Hvorfor selvindsigt?

  • Hvorfor er selvindsigt vigtig for alle, men altafgørende som formel leder?
  • Forstår du betydningen af selvvindsigt, selvværd, selverkendelse og selvrespekt?
  • Hvordan opdyrker jeg bedst selvindsigten og bruger den?

Selvindsigtens betydning

 

Brian:

Uanset om jeg har stået i en situation, hvor jeg har været almindelig medarbejder, eller om jeg har haft et form for ansvar for andre, har jeg fundet, at vejen mod dygtiggørelse bygger på det fundament, som du selv udgør i kraft af din personlighed, væremåde og måder at reagere på. Intet steds mærkes det så tydeligt som under kriser. Men måske kender du også til det, at du tilsyneladende havner i de samme udfordringer igen og igen, indtil du har lært af udfordringen. Sådan har mit eget forløb været.

Det er ikke for at underkende betydningen af, at lære om strategier, virksomhedsøkonomi, branding, marketing, kommunikation/information og meget andet som fx de mange MBA eller diplom uddannelser også omfavner. Men jeg fandt alligevel, at nøglen til mærkbar og stor forbedring omkring min ageren og de forbundne resultater, handlede om noget andet.  Dette “noget andet” er selvindsigten og selvledelsen.

Personlig indsigt og udvikling er et område der favner rigtig mange ting. Hvor ligger dine talenter? Hvilke egenskaber er knapt så heldige (og hvordan kan du kompensere for dem)? Hvad er det dine følelser forsøger at fortælle dig? Hvorfor reagerer du som du gør i en bestemt situation? Hvor meget er du egentlig bevidst om? Hvordan har du egentlig udviklet dig gennem tiden, og hvordan ønsker du at udvikle dig fremadrettet?

Jeg må gøre opmærksom på, at det du indeholder ikke er en statisk størrelse. Det vidunderlige er, at du jo udvikler dig med den øgede selvindsigt. Målet, hvis der eksisterer et sådan om at opnå selvindsigt, flytter sig løbende. Og det finder jeg i virkeligheden vidunderligt. 

Du skal fx. kende mig godt for at opdage, at jeg i virkeligheden er introvert og bedst tanker energi når jeg er alene. Overraskelsen skyldes måske at jeg har udviklet min evne til at være extrovert og til at kommunikere. Jeg elsker ganske vist at være social, men jeg bruger også en del energi i disse sammenhænge. Denne udvikling har ikke været tilfældig, men har været et udslag af, at jeg ønskede at bevæge mig i denne retning.

Jeg kan naturligvis ikke vide det med sikkerhed, men du vil måske komme til at opleve hvad jeg anser for en form for metamorfose. En metamorfose er en væsentlig transformation, som når en larve udvikler sig til en sommerfugl. For at det nye kan opstå, må det gamle dø. Du kan læse mere om larvens transformation mod en sommerfugl under ref. (1). Betragt dette som en metafor for væsentlige ændringer i dit liv. Der kunne være tale om overgangen fra at være under uddannelse til at varetage et rigtigt job. Eller at skifte til en helt anden rolle. 

Blandt mine egne metamorfoser var overgangen fra barn til at gå i skole. Overgangen fra at være under uddannelse til at være i job. Overgangen fra at være almindelig medarbejder til at blive leder. Og nu står jeg i en ny overgang, hvor jeg er i gang med at finde ud af, hvad næste kapitel i mit liv skal handle om. For mig har det været forbundet med højere indsigter, hver gang jeg har gennemgået en metamorfose. Jeg føler, at det sætter sig i min bevidsthed, og betragter det derfor som en bevidsthedsudvikling.

