6re en del af (hvis resten af gruppen er enige), p\u00e5 engelsk Self-selecting Teams<\/em>.<\/p>\n Vi indg\u00e5r i sociale relationer. Og hvis du vil have andres tillid, skal du derfor selv v\u00e6re den f\u00f8rste til at udvise den.<\/em><\/p>\n Derfor kan du som PisseGod Leder med fordel vise dine kolleger den tillid at undlade at medvirke til ikke-frihedsskabende adf\u00e6rd som fx bevidst at g\u00e5 efter en \u2019fjendtlig\u2019 overtagelse af en andens job eller sige ting, som nemt bliver misforst\u00e5et og dermed hurtigt bliver til usandheder.<\/p>\n <\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_start=”#cdf4df” background_color_gradient_end=”#bbede0″ text_orientation=”justified” custom_margin=”|30px||30px|false|false” custom_padding=”|20px|||false|false” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”]<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt, hvor jeg havde v\u00e6ret formelt udn\u00e6vnt leder i et par \u00e5r, str\u00e6bte jeg efter at f\u00e5 mere formelt ledelsesansvar. Det var nu engang normen dengang blandt ledere. Mer\u00b4vil ha\u00b4mer\u00b4.<\/span><\/p>\n Min drivkraft var at f\u00e5 st\u00f8rre frihed til at blive mere uafh\u00e6ngig af overordnede lederes ret til at bestemme over mig, samt et \u00f8nske om at ud\u00f8ve bedre ledelse end jeg selv havde oplevet fra mine chefer. Det eneste middel p\u00e5 det tidspunkt var at arbejde mig opad i et ledelsesm\u00e6ssigt magthierarki.<\/p>\n Alene tanken gav mig allerede en st\u00f8rre frihedsfornemmelse.<\/p>\n Mit n\u00e6ste m\u00e5l var derfor at blive leder for andre formelt udn\u00e6vnte ledere af udviklingschefer, projektledere, eller tilsvarende.\u00a0<\/span><\/p>\n Da det m\u00e5l var opn\u00e5et reflekterede jeg over, om jeg mon havde ledt mig selv p\u00e5 vildspor. Havde jeg lyst til at ende som topleder – uden nogen over mig? For det f\u00f8rste kr\u00e6vede det desv\u00e6rre spidse albuer, hvilket gik stik imod mine personlige v\u00e6rdier om fairness og retf\u00e6rdighed. Jeg inds\u00e5 ogs\u00e5, at toplederen refererede ind til en bestyrelse, eller tilsvarende, som har nogle forventninger. S\u00e5 hvor var friheden i det? I stedet skulle jeg m\u00e5ske str\u00e6be efter bestyrelsesposter?<\/p>\n Men da alternative arbejdsm\u00e5der p\u00e5 et tidspunkt blev anerkendt (fx agile), satte vi alle pris p\u00e5 det faktum, at det i virkeligheden er kunden, som bestemmer<\/b>.<\/p>\n Hvis ikke vi producerer noget, som kunderne eftersp\u00f8rger, s\u00e5 har vi ikke nogen berettigelse \u2013 hverken som leverand\u00f8r til slutkunder eller hvor vi leverer del-produkter\/services til interne kollegaer.<\/p>\n Det var en \u00f8jen\u00e5bner for mig. Det var nemlig ikke i form af mere magt og indflydelse, jeg skulle s\u00f8ge friheden. S\u00e5 jeg m\u00e5tte videre i min s\u00f8gen og begyndte at unders\u00f8ge og tilstr\u00e6be at skabe h\u00f8jere agilitet i virksomheder.<\/p>\n \n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” text_font_size=”17px” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px|||false|false” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n <\/span><\/p>\n\n
Kan vi frit udtrykke<\/strong>, hvad vi vil p\u00e5 arbejdspladsen?\u00a0<\/h2>\n
<\/p>\n\u00c5benhed og \u00e6rlighed – men ikke for alle<\/h3>\n
Kan vi v\u00e6re<\/strong> det, vi vil, p\u00e5 arbejdspladserne?
<\/p>\nM\u00e8r vil ha\u00b4 m\u00e8r – skruen uden ende<\/h3>\n
![\"\"](\"http:\/\/pissegodledelse.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/Brian_Dahl__10-1024x1024.png\")