OTTENDE PARADOKS:

Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed

    • Vi kan arbejde med og udnytte både vores bevidsthed og ubevidsthed i vores lederskab
    • Den Pissegodeleder bringer mere bevidsthed ind i sit liv
    • Man undgår at gå i stå via livslang læring og veltilrettelagte pauser

    Mennesket er udstyret med noget unikt for dyreriget, nemlig bevidsthed. Vi har ifl. videnskaben haft bevidsthed i ca. 2 millioner år. Dette gør os bevidste om vores egne tanker, gøren og laden samt, hvad der sker i vores omgivelser. Samtidig er vi også ubevidste. Vi trækker eksempelvis vejret og regulerer kroppens funktioner helt uden at behøve at tænke nærmere over det. Vi kan føle noget og tænke tanker uden at være bevidste om det. Vi har også en underbevidsthed. Man har måske i et kort øjeblik glemt sin PIN-kode til betalingskortet, men pludselig kommer den tilbage til det bevidste efter at have været forputtet i det underbeviste.

    Hvis man ønsker at udvikle og forbedre sig og sit lederskab, er det et must at bringe mere (selv)bevidsthed ind i sit liv, at være bevidst om, hvad der foregår omkring en og have opmærksomhed på aktiviteter, så man ikke kun går på autopilot.

    Det handler især om at mindske sin ubevidsthed ved at gøre sig det ubevidste bevidst. At få indsigt i, hvorfor man reagerer, som man gør. Hvilke værdier og overbevisninger, man har, og hvilke tankemønstre og følelser, man går rundt med. Det handler også om at blive bevidst om, hvad man er rigtig god til og hvad det er, der har gjort en god eller måske ligefrem fremragende, så man kan trække på den viden til at blive endnu bedre. Og det omvendte gør sig også gældende: At blive bevidst om det, der gør ens lederskab til noget, som andre ikke ønsker at følge eller frivilligt være en del af.

    Altså: Vi er i stand til at øge vores selvforståelse og opbygge indsigter i, hvorfor vi reagerer som vi gør. 

    Selvforståelsen handler også om forståelsen af ‘følelsernes sprog’, altså konstruktivt at forsøge at tolke, hvad ens følelser prøver på at henlede vores opmærksomhed på. At kunne øge sin bevidsthed trækker i høj grad også på evnen til at være refleksiv. Dette kombineret med en nysgerrig på sig selv er noget, som kan bringe en rigtig langt, for nogle gange må man være detektiv i sit eget liv i jagten på en større selvindsigt.

    Psykologen Julian Jaynes fra Princeton University i USA fremsatte i 1976 en teori om, at vi mennesker ikke altid har været lige bevidste (ref. 1). For 3000 år siden var vi det angiveligt ikke i så udpræget grad som i dag. Man bruger sommetider metaforen “hjernens to kammer system” for det, idet man tænkte, at det var højre hjernehalvdel, der ved hjælp af stemmer talte til venstre hjernehalvdel. “Det er guderne der styrer os” tænkte man også. I det gamle Grækenland blev man dog mere bevidst. Det ved man bl.a. fra de gamle skrifter Odysseen og Illiaden. Men sjovt nok blev mennesket igen mere ubevidst i middelalderen, og det varede i en periode på hele 500 år, inden bevidstheden igen begyndte at vende tilbage.

    Det er vigtigt for os at understrege, at vi i de næste kapitler ikke taler om den medicinske betegnelse af at være ubevidst, altså at være bevidstløs, og ikke at reagere på eksterne stimuli. Vi taler derimod om den psykologiske betydning.

    Vi vil i de næste kapitler lægge vægten på, hvad vi kan være bevidste om, og mindre på det underbevidste eller ubevidste (de to termer tillader vi os at bruge lidt i flæng for det samme, da overgangen mellem dem kan være lidt flydende).

    Selvom man måske godt kunne tro det ud fra paradoksets titel, skal det ubevidste ikke reduceres eller nedbringes for enhver pris og i alle situationer. Nytteværdien af det ubevidste må ikke undervurderes, men det handler om at bruge den rette form for bevidsthed til den rigtige opgave. Dette skulle gerne blive mere klart i løbet af de følgende 3 kapitler.

    Selvindsigten tager vi under behandling i næste kapitel 25. I kapitel 10 afdækkede vi bevidsthed om omgivelserne og at være nærværende. I kapitel 27 samler vi op og går i dybden med relationskompetencer og hvordan man med PisseGod Ledelse styrer sig fri fra nogle af de risici, der lurer i det ubevidste. Man skal kunne lære gennem hele livet for at udvikle sig, få indsigter, øge sin nuværende kunnen og være refleksiv. Meget mere om dette i kapitel 26, Livslang Læring.

    Referencer

    [1] Jeremy Griffith, 2016, “FREEDOM – the end of the human condition”.

     

    Paradoks 8. Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed

    Læs kapitel 22

    Kend dig selv før du leder andre

    Læs kapitel 23

    Livslang læring

    Læs kapitel 24

    Bevidsthed, ubevidsthed og relationskompetencer

    (midlertidigt afsnit: )Noter til 5. paradoks

      • Note P5-1: xx
      • Note P5-2: xxx
      • Note P5-3: xxx