Under overgangen kan du være “forpuppet” og det kan du være i et stykke tid, afhængig af, hvor omfattende transformationen er. Du kan – som larven – være sårbar i denne periode. Og der sker væsentlige ændringer af din tænkemåde, værdier, overbevisninger, selvopfattelse. Det kan være en smertelig proces, idet noget af dit gamle jeg, som du måske oven i købet vil kalde for en del af din identitet, må dø. Det kan også betyde, at du går igennem en sorgproces. Min egen erfaring er, at jo hurtigere du kan acceptere, at du siger farvel til en del af dig, jo hurtigere vil du kunne gennemgå metamorfosen. Grunden til at jeg vælger at skrive om dette er, at jeg mener du har et bedre afsæt, hvis du løbende arbejder med din selvindsigt og selvledelse, end hvis du først skal til at begynde, når du står i din krise.

Lad os starte det hele med at forklare, hvad et emne som selvindsigt har at gøre i en bog om ledelse, og hvorfor vi mener, at det er så vigtigt.

Vi er alle leder i vores eget liv. Hvis man skulle være i den situation, at man skal være formel leder, kan man så det uden selvindsigt? Kan man lede andre uden at kunne lede sig selv ordentligt, og kan man have tillid til sådan et menneske?  Og er det egentlig ikke lige så vigtigt med selvindsigten, selvom du ikke har et formelt ledelsesansvar?

At lede sig selv kræver selvindsigt og egentlig også selvrespekt. Selvrespekten handler om, hvorvidt du grundlæggende respekterer dig selv og tager dig selv alvorligt, baseret på din selvindsigt.

Og så er der også lige det med, at det er godt at have et stærkt selvværd. Hvad er egentlig forskellen på selvværd og selvtillid, og hvad er selverkendelse for en størrelse?

Lad os kigge kort på alle disse begreber af ordet ‘selv’.

Selvindsigten opnåes gennem din ageren i verden og efterfølgende refleksion. Selvindsigt fordrer, at du kender dit eget sinds kringelkroge. At du arbejder på at opnå en realistisk forståelse af dine stærke såvel som mindre stærke sider (hvad kan du, og til dels hvem er du?) Vi påstår ingenlunde, at disse er statiske størrelser, for du kan ændre på disse områder gennem selvudvikling.

Selvindsigten giver os mulighed for en dybere forståelse af vores egen adfærd, evner og færdigheder, overbevisninger og værdier, personlige kerne og evt. forbindelse til noget større end een selv (så som en gruppe; en virksomhed; en familie, spiritualitet; religion). Husk også på, at ingen af disse er statiske størrelser, men er noget der kan udvikles.

Feedback er også et nyttigt begreb, når man arbejder på at opnå større selvindsigt. Men feedback kan ikke stå alene, for så bygger du alt på udefrakommende feedback uden fornemmelse for indre ‘rigtighed’. Uden indre ‘rigtighed’, reference og indre ballast  risikerer du at blive afhængig af udefrakommende anerkendelse.

Du kan også gå endnu mere på opdagelse i dig selv og søge at blive bevidst om dine egne værdier og overbevisninger (hvad tror du på?). Andre går videre og danner en identitet ud fra noget, der er større end dem selv, f.eks. religion eller spiritualitet. Det centrale spørgsmål er hvem er du? Det kan være svært at svare på, for vi mennesker består af flere “lag”. Et forbavsende stort antal mennesker identificerer sig med deres jobtitel (“Hvad laver du så?” er ofte den indledende replik, når du møder et nyt bekendtskab), men som allerede nævnt, består du af langt flere lag end en jobtitel, som endog er en faktor der er rodfæstet i det ydre.

Selvindsigt fordrer bevidstliggørelse af dit sind, hvor minimum 90% foregår ubevidst. Hvornår handler du ud fra en bevidsthed om dine omgivelser og om din handling, og dermed bliver selvbevidst? Og hvor ofte handler du ubevidst? 

Det er godt, at vi har evnen til at gøre noget ubevidst. For ellers skulle vi tænke over selv den mindste handling. Vi har evnen til at gøre noget “pr. automatik” og f.eks. udføre noget, som er blevet en vane. F.eks. at føre en bil. Det er dog ikke en fordel i alle tilfælde. Selvbevidstheden hænger tæt sammen med selvindsigten, for du bringer ting til bevidsthed, ved at gøre dig klart, hvorfor du tænker og handler som du gør.

