[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.22″ global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px||20px|false|false” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” box_shadow_style=”preset3″ locked=”off” inline_fonts=”Harmattan” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
<\/strong><\/span><\/p>\n Afsnittet om Foruds\u00e6tninger<\/strong><\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px||20px|false|false” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” box_shadow_style=”preset3″ locked=”off” inline_fonts=”Harmattan” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n PARADOKS 1<\/strong><\/span><\/p>\n KAPITEL 1<\/strong><\/span><\/p>\n kap1-2:<\/span><\/strong> Indimellem f\u00e5r man indtryk af, at forskerne skriver til hinanden p\u00e5 et sprog, som ikke er for os almindelige mennesker (se ogs\u00e5 note til kap1-2 ovenfor). Men det er m\u00e5ske godt det samme, n\u00e5r forskerne kommer til at give os opfattelsen af at v\u00e6re s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st fastt\u00f8mret i forrige \u00e5rhundredes holdning til ledelse og menneskesyn.<\/span><\/p>\n Den anerkendte, forskningsbaserede ledelseslitteratur er efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 intellektuel, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt og til tider umuligt at forst\u00e5, hvad der skrives. I bogen God Ledelse<\/em> fra 2021 finder man s\u00e5ledes begreber, som vi almindelige mennesker ikke har en kinamands chance for at kende p\u00e5 forh\u00e5nd. Det er derfor n\u00e6rliggende at tro, at forskerne skriver til hinanden og ikke til brugerne (s\u00e5dan nogen som dig og os). Eksempelvis bruges termer som lederskabtaler, vertikale organisationsm\u00e5der, metakompetencer, reduktionisme som faldgrube, dobbeltbindinger, psykodynamisk forst\u00e5else, oxymoron-t\u00e6nkningen, uendeligt aspektueret \u2013 og \u2026 ja, vanviddet med un\u00f8dvendigt komplekse termer vil ingen ende tage.<\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n <\/span><\/p>\n KAPITEL 2<\/strong><\/span><\/p>\n <\/strong><\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n <\/span><\/span><\/p>\n KAPITEL 3<\/strong><\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px||20px|false|false” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” box_shadow_style=”preset3″ locked=”off” inline_fonts=”Harmattan” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n PARADOKS 3<\/strong><\/span><\/p>\n KAPITEL 7<\/strong><\/span><\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px||20px|false|false” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” box_shadow_style=”preset3″ locked=”off” inline_fonts=”Harmattan” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n PARADOKS 4<\/strong><\/span><\/p>\n KAPITEL 10<\/strong><\/span><\/p>\n N\u00e5r vi er p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med hinanden, er vi i rapport (ordet er af fransk oprindelse og betyder et venskabeligt og harmonisk forhold). Vi begynder at matche og spejle hinanden med vores kropssprog, stemmef\u00f8ring og ordvalg.<\/span><\/p>\n Hvis den ene sidder med et ben over det andet, er der en god chance for, at den anden ogs\u00e5 g\u00f8r det. Hvis nu din veninde fort\u00e6ller dig en s\u00f8rgelig historie, er der en god chance for at du lytter empatisk og n\u00e6rmest pr. automatik l\u00e6gger ansigtet i nogle passende alvorlige og medf\u00f8lende folder, der sikkert ubevidst matcher din venindes ikke-verbale kommunikation.<\/span><\/p>\n L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til, hvordan tempoet og tonen i sproget kan matches. Og m\u00e5ske ogs\u00e5 ordvalget. Vi beh\u00f8ver reelt ikke at t\u00e6nke s\u00e6rligt meget over at skabe rapport. Rapport er det bedste udgangspunkt for en samtale, og udg\u00f8r sammen med din lytning selveste fundamentet for sandt n\u00e6rv\u00e6r mellem mennesker. Hvis ikke der er rapport i nuet, vil du kunne m\u00e6rke det som et ubehag. Noget er ikke, som det skal v\u00e6re. <\/span>Du vil f\u00e5 fordele af at g\u00f8re det muligt for din samtalepartner at spejle og matche dig. S\u00e5 hvis du sidder p\u00e5 kontorets h\u00f8jeste kontorstol ved kontorets st\u00f8rste skrivebord, og din samtalepartner sidder p\u00e5 en bittelille skammel, er det nok ikke specielt befordrende for jeres samtale, idet der ikke opbygges tilstr\u00e6kkelig rapport. <\/span>Ej heller n\u00e5r du n\u00e6rmer dig en kollega og n\u00e6rmest t\u00e5rner dig op foran vedkommende, mens du taler p\u00e5 en m\u00e5de, der godt kan opfattes som irettes\u00e6ttende.<\/span><\/span><\/p>\n Der kan h\u00f8res mere om emnet i podcasten iBlowyourmind (https:\/\/anchor.fm\/iblowyourmind\/episodes\/001—Omgangsformer–rapport–matching-og-spejling-e3rter<\/span>), hvis man har interesse i at dykke lidt mere ned i emnet.<\/span><\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n KAPITEL 11<\/strong><\/span><\/p>\n kap11-1: <\/span><\/span><\/strong><\/span>Det er videnskabeligt bevist, at Transcendental Meditationsteknikken virker pga. at <\/span>hjernen transcenderer<\/strong>\u00a0\u2013 dvs. at den mentale aktivitet\u00a0<\/span>helt ubesv\u00e6ret<\/u><\/strong> s\u00e6nkes indtil man oplever det mest stille og fredfyldte plan i bevidstheden.\u00a0Der er i TM <\/span>intet<\/em> krav om at skulle t\u00f8mme hjernen for tanker eller bevidst at skulle t\u00e6nke p\u00e5 noget bestemt hele tiden. Tv\u00e6rtimod. Det skal ske uanstrengt. Se ogs\u00e5 https:\/\/www.tm.org\/research-on-meditation<\/a> (senest tilg\u00e5et 28. december 2022).<\/span><\/p>\n KAPITEL 12<\/strong><\/span><\/p>\n kap12-1:<\/span><\/span><\/strong><\/span> Hvad betyder strategi<\/em>?<\/span> <\/span>Ordet kommer af gr\u00e6sk og betyder i sin oprindelse h\u00e6rledelse. Strategi bruges i dag om en overordnet og typisk <\/span>langsigtet planl\u00e6gning eller retning<\/strong>. Hvordan slaget skal k\u00e6mpes. En strategisk beslutning er en beslutning der er taget ud fra en strategi og som passer til denne. Kilde: <\/span>https:\/\/fremmedord.dk\/strategi.html<\/a> (senest tilg\u00e5et 13. januar 2022)<\/span><\/p>\n <\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ text_font=”||||||||” text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” text_orientation=”justified” custom_padding=”|20px||20px|false|false” text_font_size_tablet=”16px” text_font_size_phone=”14px” text_font_size_last_edited=”on|phone” text_line_height_tablet=”1.8em” text_line_height_phone=”1.7em” text_line_height_last_edited=”off|phone” box_shadow_style=”preset3″ locked=”off” inline_fonts=”Harmattan” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n PARADOKS 5<\/strong><\/span><\/p>\n KAPITEL 13<\/strong><\/span><\/p>\n N\u00e5r der er et ‘lille jeg\u2019 (egoet), er der ogs\u00e5 et \u2018store jeg\u2019. Det sidste er det \u2018jeg\u2019, der agerer med tanke for de st\u00f8rre perspektiver og interesser.<\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n KAPITEL 14<\/strong><\/span><\/p>\n\n
\n
\n
\n
\n
<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/ul>\n
\n
\n
\n
<\/ul>\n
\n