Desværre er der stadig mange mennesker der agerer ud fra det ubevidste. Oftest er disse mennesker reaktive og bagudskuende. De handler måske uden rigtig at forstå, hvorfor de gør, som de gør. De er ikke nødvendigvis bevidste om deres mindre flatterende sider, også kendt som skyggesider.

Vi vil gå mere i dybden med, hvordan du opnår denne selvindsigt, i de kommende afsnit.

Selvindsigten leder dig til selverkendelsen, dvs. en erkendelse af hvem du egentlig er. Og heraf udspringer følelsen af et værd – et selvværd. Hos nogle mennesker kan selvværdet være ganske højt, mens det hos andre kan være lavt. Man har for eksempel vis måske overbevist sig selv om, at man først skal gøre sig fortjent til det, før man er noget værd (en såkaldt overbevisning).

Det skal ikke forveksles med selvtillid, som er knyttet til udførsel af en handling. Hvis man er usikker på opgaven, har man måske ikke selvtilliden – omkring opgaven – i orden. Man kan sagtens have selvtillid og alligevel et lille selvværd, for det er ikke selvtilliden, der skaber selvværet. Hvis det er tilfældet, at du har en stærk selvtillid men et lille selvværd, er der risiko for, at du kan blive et skrøbeligt menneske. Selvtilliden er som regel ikke bedre end din seneste handling, og hvis den gik dårligt, har du ikke dit selvværd at stå imod med.

Du vil måske bliver overrasket over at høre, at selv folk der anses som værende toptalent, kan have et dårligt selvværd. En leder med et dårligt selvværd kan blive oplevet som flagrende og usikker. Vedkommende har måske en tendens til at gemme sig bag en skråsikker facade og evt. også en møvende adfærd, der måske dækker over usikkerheden.

Grundene til et lavt selvværd kan være mange. De kan i flere tilfælde være grundlagt i barndommen, og tager ofte rod i negative overbevisninger om ens eget værd. Men selvindsigten og selvbevidstheden er en rigtig god modgift, og du vil formentlig derved opnå indsigt i dine egne overbevisninger, og kan – om nødvendigt – revidere dem.

Gennem dit selvværd kan du opbygge selvrespekt (man kan også kalde det for selvkærlighed, dog ikke at forveksle med egoisme). Vores integritet og autenticitet knytter sig stærkt til selvrespekten. Hvis man gentagne gange bryder løfter til sig selv, eller ikke er tro mod sig selv og sine værdier, hvordan står det så egentlig til med selvrespekten? Selvrespekten er meget grundlæggende og vigtigt for mennesket. I en ledelsesrolle med relationer kan det ligefrem blive farligt, for det kan være svært at respektere andre, hvis man ikke også respekterer sig selv. Risikoen for at du projicerer den manglende respekt over på andre mennesker foreligger.

Opsøgte man oraklet i Apollontemplet i Delfi i det antikke Grækenland, stod man overfor en vigtig, livsmæssig problemstilling, var det første man mødte ved ankomst til templet et ”Kend dig selv” (”Know Thyself”), som var mejslet ind i templets sten. Apollon var fornuftens og lysets gud. Og af hensyn til at undgå en unødvendig belastning af en travl gud, var kravet til enhver besøgende af templet, at de forud for besøget, havde arbejdet, for at opnå større selvindsigt.

Morten Albæk skriver i sin bog ”Ét liv, Én tid, Ét menneske” om, hvordan vejen mod selvrespekt netop går gennem selvindsigt, altså hvordan sammenhængen er mellem de begreber med “selv” vi lige har redegjort for:

”Selvindsigt skaber selverkendelse
Selverkendelse skaber selvværd
Selvværd skaber selvrespekt”

Det nytter ikke noget at hoppe over nogle led i kæden fra selvindsigt til selvrespekt, og det er for de fleste mennesker en livslang opgave og helt normalt.

Bogen ”7 gode vaner” af Stephen R. Covey er en gammel traver (se referencer), men bogen er rigtig god og bygger på samme principper, som vi lige har redegjort for vedr. selvindsigt, selverkendelse, selvværd og selvrespekt. Og bogens pointe er, hvordan du med fordel kan efterstræbe, at have nogenlunde styr på dig selv før du indgår i relationer hvor du har en væsentlig grad af indflydelse på andre. Men vi ser det ikke som en lineær proces, hvor du kan sætte et flueben ud for “egen ledelse” inden du evt. bevæger dig videre. I praksis overlapper selvledelsen med ledelse af andre. Covey kalder selvledelsen for  ”personlig sejr” og den bygger på, at være proaktiv, at begynde med slutningen, og at gøre det første først (gør sig målet klart og ikke at springe over grundlæggende vigtige trin). Han bruger også betegnelsen ”det personlige lederskab” der er synonymt for “det indre lederskab”.

Vi har den holdning, at du aldrig bliver færdig med at opnå selvindsigt. For alle udvikler sig løbende undervejs. En øget forståelse afdækker nye sider og problemstillinger af dig. Betragt vejen mod en større forståelse af dig selv, som en indsigtsfuld oplevelse.

Endelig vil vi sige, at der er rigtig mange forskellige veje til en god selvindsigt. Vores veje er ikke nødvendigvis din vej. Du kan overveje at læse nogle af de bøger, som vi har nævnt eller søge at finde eller sågar udvikle dine helt egne redskaber. Det aller vigtigste er, at du prioriterer det og sætter pris på det. Det er begrænset, hvor meget mere vi vil skrive om emnet i denne bog, da emnet i sig selv er reet så omfattende.

Men vi kan dog give dig de første par trædesten, og det handler om selvindsigtens fundament og det at bryde den nuværende tilstand.

 

Selvindsigtens fundament

Hvorfra henter vi så denne vigtige selvindsigt?

Vi mener, at den skal hentes fra det indre såvel som fra det ydre:

Det indre handler om personlig nysgerrighed og prioriteringen af regelmæssig refleksion og det ydre handler om feedback og til dels om en general forståelse af mennesker gennem relevant litteratur om emnet.

Lad os kigge på det indre først:

Det handler om, at du går på opdagelse i dig selv, når du undrer dig over noget, eller når du rammes af en uventet følelse. Følelser opstår nogle gange ”ud af det blå”. Hvorfor bliver jeg lige pludselig ked af det? Hvilke begivenheder triggede følelsen? Hvilke af mine behov eller værdier blev overtrådt? Det gælder dog både for negative følelser (vrede, ked-af-det-hed, frustration mv.) såvel som positive følelser (glæde, opstemthed, optimisme mv.). Hos mange mennesker fylder de negative følelser mest, og det er sådan, vi er kodet fra naturens sider, da det er et overlevelsesinstinkt. Er der fare på færde og føler du dig truet, er det jo vigtigt at tage situationen alvorligt.

En anden måde at betragte dig selv på er gennem modellen De Neurologiske Niveauer ([ref. 4), der omhandler både ydre og indre niveauer for mennesker: De ydre består af omgivelser, adfærd og evner/færdigheder. Man benævner dem ‘ydre niveauer’, da der netop er tale om noget synligt: Omgivelserne er selvfølgelig synlige i sig selv, men det er din handling, og hvordan du omsætter dine evner og færdigheder også. De indre består af overbevisninger, værdier, identitet og ”en del af noget større” (spiritualitet, tro). Grunden til, at vi kalder dem indre niveauer skyldes, at de er inde i dig, og ikke er synlige. At være opmærksom på og at forstå de indre niveauer hører i særdeleshed til en god selvindsigt.

Særligt livskriser medfører muligheder for at opnå stor selvindsigt. Det siges at de bedste gaver nogle gange kommer i den mest forfærdelige indpakning. Hvad var det, der førte til krisen? Har jeg selv nogle aktier i problemet, og i så fald hvilke? Hvad er det, jeg skal lære, som jeg ikke har lært endnu? En krise er en konsekvens eller en situation, du ikke har kunne løse med de ressourcer, du er bevidst om. Måske kan du også bruge det du allerede har opnået af selvindsigt, selverkendelse, selvværd og selvrespekt, til at håndtere den nuværende situation.

Vi berørte lige kort emnet skyggesider lidt tidligere. En skyggeside er en ubevidst del af din personlighed og et mindreværdigt karaktertræk. Som skyggen følger den dig altid. Det kan fx være, at du i visse situationer har tendenser til at være møvende eller brovtende. Vi har alle vores skyggesider, men har du også indsigt i dine? Se også Debbie Ford, The shadow effect ([ref. 5]).

En skyggeside udspringer dog af en positiv egenskab – en såkaldt kernekvalitet, se figuren herunder og under (1). Alle positive egenskaber kan dog overdrives, ‘blive for meget’ og dermed blive til en faldgruppe (2). Derved oplever andre måske et forvrænget billede af dig. Dette er så dit udfordringspunkt (3). Når du så oplever din modsætning, kan du opleve det som et tilfælde af allergi (4). Modellen er også kendt som ‘kernekvadranten’. 

Brian:

Et eksempel:

Jeg har den kernekvalitet, at jeg er et meget ansvarligt menneske. Jeg har i almindelighed en tendens til at ville tage ansvar (1).

Jeg kan dog desværre komme til at overdrive denne positive egenskab, og blive overansvarlig. Dermed kan jeg komme til at fratage andre deres egen mulighed for læring (2).

Min udfordring er så at være mere bevidst om, hvornår jeg tager ansvar (3). Nogle gange er det måske bedst, at jeg lader andre komme til.

Hvis jeg møder et andet menneske, som jeg oplever som uansvarlig, rejser nakkehårene sig på mig. Jeg kan næsten ikke være i det, så kraftig er min reaktion, som nærmest kan kaldes for en ‘allergi’ (4).

 

Det ydre handler f.eks. om feedback. At du gennem andre bliver mere bevidst omkring dig selv. Man skal dog passe på, ikke at bygge helt sit liv på feedback, og herunder anerkendelse fra andre. Har du husket også at anerkende dig selv? Heri ligger selvrespekten. Hvis du ikke passer på med kun at bygge selvindsigten på feedback, kan du risikere, at blive et usikkert menneske. Det betyder ikke, at du skal ‘lukke helt af’, men reflekter over den feedback, du modtager, og tag selv styring på, hvornår du ønsker at modtage den (se kapitlet om feedback).

Noget der kan været meget udviklende for en stærk selvindsigt, og som kan placeres mellem det indre og det ydre, er at modtage regelmæssig coaching. Gerne gennem kapaciteter der følger dig gennem længere tid, og som kender til dine op- og nedture.

 

Brian:

Jeg kom ret hurtigt ind i noget formel ledelse, og jeg var nok en “ubevidst ledertype” i flere år. For jeg forsøgte at gøre det, som de andre ledere gjorde, men fik dog gradvist opdyrket en egen fornemmelse for, hvad jeg synes var rigtigt og forkert.

Specielt pga. mine relationer til at andre mennesker, men også pga. mine egne indre oplevelser, blev jeg gradvis mere analyserende og refleksiv. Og det var herigennem at jeg opnåede selvindsigt, dannede min selverkendelse, mit selvværd og selvrespekt. 

Det bevirkede også, at jeg blev endnu mere nysgerrig på mig selv og på andre. Ikke overraskende har jeg derfor brugt coaches og terapeuter igennem gennem de seneste 15 år, og prioriterer det fortsat. Hvem jeg lader mig coache af afhænger af mine problemstillinger. Det er ikke så meget feedback de har givet mig, selvom det da er forekommet. Det handler mere om, at de gennem det at stille de rette spørgsmål, har bidraget positivt til min selvindsigt. Nogle gange har jeg dog også brugt dem som ‘et spejl’ ift. min tilgang til mine oplevelser, altså fået deres hjælp til at forstå, hvordan andre måske opfatter mig.

Det har også gjort, at jeg har uddannet mig yderligere, og det er både blevet til 3 x NLP uddannelser / kurser, hypnoseterapi, Silva Mind Control [ref. 6] samt en række kortere forløb.

Det er tydeligt for mig, hvordan jeg er blevet meget bevidst om de ting, jeg foretager mig, og jeg har en god forståelse af, hvordan jeg tænker og agerer. Jeg prioriterer det fortsat, og udvikler mig hele tiden.

Det vil altid være mig, der styrer, hvor vi skal hen. Jeg har brugt flere dygtige coaches og terapeuter, og de bedste bliver i deres egen ‘model af verden’ og respekterer samtidig min. Man kan faktisk sige, at det er mig der har styringen. Ihvertfald hvad angår indhold og resultatet, mens coachen har ansvaret for processen.

I dag er jeg så også selv coach og terapeut, og elsker at bidrage til andres udvikling.

For mig har mine egne kriser været de mest udviklende, og de har givet mig de dybeste indsigter. Dog ofte indsigter som det kan tage lang tid at opnå og dybe selvrefleksioner. Gaven kommer nogle gange i en forfærdelig indpakning, men sæt pris på dine kriser, i de situationer hvor det nu ikke kan være anderledes.

Leise:

Det kan ikke siges for tit: At lede andre på den gode måde kræver at man kan lede sig selv, at man kender sine egne reaktionsmønstre, og kan vælge at reagere hensigtsmæssigt. Dette gælder især, når man befinder sig i en udfordrende, ny eller specielt krævende situation.

Min egen personlige udviklingsvej startede i privatlivet med et fantastisk 4-dages kursus i mental træning, Silva Mind Control. Vi lærte, hvad vores hjerner rent faktisk er i stand til, når blot vi ændrer vores forestilling om, hvad vi kan og ikke kan. Dèt var starten på et livslangt udviklingsforløb, som aldrig slutter. Jeg bruger stadig Silva’s mental-teknikker med lige stort udbytte hver gang. Og Silva gav os teknikker til at udvikle vores egne.

Nogle år efter Silva-kurset begyndte jeg at meditere efter TM metoden (Transcendentiel Meditation), hvilket har givet mig en stor indre og ydre ro, en tro på mig selv, meningen med livet samt balance og flow – selv i pressede situationer.  

I mit første formelt udnævnte lederjob i Nokia Mobile Phones, brugte vi i ledergruppen en intern joke: “Kommunikation er noget, vi sælger”, underforstået at det ikke var noget vi var særlig gode til at udøve selv. Men også at vi var bevidste om det. Silva-metoden havde lært mig, at når man kritiserer andre for at være dårlige til noget, så er det nok en god idè først at kigge indad. Jeg syntes dengang, at mine kollegaer generelt var elendige til at kommunikere. Derfor startede jeg selvfølgelig med mig selv og tog en 2-årig NLP Masteruddannelse. Mens jeg blev bevidst om min egen adfærd og opfattelse af andre, oplevede jeg gradvist til min store glæde, at vi alle blev bedre til at kommunikere. Det var jo netop det, som er Josè Silvas pointe (start altid med dig selv – du kan ikke ændre andre mennesker, kun dig selv). 

Den efterfølgende 2-årige Enneagram Masteruddannelse blev mit næste store skridt på stigen mod større selvindsigt. Med nye erkendelser og løbende praktisering af det, vi lærte, tog mit liv igen en stor positiv drejning. Enneagrammet gjorde mig endnu klogere på mig selv – og hvordan jeg fungerer med andre mennesker. Med stor respekt for de andre otte Enneagramtyper, som modellen inddeler os i, bruger jeg nu viden om, hvad der motiverer og demotiverer de forskellige typer til fx teamudvikling, coaching og mentoring af individer og grupper, facilitering af store og små events, krisehåndtering, kulturforandringer, forandringsledelse, mv. Se mere om Enneagrammet i Ref. 6.

Og/men… Livets Skole må også understreges som en væsentlig kilde til personlig indsigt.

Som Brian skriver, er de livsmæssige kriser de mest udviklende på mange planer, og jeg kan godt lide betragtningen om at se dem som gaver. For mig var ‘gaven’ (altså set retrospektivt) en dyb livskrise som 38-årig: En følelsesmæssig hård skilsmisse sammenfaldende med karriereskiftet til min første lederstilling og fysisk flytning væk fra mit netværk slog benene væk under mig. Jeg følte mig ekstremt sårbar. Min Enneagramtype har en indbygget evne til at sætte et uigennemtrængeligt skjold op mellem mit inderste sårbare ‘jeg’ og andre mennesker. Den nye sårbarhed sænkede helt automatisk mit skjold. Jeg kunne simpelthen ikke andet. Dette har haft en altafgørende indflydelse på den måde, jeg evnede at udøve ledelse på, fx med blik for andres behov og med en empati, som havde været en af mine skyggesider før livskrisen.

Set i bakspejlet var det virkelig en gave i en forfærdelig indpakning, som Brian skriver. Tiden læger (næsten) alle sår, og denne historie illustrerer en situation, som ikke kunne være anderledes, og som jeg nu kan se tilbage på med stor forståelse for, hvad krisen – trods smerten – har givet mig.

 

Bryd tilstanden

Vores erfaring er, at det kan være svært at forholde sig objektivt til sig selv og sine nærmeste omgivelser. Især så længe man er en del af det system, hvor det hele udspiller sig.

En virksomhed er et eksempel på et system. Det er lidt ligesom med fisken: Den svømmer rundt i sit element, vandet, der omgiver den udefra såvel som indefra. Spørgsmålet er, om den for alvor kan fornemme sit element og ydergrænsen. Men bryder den vandoverfladen, også selvom det blot er for et par sekunder, kan den pludselig fornemme sin afgrænsning. På samme måde kan det være svært for dig at se afgrænsingen i det system, du befinder dig i, hvilket fx kunne være din arbejdsplads.

Hvad betyder det med fisken så for dig og for din selvindsigt? Det betyder, at du skal tilstræbe at træde ud af dit vante system eller i hvert fald på anden vis bryde den nuværende tilstand, for at opnå de dybere indsigter, der som regel følger med ændringen. Nogle af os har f.eks. oplevet hvordan der kan følge – ofte dybe – indsigter, efter at vi er blevet opsagt eller er blevet syge af arbejdet. Det vil dog også være muligt at opnå det lidt i flæng mens du er i job. Det kræver dog, at du bryder rutinen, og at du måske fjerner dig fysisk fra arbejdsstedet i en periode. Af samme årsag er der også nogle fordele ved at holde refleksive og strategimæssige workshops udenfor den bygning, hvor du normalt færdes.

Brian:

Jeg oplevede nogle af mine klareste øjeblikke når jeg var på længere firmarejser, oftest til den anden side af jordkloden. Det kunne være, når jeg mindst ventede det, at de kreative og forståelsesmæssige øjeblikke meldte sig. Måske sad jeg i en taxa på vej til Pudong lufthavnen i Shanghai, mens det regnede udenfor. Turen fra Suzhou tog godt 2 timer, og der var rigeligt med tid til at jeg kunne reflektere samtidig med, at jeg var ude af mit vante miljø. Jeg elskede disse stunder, da jeg følte at de gav mig indsigt og klarhed.

Leise:

Mine klareste øjeblikke oplever jeg under og lige efter meditation. Jeg har efter 25 år med meditation 2 gange dagligt fået tillid til, at der er en mening med alt. Hvis jeg er meget presset og måske er kommet bagud med en aflevering, kan jeg godt finde på at tage mig tid til at meditere i stedet for at knokle på uden pauser. Også selvom tidsfristen er om 30 minutter. Vupti, så kommer der en idè til, hvor jeg bør vælge noget fra, som giver et bedre resultat på kortere tid. “Do Less, Accomplish More”. 

 

Livslang læring

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for os alle ikke at gå i stå læringsmæssigt igennem livet. Pauserne mellem indlæringen er også vigtig. Det er nemlig via pauserne, at vi lagrer det lærte således at det huskes bedre. 

En gang for mange år siden var det en udbredt opfattelse, at vi får vores grunduddannelse eller måske videregående uddannelse, og så er det nok med dèt. Vi har begge mange års erfaring med, at sådan er det stadig flere steder. Men heldigvis ser vi også eksempler på det modsatte, og det vil være dem, som overlever på den lange bane via rettidig innovation og fastholdelse af højt motiverede medarbejdere. 

En interessant betragtning (kilde ukendt): Den ene leder siger til den anden: “Vi bruger ikke penge på at efteruddanne medarbejdere, blot for at de så smutter over til konkurrenten.” Den anden leder til den første: “Forestil dig, hvad der sker med vores virksomhed, hvis vi ikke efteruddanner dem, og de så bliver hos os?

Brian og Leise: Vi uddanner og efteruddanner os selv løbende. Og vi har taget et bevidst valg om at fortsætte med at udvikle os på denne måde resten af livet. Det behøver ikke nødvendigvis at være via dyre kurser. Det kan lige så vel være On the Job Training, læse bøger, få en mentor eller selv være mentor for andre, deltage i online Meetup’s, deltage i gratis netværksmøder med ligesindede eller mennesker med andre holdninger end os selv. 

Kilderne til Livslang Læring er u-udtømmelige. Vi håber med dette kapitel, at have inspireret dig til, hvor du som ny eller uerfaren leder kan tage dit eget afsæt til aldrig at stoppe med at lære og udvikle dig selv.

 

Tips og tricks

 

  • Bryd rutinen når du står i en situation, hvor du skal træffe en kritisk beslutning. Gør noget andet end det du plejer. Kør en anden vej til arbejde. Foretag dig noget andet om aftenen end du plejer. Meditér. Se nogle andre mennesker end du plejer. Måske vil det give dig det indblik og den klarhed du søger. Så… bryder du nogen gange rutinen?
  • Bidrag til at udvikle bevidsthed hos en ven eller kollega. Det gøres på simpel vis ved at stille spørgsmål som den anden må reflektere over, før der svares. Vær bevidst om, at åbne spørgsmål svarer til at fiske med net: Der kommer flere fisk i nettet. Lukkede spørgsmål er også fine til at verificere ting, men svarer til at fiske med spyd. Metoden er specielt effektiv i situationer med uenighed, og du undgår en evt. ophedet diskussion ved at ”nøjes” med at stille gode spørgsmål og ikke at krydse over på den anden banehalvdel. Stil også gerne kritiske spørgsmål som ”kan der være andre årsager til, at du …?”. Så… har du mon bidraget til at udvide en andens bevidsthed?
  • Overvej om det at føre en journal eller at skrive en dagbog er noget for dig. Der er mennesker der praktiserer det, at skrive deres tanker ned. Det gør det muligt at få øje på sine tankemønstre. Så… giver det mening for dig at skrive dagbog?
  • Brug en coach eller en mentor? Overvej hvor udviklende det kan være for din selvindsigt, din selverkendelse, dit selvværd og din selvrespekt. Så… har du en coach eller mentor?

 

Referencer

[1] Metamorfose (sommerfugl)

[2] Morten Albæk, ÅÅÅÅ. Ét liv, Én tid, Ét menneske

[3] Stephen R. Covey, ÅÅÅÅ. 7 gode vaner

[4] Robert B. Dilts, ÅÅÅÅ. A brief history of logical levels

[5] Debbie Ford, ÅÅÅÅ. The shadow effect

[6] Josè Silva, ÅÅÅÅ. The Silva Mind Control Method, 1991

https://www.goodreads.com/book/show/184955.The_Silva_Mind_Control_Method

[7] Claus Olsen, 2016. ENNEAGRAMSTEDET – Claus Roager – Hvad kan Enneagrammet?: https://www.youtube.com/watch?v=brsdKuyo8cM [Besøgt den 18. juli 2021]